# Afgørelse om, hvordan Europa-Kommissionen behandlede to traktatbrudsklager over planlægningslove vedrørende detailhandel i Tyskland (fælles sager 2238 og 2249/2021/MHZ)
- Forfatter: Den Europæiske Ombudsmand
- Dato: 2023-12-08T10:00+01:00[Europe/Paris]
- [URL](https://www.ombudsman.europa.eu/da/decision/da/164211)
---
> Klagerne er to detailvirksomheder, IKEA og Decathlon, som hævdede, at Europa-Kommissionen undlod at behandle traktatbrudsprocedurer mod Tyskland vedrørende planlægningslove og detailhandel. Klagerne anfægtede sagsbehandlingstiden, idet den oprindelige overtrædelsesklage blev indgivet i 2008. De anfægtede også Kommissionens forskellige forklaringer på forsinkelsen.
> 
> I løbet af undersøgelsen fremsendte Ombudsmanden foreløbige konklusioner til Kommissionen, navnlig at Kommissionen havde brugt urimelig lang tid (mere end tretten år) på at behandle de indledende administrative faser af traktatbrudsproceduren. Hun foreslog, at Kommissionen skulle træffe afgørelse om næste fase af proceduren uden yderligere forsinkelse.
> 
> Som svar på Ombudsmandens konklusioner gav Kommissionen forklaringer med henblik på at begrunde den tid, det tog, og anførte, at den havde til hensigt at træffe en afgørelse i begyndelsen af 2023.
> 
> Ombudsmanden var af den opfattelse, at den tid, det tog, ikke kunne begrundes. Hun afsluttede undersøgelsen med en konstatering af fejl eller forsømmelser. Hun mente, at det ikke ville tjene noget formål at fremsætte en henstilling, da Kommissionen forpligtede sig til at træffe en afgørelse i de kommende måneder. Kommissionen bør rapportere tilbage til Ombudsmanden inden udgangen af marts 2023.
> 
Baggrunden for klagepunkterne
-----------------------------

**1.** I 2008 indgav IKEA Retail Germany en klage til Europa-Kommissionen mod Tyskland. Klagen vedrørte planlægningsrestriktioner for detailforretninger i to tyske delstater (Nordrhein-Westfalen og Baden-Württemberg), som gælder for store detailforretninger (på over 800 kvadratmeter).[\[1\]](#_ftn1){#_ftnref1}

**2.** IKEA hævdede, at lovgivningen undergraver retten til fri etablering[\[2\]](#_ftn2){#_ftnref2} og EU's tjenesteydelsesdirektiv[\[3\].](#_ftn3){#_ftnref3} Kommissionen indledte en traktatbrudsprocedure[\[4\]](#_ftn4){#_ftnref4} i klagen og sendte en \>\>åbningsskrivelse\<\< til Tyskland den 25. juni 2009. Tyskland svarede to måneder senere.

**3.**I 2014 indgav Decathlon Germany en klage til Kommissionen om samme spørgsmål. Kommissionen besluttede at behandle klagerne fra IKEA og Decathlon i fællesskab. Den 18. juni 2015 fremsendte den en supplerende åbningsskrivelse til de tyske myndigheder. Tyskland svarede i august 2015.

**4.**Siden da har IKEA og Decathlon været i kontakt med Kommissionen om traktatbrudsproceduren, herunder gennem møder med relevante ansatte i Kommissionen og gennem korrespondance.

**5.** I 2018 afsagde Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen) en dom i en sag vedrørende restriktioner for detailhandelen (Visser-sagen)[\[5\].](#_ftn5){#_ftnref5}

**6.**I december 2020 udarbejdede konferencen af tyske ministre for fysisk planlægning retningslinjer for forbundsstaterne, der præciserede undtagelser fra de regler, der begrænser detailhandlernes etableringsfrihed.

**7.** Mellem oktober 2020 og august 2021 udvekslede klagerne og Kommissionen breve og havde et møde i januar 2021. I deres breve udtrykte Decathlon og IKEA deres utilfredshed med, hvordan Kommissionen havde håndteret traktatbrudsproceduren, og det faktum, at den syntes at være "blokeret*politisk".* Kommissionen forklarede, at den var på udkig efter en tilfredsstillende løsning, og at den planlagde at genåbne drøftelserne med de tyske myndigheder, efter at det tyske formandskab for Rådet for Den Europæiske Union var afsluttet (december 2020).

