# Den Europæiske Ombudsmands afgørelse om klage 1144/2000/GG over Europa-Parlamentet - Forfatter: Den Europæiske Ombudsmand - Dato: 2001-09-18T00:00+02:00[Europe/Paris] - [URL](https://www.ombudsman.europa.eu/da/decision/da/1454) --- Strasbourg, den 18. september 2001 Kære hr. W. Den 14. september 2000 indgav De en klage til Den Europæiske Ombudsmand over Europa-Parlamentets nye system for bedømmelsesrapporter og for tildeling af forfremmelsespoint og afgørelser truffet på grundlag af dette system vedrørende Dem. Den 26. oktober 2000 videresendte jeg klagen til Europa-Parlamentet med henblik på dets bemærkninger. Europa-Parlamentet afgav udtalelse om Deres klage den 1. februar 2001, og jeg fremsendte den til Dem sammen med en oversættelse til tysk udarbejdet af mine tjenestegrene den 26. februar 2001 med en opfordring til at fremsætte bemærkninger, hvis De ønsker det. Den 28. marts 2001 sendte De mig Deres bemærkninger til Parlamentets udtalelse. Den 9. april 2001 skrev jeg til Europa-Parlamentet for at anmode om yderligere oplysninger i forbindelse med Deres klage. Europa-Parlamentet sendte sit svar den 19. juni 2001, og jeg fremsendte det til Dem den 26. juni 2001 med en opfordring til at fremsætte bemærkninger. Den 11. juli 2001 sendte De mig Deres bemærkninger til Europa-Parlamentets svar. Jeg skriver nu til Dem for at informere Dem om resultaterne af de undersøgelser, der er foretaget. Komplekset ---------- I 1999 indførte Europa-Parlamentet nye regler om bedømmelse og forfremmelse af sit personale. Den 8. marts 1999 vedtog Europa-Parlamentets Præsidium "Almindelige gennemførelsesbestemmelser til artikel 43 i tjenestemandsvedtægten og artikel 15 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte (Personaleberetningen)". Ifølge klageren indeholdt den udgave af dette dokument, der blev rundsendt til Parlamentets personale, følgende yderligere dokumenter: 1) en bedømmelsesformular, 2) et dokument med titlen "Vejledning vedrørende forfremmelser og karriereplanlægning" og/eller et dokument med titlen "Vejledning vedrørende udarbejdelsesproceduren" og 3) en foreløbig tidsplan for bedømmelses- og forfremmelsesproceduren 1999. Den 1. september 1999 meddelte Europa-Parlamentets generalsekretær Europa-Parlamentets personale, at han på grundlag af "Vejledning om forfremmelser og karriereplanlægning" havde vedtaget to regelsæt til gennemførelse af det nye forfremmelsessystem, "Dispositions pour la mise en oeuvre du nouveau système de promotion" og "Instructions relatives à la procédure d'attribution des points de promouvabilité". Disse dokumenter var vedlagt generalsekretærens notat. Klageren er en A5-tjenestemand i Parlamentets Generaldirektorat III. Det ser ud til, at han har haft problemer med sin kontorchef. Ifølge klageren har denne tjenestemand begået forskellige tilfælde af fejl eller forsømmelser, som efterfølgende blev genstand for en særberetning fra taskforcen "Den Interne Organisation", der blev oprettet af Europa-Parlamentets generalsekretær i begyndelsen af 1999. Klageren hævdede, at han var nødt til at bidrage til denne rapport, og at hans kontorchef som følge heraf udarbejdede en bedømmelsesrapport (for perioden 1997-1998) med meget dårlige karakterer for ham. En kopi af bedømmelsesrapporten var vedlagt klagen. Det fremgår, at kontorchefens kritiske vurderinger blev underkendt af direktøren for GD III, og at kontorchefen derfor nægtede at underskrive bedømmelsesrapporten. I december 1999 modtog klageren to computerudskrifter, der viste, at han på grundlag af Europa-Parlamentets nye forfremmelsessystem var blevet tildelt et forfremmelsespoint (ud af højst 3) for 1997 og et andet for 1998. Klageren henvendte sig derefter til Europa-Parlamentets Udvalg for Personalerapporter, som i sin udtalelse af 19. januar 2000 meddelte Europa-Parlamentets generalsekretær, at det var af den opfattelse, at den procedure, som Parlamentet havde fulgt, var mangelfuld. I et notat af 15. februar 2000 meddelte Europa-Parlamentets generalsekretær klageren, at han havde givet instrukser om at omarbejde sin bedømmelsesrapport. Den 17. februar 2000, og da fristen for at indgive en intern klage var ved at udløbe, indgav klageren ikke desto mindre en klage i henhold til vedtægtens artikel 90. I denne klage kritiserede klageren afgørelsen om tildeling af forfremmelsespoint til ham. Han satte også spørgsmålstegn ved lovligheden af de nye regler om både bedømmelsesrapporter og forfremmelser. Klageren tilføjede, at der efter hans opfattelse var tre muligheder for at tilfredsstille ham, nemlig ved at behandle ham som de tjenestemænd, der havde opnået det maksimale antal forfremmelsespoint, ved at behandle ham som tjenestemænd, som den nye ordning ikke fandt anvendelse på, eller ved at erklære ordningen som sådan og de tilgrundliggende forordninger ugyldige. I mangel af svar på denne klage henvendte klageren sig til Ombudsmanden. I sin klage til Ombudsmanden fremsatte klageren i det væsentlige følgende påstande: 1. Europa-Parlamentets afgørelse om de forfremmelsespoint, der skulle tildeles ham for 1997 og 1998, var forkert. 