- DA Dansk
Maskinoversættelser kan indeholde fejl, der potentielt gør teksten mindre klar og nøjagtig. Ombudsmanden påtager sig intet ansvar for eventuelle afvigelser. For de mest pålidelige oplysninger og den største retssikkerhed henvises der til originalversionen på engelsk, som der er linket til ovenfor.
Læs mere i vores sprog- og oversættelsespolitik.
Den Europæiske Ombudsmands afgørelse om klage 1451/2000/ADB over Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug
Afgørelse
Sag 1451/2000/ADB - Indledt den Fredag | 24 november 2000 - Afgørelse af Fredag | 07 december 2001
Kære V.
Den 13. november 2000 indgav De en klage til Den Europæiske Ombudsmand vedrørende Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrugs (i det følgende benævnt EONN) afslag på at udbetale en række tillæg i henhold til personalevedtægten.
Den 24. november 2000 videresendte jeg klagen til formanden for EONN. EMCDDA afgav udtalelse den 22. februar 2001. Jeg fremsendte den til Dem sammen med en opfordring til at fremsætte bemærkninger, som De fremsendte den 27. marts 2001. Den 11. maj 2001 sendte EONN mig nogle supplerende oplysninger, som De fik tilsendt med henblik på yderligere bemærkninger. Jeg har ikke modtaget yderligere bemærkninger fra Dem.
Jeg skriver nu for at informere Dem om resultaterne af de undersøgelser, der er foretaget.
Komplekset
Klageren arbejdede som hjælpeansat for Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EMCDDA) i henhold til en kontrakt, der udløb den 31. marts 2000. Han blev derefter ansat som midlertidigt ansat i henhold til en kontrakt, der begyndte den 1. april 2000. Da han tiltrådte sin nye stilling, anmodede han om at få udbetalt dagpenge i overensstemmelse hermed. Han anmodede også om bosættelsespenge og godtgørelse af rejseudgifter for sin familie, da den flyttede fra Bruxelles til Lissabon. EMCCDA nægtede at betale dagpenge og rejseudgifter, fordi det mente, at der ikke havde været nogen afbrydelse mellem de to kontrakter. Med hensyn til bosættelsespengene svarede de ikke til, hvad klageren forventede. Klageren fulgte artikel 90-proceduren, men EMCDDA ændrede ikke holdning.
Den 13. november 2000 indgav klageren derfor en klage til Den Europæiske Ombudsmand og fremsatte følgende påstande:
1. EMCDDA undlod at betale klageren dagpenge for den periode, han var berettiget til at modtage dem.
2. Bosættelsespengene, som EONN udbetalte, lå under det beløb, som klageren forventede og var berettiget til at modtage.
3. EMCDDA har ikke godtgjort rejseudgifterne for klagerens familie.
Forespørgslen
Udtalelse fra Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og NarkotikamisbrugEMCDDA's udtalelse om klagen var sammenfattende følgende:
1. Med hensyn til dagpenge og i overensstemmelse med en praksis i EMCDDA har de ansatte, der har arbejdet i EMCDDA som hjælpeansatte i løbet af et år, og som opfattede dagpenge i løbet af hele året, ikke længere ret til at opfatte sådanne godtgørelser, når deres kontrakt uden afbrydelse følges af en kontrakt som midlertidigt ansat. Klageren arbejdede som hjælpeansat for EMCDDA i henhold til en kontrakt, der udløb den 31. marts 2000. Han blev derefter ansat som midlertidigt ansat i henhold til en kontrakt, der begyndte den 1. april 2000, uden afbrydelse. Han var derfor ikke berettiget til at modtage yderligere dagpenge, efter at han var blevet midlertidigt ansat.
2. For så vidt angår bosættelsespengene har klageren ret til at opfatte dem under hensyntagen til anvendelsen af den justeringskoefficient, der finder anvendelse i Portugal. En tilpasning efter hans endelige indplacering, og en anden betaling er blevet foretaget til hans fordel. Klageren har derfor fået godtgjort det samlede beløb for sine bosættelsespenge.
3. Endelig vedrørende rejseudgifter:
"En tjenestemand har ret til godtgørelse af rejseudgifter for sig selv og sin familie ved tiltræden af tjenesten fra det sted, hvor han blev ansat, til tjenestestedet, ved udtræden af tjenesten som omhandlet i vedtægtens artikel 47 og ved enhver forflyttelse, der medfører ændring af tjenestestedet."
Der er ikke sket en udtræden af tjenesten som omhandlet i artikel 47 i vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber (i det følgende benævnt "vedtægten"), da klageren blev ansat som midlertidigt ansat uden afbrydelse af sin tidligere kontrakt som hjælpeansat. I begge kontrakter var tjenestestedet Lissabon. Der er derfor ikke noget retsgrundlag for at refundere rejseudgifter til klageren.
Den Europæiske Ombudsmand fremsendte EONN's udtalelse til klageren med en opfordring til at fremsætte bemærkninger. I sit svar anførte klageren følgende:
1. Med hensyn til dagpenge er den praksis, som EONN nævner, i strid med personalevedtægten. Dette er blevet anerkendt af administrationschefernes bestyrelse. EMCDDA kan ikke foregive at være uvidende om denne afgørelse. EMCDDA er derfor ansvarlig for forsinkelsen i udbetalingen af sådanne godtgørelser.