**8.**I august 2021 meddelte Kommissionen klagerne, at den tyske forbundsregering havde anført, at den ud over ovennævnte retningslinjer overvejede at ændre forbundsloven om fysisk planlægning med henblik på at fastsætte mere eksplicitte bestemmelser om, hvornår statslige myndigheder kan indrømme undtagelser fra planlægningsrestriktioner for detailhandelsområder. Den anførte, at denne ændring kunne vedtages i 2022.

**9.**Den 17. december 2021 henvendte IKEA og Decathlon sig til Den Europæiske Ombudsmand.

Forespørgslen
-------------

**10.**Ombudsmanden indledte en undersøgelse af klagernes bekymring over, at Kommissionen ikke på passende vis har behandlet traktatbrudsprocedurer mod Tyskland efter to klager over planlægningslove og detailhandel (2008/4946 og 2015/4207).

**11.**Undersøgelsen undersøgte: i) den tid, det tager Kommissionen at behandle traktatbrudsproceduren ii) Kommissionens begrundelse for forsinkelsen.

**12.** Den 22. marts 2022 mødtes Ombudsmandens undersøgelsesteam med Kommissionen og inspicerede Kommissionens sagsakter. Klagerne fremsatte bemærkninger til Ombudsmandens rapport om mødet med Kommissionen og kontrolbesøget[\[6\].](#_ftn6){#_ftnref6} Den 15. juli 2022 fremsendte Ombudsmanden sine foreløbige konklusioner[\[7\]](#_ftn7){#_ftnref7} til Kommissionen. Kommissionens svar af 14. oktober 2022 blev videresendt til klagerne. De fremsatte deres bemærkninger den 16. november 2022.

Forsinkelse og begrundelse herfor
---------------------------------

### Indledende argumenter fremført for Ombudsmanden

**13.** ++Klagerne++ hævdede, at proceduren havde taget uforholdsmæssig lang tid (indtil videre mere end 13 år), og at Kommissionens begrundelse for forsinkelsen manglede troværdighed og havde ændret sig i årenes løb. Klagerne er blevet forledt til at forstå, at politiske overvejelser og national indflydelse har forhindret traktatbrudsproceduren i at blive afsluttet.

**14.** Under mødet med Ombudsmandens undersøgelsesteam fremførte++Kommissionen,++ at sagerne er komplekse og involverer en konflikt mellem retten til etableringsfrihed i EU og bekymringer vedrørende by- og amtsplanlægning, herunder miljø- og forbrugerbeskyttelse. Den påpegede også kompleksiteten af det føderale system i Tyskland som havende spillet en rolle i forsinkelsen.

**15.**Kommissionen erkendte, at sagen er blandt de længste traktatbrudsprocedurer til dato, idet den blev indledt i 2008. I 2017 blev proceduren suspenderet i afventning af den endelige dom i Visser-sagen. Efter afsigelsen af dommen i 2018 genoptog Kommissionen sagerne.

**16. Kommissionen anførte**imidlertid, at det tyske valg i 2017 og ændringen i ministerporteføljerne også bidrog til forsinkelsen. Den tilføjede, at den er fortsat med at analysere relaterede ændringer, såsom retningslinjerne fra konferencen af tyske ministre for fysisk planlægning.

**17.** Kommissionen beskrev også andre skridt, den havde taget, mens traktatbrudsproceduren var i gang, med henblik på at sikre, at medlemsstaterne overholder retten til etableringsfrihed. I 2018 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse om detailsektoren[\[8\],](#_ftn8){#_ftnref8} som identificerede bedste praksis som rettesnor for medlemsstaternes reformer i sektoren, samt en praktisk vejledning[\[9\]](#_ftn9){#_ftnref9} for nationale eller regionale myndigheder om reform af detailsektoren. Kommissionen afholdt også workshopper og andre initiativer, herunder interessenter.

**18.** Kommissionen hævdede, at den bevidst havde valgt at behandle sagen gennem dialog med myndighederne i Tyskland snarere end ved at gå videre med de formelle trin i en traktatbrudsprocedure. Det sagde, at dette "*har gjort fremskridt i disse tilfælde en langsom proces*".

**19.** Kommissionen afholdt et betydeligt antal bilaterale møder og andre typer møder med relevante myndigheder i Tyskland. Dette omfattede et møde i januar 2019 med deltagelse af klagerne, de føderale og statslige myndigheder i Tyskland og Kommissionen (med repræsentanter for Den Juridiske Tjeneste og Generaldirektoratet for Handel).

**20.**Kommissionen sagde, at den ikke forventer at afslutte traktatbrudsproceduren snart, da dens dialog med myndighederne i Tyskland stadig er i gang, og de tyske myndigheder har flere skridt at tage.

**21.**Kommissionen anførte, at det kunne være en mulighed at afslutte denne sag af \>\>mulighedsgrunde\<\<. Den anførte, at den kan træffe en sådan afgørelse, selv om den finder, at den nationale lovgivning/praksis tydeligvis ikke er forenelig med EU-retten. I sådanne tilfælde beskriver Kommissionens afsluttende brev den retlige situation, og hvorfor den er uforenelig med EU-retten, samt de særlige omstændigheder i en medlemsstat, der egner sig til at afslutte sagen. Dette brev kan derefter anvendes af klagerne som led i en retssag på nationalt plan. Hvis en klager beslutter at indbringe en sag, der er blevet afsluttet på grund af muligheden, for en national domstol, kan den nationale domstol beslutte at anmode om en præjudiciel afgørelse fra EU-Domstolen (EU-Domstolen), en procedure, hvor Kommissionen regelmæssigt griber ind.

**22.** I deres bemærkninger til inspektionsrapporten++[\[10\]](#_ftn10){#_ftnref10} fremførte klagerne,++ at Kommissionen på trods af Kommissionens synspunkter om sagens kompleksitet ikke overholdt de gældende regler, navnlig artikel 258 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF)[\[11\].](#_ftn11){#_ftnref11} Hvis Kommissionen finder, at en medlemsstat ikke har opfyldt en forpligtelse i henhold til traktaterne, bør den afgive en "begrundet udtalelse" om spørgsmålet. Kommissionen har sendt to åbningsskrivelser, hvoraf det fremgår, at den anser dette for at være tilfældet, og der er intet, der tyder på, at den har ændret holdning. Dommen i *Visser-sagen* styrkede kun Kommissionens retlige vurdering.

**23.**Ud over mødet i januar 2019 havde de skridt, som Kommissionen havde taget i denne sag, efter klagernes opfattelse til formål at forsinke proceduren.

**24.**Klagerne udtrykte bekymring over Kommissionens indikation af, at den kunne afslutte deres sag af "mulighedsgrunde". Selv om Kommissionen henviste til muligheden for at anlægge sag på nationalt plan, er den klar over, at de allerede har gjort det. Klagerne indgav deres overtrædelsesklager, efter at den tyske forvaltningsdomstol fandt, at begrænsningerne i den tyske planlægningslov er berettigede (forholdsmæssige). Hvis traktatbrudsproceduren skulle afsluttes på grund af muligheden, hævdede klagerne, at den tyske forvaltningsdomstol ikke ville undersøge sagen og ikke ville videresende deres sag til EU-Domstolen.

**25.**Klagerne sagde også, at selv om Kommissionens sagsbehandlere, der behandlede deres sag, havde opretholdt en god kommunikation med dem, havde de ikke fået en begrundelse for den igangværende forsinkelse siden dommen i Visser-sagen. I denne periode havde de relevante lovbestemmelser i Tyskland ikke ændret sig.

### Ombudsmandens foreløbige vurdering

**26.** Der er gået over 13 år, siden Kommissionen indledte traktatbrudsproceduren, men den har ikke været i stand til at angive, hvornår proceduren afsluttes. **Ombudsmanden var af den foreløbige opfattelse, at en så betydelig forsinkelse ikke er rimelig.** De forskellige argumenter, som Kommissionen fremførte for at forklare forsinkelsen, syntes til dels at være kumulative og resultatet af Kommissionens egen undladelse af at træffe afgørelse om, hvorvidt den skulle gå videre med sagen. Ud fra et objektivt synspunkt er tretten år uforholdsmæssigt lang tid til at håndtere de administrative faser af en traktatbrudsprocedure. Forsinkelsen har unægtelig haft negative konsekvenser for klagerne.