2. Bosættelsespengene er blevet udbetalt.
3. Hvad angår rejseudgifterne, er EMCDDA's argumenter i strid med personalevedtægten. Oprindelsesstedet er Bruxelles. Rejseudgifterne bør derfor godtgøres.
På grund af en vis usikkerhed med hensyn til sagen besluttede direktøren for EMCCDA at anmode Europa-Kommissionen om rådgivning om spørgsmålet.
EMCDDA orienterede Ombudsmanden om resultaterne af og opfølgningen på Kommissionens høring. Sidstnævnte erklærede, at i henhold til vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne (1) har en midlertidigt ansat, der tidligere var ansat som hjælpeansat, stadig ret til dagpenge. Dette var i overensstemmelse med administrationschefernes afgørelse 115/85 af 23. januar 1986.
Den 8. maj 2001 meddelte EMCDDA klageren, at han ville få udbetalt dagpenge, og at bosættelsespengene var blevet udbetalt fuldt ud på grundlag af den justeringskoefficient, der var gældende i Portugal. Der var imidlertid ikke noget retsgrundlag i henhold til artikel 47 i personalevedtægten for at berettige betaling af rejseudgifter.
EMCDDA's supplerende oplysninger blev sendt til klageren med henblik på yderligere bemærkninger. Ombudsmanden modtog ingen yderligere bemærkninger fra klageren.
Afgørelsen
1 Påstået manglende udbetaling af dagpenge1.1 Ifølge klageren undlod EMCDDA at udbetale ham dagpenge for den periode, hvor han var berettiget til at modtage dem.
1.2 EMCDDA forklarede, at det i klagerens tilfælde handlede i overensstemmelse med sin almindelige praksis. Klageren arbejdede i et år som hjælpeansat for EONN og opfattede dagpengene. Han blev ansat som midlertidigt ansat umiddelbart efter sin hjælpekontrakt. Han var derfor ikke berettiget til at modtage yderligere dagpenge, efter at han var blevet midlertidigt ansat.
1.3 Efter at have afgivet sin udtalelse til Ombudsmanden indhentede EMCDDA rådgivning fra Europa-Kommissionen. På grundlag af de modtagne oplysninger reviderede EMCDDA derefter sin holdning og udbetalte klageren det dagpengebeløb, der er fastsat i personalevedtægten for hans midlertidige kontrakt. EONN reviderede også sin praksis. Ombudsmanden konkluderer derfor, at EMCDDA har afgjort sagen for så vidt angår dette aspekt af sagen.
2 Påstået manglende betaling af det fulde bosættelsespengebeløb2.1 Klageren mente, at det bosættelsespengebeløb, som EONN udbetalte, var lavere end det beløb, han forventede og var berettiget til at modtage.
2.2 EMCDDA forklarede, at bosættelsespengene var blevet behørigt udbetalt under hensyntagen til anvendelsen af den justeringskoefficient, der fandt anvendelse i Portugal.
2.3 Ombudsmanden bemærker, at klageren syntes at være tilfreds med betalingen. Ombudsmanden konkluderer derfor, at EMCDDA har afgjort sagen for så vidt angår dette aspekt af sagen.
3 Påstået manglende godtgørelse af rejseudgifter3.1 Ifølge klageren har EMCDDA ikke godtgjort rejseudgifterne for klagerens familie.
3.2 EMCDDA forklarede, at eftersom hans kontrakt som hjælpeansat umiddelbart var blevet efterfulgt af en kontrakt som midlertidigt ansat, var der ikke noget retsgrundlag i personalevedtægten for at berettige betaling af rejseudgifter.
3.3 Godtgørelse af rejseudgifter er fastsat i artikel 7 i bilag VII til personalevedtægten. I henhold til artikel 22 og 67 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i De Europæiske Fællesskaber gælder godtgørelsen af rejseudgifter i forbindelse med ansættelse eller udtræden af tjenesten også for midlertidigt ansatte og hjælpeansatte.
3.4 Ombudsmanden bemærker imidlertid, at klagerens hjælpekontrakt straks blev efterfulgt af en midlertidig kontrakt. Der er intet i sagen, der tyder på, at klageren eller dennes familie faktisk har afholdt rejseudgifter som følge af ændringen af kontrakten. EONN's afvisning af at godtgøre udgifter forekommer derfor at være rimelig. Ombudsmanden har derfor konkluderet, at der ikke er bevis for fejl eller forsømmelser i forbindelse med dette aspekt af sagen.
4 KonklusionPå grundlag af Ombudsmandens undersøgelser af denne klage synes der ikke at have været fejl eller forsømmelser fra EMCDDA's side. Ombudsmanden afslutter derfor sagen.
Formanden for EONN vil også blive underrettet om denne afgørelse.
Din oprigtige,
Jacob SÖDERMAN
(1) Jf. artikel 10 i bilag VII til vedtægten og artikel 22, 25 og 69 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i De Europæiske Fællesskaber.