**27.** På denne baggrund **fandt Ombudsmanden, at det påhviler Kommissionen at træffe afgørelse om næste fase i denne traktatbrudsprocedure, og opfordrede Kommissionen til at gøre dette uden yderligere ubegrundet forsinkelse.**

### Kommissionens svar på Ombudsmandens foreløbige vurdering og klagernes bemærkninger til dette svar

**28.**Kommissionen henviste til sine seneste foranstaltninger vedrørende klagernes traktatbrudssager. Efter mødet med Ombudsmandens undersøgelsesteam i marts 2022 mødtes Kommissionen med de tyske myndigheder online i april 2022. I maj 2022 sendte Kommissionen en liste over detaljerede spørgsmål til den tyske regering om retningslinjerne for undtagelsesprocedurer, der blev udstedt af den tyske konference af ministre for fysisk planlægning i december 2020. I august 2022 svarede den tyske regering. I mellemtiden drøftede Kommissionen i juli 2022 sagerne med den tyske regering. I september og oktober 2022 havde Kommissionen yderligere drøftelser med de tyske myndigheder. Kommissionen havde også yderligere kontakter med klagerne, og den planlagde et møde med dem i oktober 2022.

**29.**Formålet med alle disse møder og udvekslinger var at indsamle oplysninger med henblik på at træffe afgørelse om traktatbrudsproceduren i begyndelsen af 2023.

**30.**Efter Kommissionens opfattelse er der forskellige årsager til forsinkelsen.

**31. Sagerne er**navnlig juridisk komplicerede og politisk følsomme på grund af to modstridende interesser: den økonomiske interesse i etableringsfriheden i detailsektoren og mål af almen interesse såsom miljøbeskyttelse, forbrugerbeskyttelse og social og territorial samhørighed. Sagerne hænger sammen med igangværende politiske debatter om byfornyelse, arealanvendelse, transportpolitik og klimaindsats og bæredygtig udvikling. I Tyskland (som i andre føderale EU-medlemsstater) er de lovgivningsmæssige rammer for detailsektoren delstaternes ansvar, mens kommunerne har en vis autonomi med hensyn til anvendelsen af disse rammer.

**32.**Kommissionen understregede, at den hele tiden har fulgt spørgsmålet om etablering af detailhandelscentre i forskellige medlemsstater. Situationen i hele EU er meget kompleks og omfatter forskellige regler og bestemmelser på nationalt, regionalt og undertiden lokalt plan.

**33.** Kommissionen gentog, at forsinkelsen delvis skyldtes behovet for at afvente udfaldet af retssager[\[12\]](#_ftn12){#_ftnref12} og gennemførelsen af tjenesteydelsesdirektivet (som skulle være gennemført fuldt ud senest i 2010).

**34.**Kommissionen påpegede også, at mens Tyskland før Visser-dommen bestred Kommissionens synspunkt, har den tyske regering siden dommen "konstruktivt" forpligtet sig til at imødekomme de betænkeligheder, som Kommissionen har givet udtryk for. Disse drøftelser var komplekse og tidskrævende.

**35.** Den fremførte, at selv om det var urealistisk at ændre den retlige ramme, mens disse drøftelser var i gang, giver en styrkelse af det eksisterende instrument for undtagelsesprocedurer i henhold*til tysk ret i praksis "et vist potentiale for at sikre bedre overholdelse af EU-retten"* i den tyske ramme for detailvirksomheder. Kommissionen er fast besluttet på aktivt at samarbejde med de tyske myndigheder om at udvikle et levedygtigt system for etablering af detailhandel til gavn for økonomiske aktører som klagerne.

**36.**Kommissionen er uenig i klagernes argument om, at den ikke har overholdt artikel 258 i TEUF med den begrundelse, at den var forpligtet til at afgive en begrundet udtalelse. EU-Domstolen har til stadighed anerkendt, at Kommissionen har skønsbeføjelser til at afgøre, om og hvornår der skal indledes en traktatbrudsprocedure eller indbringes en sag for EU-Domstolen. Kommissionen kan afslutte en sag af "mulighedsgrunde", selv om en national lovgivning eller praksis tydeligvis ikke er juridisk forenelig med EU-retten. Kommissionen er ikke forpligtet til at afgive en begrundet udtalelse, selv om den finder, at en medlemsstat har tilsidesat en forpligtelse, der påhviler den i henhold til traktaterne.

**37.** ++Klagerne hilste Kommissionens foranstaltninger, der blev truffet efter mødet med Ombudsmandens undersøgelsesteam i marts 2022, velkommen.++ Kommissionen kom dog først tilbage i kontakt med klagerne i september 2022.

**38.**Klagerne er enige med Kommissionen i, at sagerne er juridisk komplekse. De gjorde imidlertid gældende, at de tyske love enten er i overensstemmelse med etableringsfriheden eller ej. Da Kommissionen har sendt to åbningsskrivelser, var Kommissionens synspunkt klart, selv før de to domme fra EU-Domstolen støttede deres retlige holdning. Klagerne erkendte, at Kommissionen har skønsbeføjelser i forbindelse med behandlingen af traktatbrudssager. Men hvis den mener, at der er tale om en klar krænkelse af de grundlæggende frihedsrettigheder, skal den vurdere overtrædelsen af loven i sin skønsmæssige afgørelse, hvilket den ikke har gjort i denne sag.

**39.**Klagerne anførte, at de allerede har henvendt sig til de tyske domstole i forbindelse med deres sager, men Bundesverwaltungsgericht (forbundsdomstol i forvaltningsretlige sager) besluttede ikke at henvise sagen til EU-Domstolen. Hvis Kommissionen som sådan afslutter sin sag med henvisning til muligheden for, at de nationale domstole bedre kan afhjælpe sagen, ville den i det væsentlige acceptere, at retten til etableringsfrihed ville blive undergravet. Dette ville undergrave Kommissionens troværdighed som "traktaternes vogter".

**40.**Klagerne er bekymrede over Kommissionens synspunkt om, at øget brug af undtagelsesprocedurer kan sikre overholdelse af EU-retten. I deres klager til Kommissionen forklarede klagerne, at kravene i undtagelsesprocedurerne er uklare, og at den myndighed, der er ansvarlig for at indrømme undtagelse, har fuld skønsbeføjelse til at gøre det. Enhver ændring af undtagelsesklausulen vil ikke ændre situationen i henhold til tysk ret om fysisk planlægning, hvis sagsøgerne ikke har ret til en undtagelse fra disse forordninger, som ikke er i overensstemmelse med EU-retten. Det er således vanskeligt at se, hvordan undtagelsesproceduren kan sikre overholdelse i praksis.

### Ombudsmandens endelige vurdering

**41.** Kommissionen har meddelt, at den vil træffe afgørelse i klagernes traktatbrudssager senest i **begyndelsen af 2023.** Hvis den gør det, vil det være næsten 14 år siden, at den første klage blev indgivet. Selv om Kommissionen bestemt ikke har været inaktiv i sagen i hele denne periode, fastholder Ombudsmanden sin foreløbige konklusion om, at denne forsinkelse ikke er rimelig i betragtning af det pågældende spørgsmål. I alle sine aktiviteter skal Kommissionen overholde principperne om god forvaltningsskik, herunder kravet om, at beslutninger skal træffes inden for en rimelig frist.

**42.**Ombudsmanden finder, at Kommissionens begrundelse for forsinkelsen hovedsagelig kan tilskrives Kommissionen. Kommissionen hævdede, at den tid, den har brug for til at behandle denne traktatbrudsprocedure, skyldes den komplekse retlige situation og nationale politik. Det er klart, at de særlige juridiske forhold i EU's forbundsstater ikke er nye for Kommissionen, og over en periode på 13 år kan det nationale politiske landskab ændre sig flere gange. Denne virkelighed bør tages i betragtning i Kommissionens strategi for behandling af en traktatbrudsprocedure. Desuden har Kommissionens personale, der behandler traktatbrudsklager, betydelig juridisk ekspertise og bør være i stand til at behandle de komplekse juridiske spørgsmål inden for en rimelig frist.

**43.** Når det er sagt, anerkender Ombudsmanden, at Kommissionen har truffet en række foranstaltninger i den periode, den har behandlet denne procedure. Dette omfattede de foranstaltninger, der har til formål at sikre, at andre medlemsstater respekterer EU's ret til etableringsfrihed (disse omfattede kommunikation, retningslinjer og workshopper) og den direkte dialog med de tyske myndigheder, som klart er blevet intensiveret i løbet af Ombudsmandens undersøgelse. Ombudsmanden mener også, at Kommissionen var berettiget til at beslutte at afvente udfaldet af de to ovennævnte retssager[\[13\],](#_ftn13){#_ftnref13} selv om suspensionen af traktatbrudsproceduren på et år i afventning af udfaldet af Visser-sagen[\[14\]](#_ftn14){#_ftnref14} forekommer lang.

**44.** Kommissionen anførte, at forsinkelsen delvis skyldtes dens valg om at fortsætte dialogen med myndighederne i Tyskland i stedet for at tage formelle skridt i traktatbrudsproceduren. Selv om Kommissionen har forpligtet sig til at anvende dialog, hvor det er muligt, for at overbevise medlemsstaterne om at bringe deres nationale lovgivning i overensstemmelse med EU-retten, har den også fastsat målet om at behandle traktatbrudsklager og -procedurer rettidigt[\[15\].](#_ftn15){#_ftnref15} En sådan dialog kan bestemt ikke bruges som begrundelse for en urimelig forsinkelse i de administrative faser af en traktatbrudsprocedure.

**45.** Ombudsmanden konkluderer, at Kommissionen ikke var i stand til at begrunde de tretten år, det har taget at behandle de administrative faser af traktatbrudsproceduren. **Der er tale om fejl eller forsømmelser**. Da Kommissionen sagde, at den ville træffe en afgørelse i begyndelsen af 2023, har Ombudsmanden besluttet, at det ikke ville tjene noget formål at fremsætte en henstilling.

Konklusion
----------

På grundlag af undersøgelsen afslutter Ombudsmanden denne sag med følgende konklusion:

**Kommissionen var ikke i stand til at begrunde de tretten år, det har taget at behandle de administrative faser af traktatbrudsproceduren.** **Der er tale om fejl eller forsømmelser.**

**I betragtning af Kommissionens tilsagn om at træffe en afgørelse i begyndelsen af 2023 opfordrer Ombudsmanden den til at aflægge rapport inden udgangen af marts 2023.**

Klagerne og Kommissionen vil blive underrettet om denne afgørelse.

Emily O'Reilly


Den Europæiske Ombudsmand


<br />


Strasbourg, den 16. december 2022

[\[1\]](#_ftnref1){#_ftn1} Sådanne virksomheder er forbudt, hvis et detailprojekt: a) forventes at generere mere end 30 % af sin omsætning med kunder, der bor uden for byen og dens omkringliggende område ("kongruensprincip") b) forventes at distrahere 10 % eller mere af de etablerede detailhandleres omsætning ("princippet om ikkeforringelse"), og c) dens salgsareal er i en vis procentdel afsat til det "bycenterrelevante sortiment" såsom lamper, tæpper, køkkenudstyr osv. ("integrationsprincippet"). Betingelsen c) vedrører det politiske mål om at beskytte bycentrene, mens betingelserne a) og b) vedrører økonomiske hensyn.

[\[2\]](#_ftnref2){#_ftn2} Retten til etableringsfrihed er fastsat i artikel 49 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

[\[3\]](#_ftnref3){#_ftn3} Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked: <https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX%3A32006L0123>

[\[4\]](#_ftnref4){#_ftn4} Yderligere oplysninger om klager og procedurer i forbindelse med EU-overtrædelser: https://ec.europa.eu/info/law/law-making-process/applying-eu-law/infringement-procedure_da

[\[5\]](#_ftnref5){#_ftn5} Afgørelsen vedrørte kommunale zoneplaner, som indebar et forbud mod detailhandel med varer, der ikke er omfangsrige varer (såsom sko og tøj) i et geografisk område uden for byens centrum. Formålet med forbuddet var at opretholde levedygtigheden af kommunens centrum og undgå, at der var ledige lokaler i byen af hensyn til god by- og amtsplanlægning. EU-Domstolen bekræftede, at: detailhandel er en tjenesteydelse, og at den er omfattet af tjenesteydelsesdirektivets anvendelsesområde tjenesteydelsesdirektivet finder anvendelse på detailhandelscentre, uanset hvordan medlemsstaterne regulerer det (f.eks. gennem planlægningsregler) Forbuddet mod at sælge ikke-voluminøse varer uden for byens centrum er en territorial begrænsning som omhandlet i tjenesteydelsesdirektivet (artikel 15, stk. 2, litra a)). beskyttelsen af bymidten kan udgøre et tvingende alment hensyn, forudsat at betingelsen om forbud mod forskelsbehandling, nødvendighed og proportionalitet er opfyldt.

C-31/16 *Visser mod Raad van de gemeente Appingedam* [https://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?text=\&docid=175926\&pageIndex=0\&doclang=EN\&mode=lst\&dir=\&occ=first\&part=1\&cid=8852906](https://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?text=&docid=175926&pageIndex=0&doclang=EN&mode=lst&dir=&occ=first&part=1&cid=8852906)

[\[6\]](#_ftnref6){#_ftn6} Kontrolrapporten findes på https://www.ombudsman.europa.eu/en/doc/inspection-report/en/158614 .

[\[7\]](#_ftnref7){#_ftn7} Ombudsmandens foreløbige konklusioner findes på: [https://www.ombudsman.europa.eu/en/doc/correspondence/en/158615](/da/doc/correspondence/da/158615)

[\[8\]](#_ftnref8){#_ftn8} *En europæisk detailsektor, der passer til det 21. århundrede* <https://eur-lex.europa.eu/legal-content/en/ALL/?uri=CELEX%3A52018DC0219>

[\[9\]](#_ftnref9){#_ftn9} *Praktisk vejledning til fremme af revitalisering og modernisering af små detailhandelssektorer* <https://op.europa.eu/en/publication-detail/-/publication/d606c517-4445-11e8-a9f4-01aa75ed71a1/language-en>

[\[10\]](#_ftnref10){#_ftn10} Rapport om mødet mellem Kommissionen og Ombudsmandens undersøgelseshold og inspektionen af Kommissionens dokumenter.

[\[11\]](#_ftnref11){#_ftn11} Artikel 258 i TEUF er retsgrundlaget for traktatbrudsprocedurer.

[\[12\]](#_ftnref12){#_ftn12} Ud over Visser-sagen nævnte den sag C-400-08, *Kommissionen mod Spanien:* https://curia.europa.eu/juris/liste.jsf?language=da\&num=C-400/08 .

[\[13\]](#_ftnref13){#_ftn13} Ombudsmanden har tidligere været af den opfattelse, at det er rimeligt, at Kommissionen afventer resultatet af en relateret retssag, inden den tager de næste skridt i en traktatbrudsprocedure: Afgørelse i sag 1234/2016/EIS, 1241/2016/EIS, 1717/2016/EIS og 1841/2016/EIS [https://www.ombudsman.europa.eu/en/decision/en/80471](/da/decision/da/80471).

[\[14\]](#_ftnref14){#_ftn14} Det fremgår af de inspicerede dokumenter, at Kommissionen efter dommen i Visser-sagen i 2018 igen blev aktiv. Dette omfattede afholdelse af interne møder og udveksling med de tyske myndigheder i 2020 og 2021.

[\[15\]](#_ftnref15){#_ftn15} I Kommissionens meddelelse "EU-retten: Bedre resultater gennem bedre anvendelse": [https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=uriserv%3AOJ.C_.2017.018.01.0010.01.ENG\&toc=OJ%3AC%3A2017%3A018%3ATOC](https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=uriserv%3AOJ.C_.2017.018.01.0010.01.ENG&toc=OJ%3AC%3A2017%3A018%3ATOC)