2. Europa-Parlamentets nye regler om både bedømmelsesrapporter og forfremmelser var ulovlige 3. Europa-Parlamentets beslutning om at udnævne klagerens kontorchef som hans første bedømmer udgjorde et tilfælde af fejl eller forsømmelser. Til støtte for sin anden påstand fremførte klageren følgende argumenter: (1) Ingen af gennemførelsesbestemmelserne (navnlig "Vejledning vedrørende forfremmelser og karriereplanlægning" og "Vejledning for pårørende til à la procédure d'attribution des points de promouvabilité"), som blev offentliggjort sammen med eller efter "Almindelige gennemførelsesbestemmelser til artikel 43 i vedtægten og artikel 15 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte (personalerapport)", som Europa-Parlamentets Præsidium vedtog den 8. marts 1999, fandt grundlag i sidstnævnte afgørelse eller blev vedtaget i overensstemmelse med vedtægtens artikel 110 efter høring af Vedtægtsudvalget; (2) Parlamentets nye system for bedømmelsesrapporter var i strid med legalitetsprincippet, da det ikke var tilstrækkeligt underbygget, og da det var i strid med vejledningen i bedømmelsesrapporter 1999, ifølge hvilken bedømmelser ikke skulle udtrykkes i tal; (3) Parlamentets nye system vedrørende bedømmelsesrapporter var ulovligt, da det skulle anvendes med tilbagevirkende kraft på fortiden; (4) Parlamentets nye ordning for tildeling af forfremmelsespoint var i strid med vedtægtens artikel 45, da den ikke indeholdt bestemmelser om en sammenligning af personalets fortjenester; (5) Parlamentets nye ordning vedrørende tildeling af forfremmelsespoint var ulovlig, da a) den ikke havde noget retsgrundlag, b) den tilsidesatte retssikkerhedsprincippet og forbuddet mod en forringelse af tjenestemandens stilling med tilbagevirkende kraft, c) den tilsidesatte princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og d) den tilsidesatte ligebehandlingsprincippet, eftersom der var kvoter for forfremmelsespoint for hver kategori; og 6) i betragtning af antallet af forordninger, instrukser og meddelelser manglede Parlamentets nye systemer vedrørende bedømmelsesrapporter og tildeling af forfremmelsespoint gennemsigtighed. Forespørgslen ------------- **Europa-Parlamentets udtalelse** I sin udtalelse gjorde Europa-Parlamentet gældende, at klagerens artikel 90-klage aldrig var blevet fremsendt til ansættelsesmyndigheden. I forlængelse af generalsekretærens afgørelse af 15. februar 2000 var klagerens bedømmelsesrapport for 1997 og 1998 blevet ændret. Klageren havde paraferet den nye bedømmelsesrapport den 19. september 2000. Europa-Parlamentet meddelte endvidere Ombudsmanden, at det havde revideret sin afgørelse vedrørende de forfremmelsespoint, der skulle tildeles klageren. Ved afgørelse af 1. februar 2001 havde generalsekretæren tildelt klageren to forfremmelsespoint for 1997 og to point for 1998. Under disse omstændigheder fandt Europa-Parlamentet, at klagerens problemer i forbindelse med hans bedømmelsesrapport og hans forfremmelsespoint for 1997 og 1998 var blevet løst. **Klagerens bemærkninger** I sine bemærkninger fastholdt klageren sin klage. Han meddelte Ombudsmanden, at han anså Parlamentets beslutning om at tildele ham to forfremmelsespoint for både 1997 og 1998 for at være et skridt i den rigtige retning, men at han først ville være tilfreds, når Europa-Parlamentet gav ham maksimalt tre point for begge år og også for 2000, og når Europa-Parlamentet havde forfremmet ham til A4. Klageren hævdede endvidere, at han ikke havde paraferet den nye bedømmelsesrapport, som han havde set for første gang, da han havde modtaget Parlamentets udtalelse i denne sag. Klageren var også af den opfattelse, at eftersom Europa-Parlamentet ikke havde kommenteret hans argumenter, havde det accepteret dem som værende korrekte. **Yderligere forespørgsler** *Anmodning om yderligere oplysninger* Efter at have modtaget klagerens bemærkninger fandt Ombudsmanden, at han havde brug for yderligere oplysninger for at kunne behandle klagen. Han anmodede derfor Europa-Parlamentet om at kommentere 1) klagerens påstand om, at udnævnelsen af hans kontorchef som første bedømmer udgjorde fejl eller forsømmelser, og 2) påstanden om, at de "instrukser vedrørende forfremmelser og karriereplanlægning", der var blevet offentliggjort sammen med de "almindelige gennemførelsesbestemmelser", som Præsidiet vedtog den 8. marts 1999, ikke fandt grundlag i sidstnævnte og ikke var blevet vedtaget i overensstemmelse med artikel 110 i personalevedtægten. *Parlamentets svar* Parlamentet har i replikken fremsat følgende bemærkninger: I henhold til artikel 3 i Europa-Parlamentets Præsidiums afgørelse af 8. marts 1999 om vedtagelse af "almindelige gennemførelsesbestemmelser til vedtægtens artikel 43" udarbejdes bedømmelsesrapporten for en tjenestemand i kategori A af den ansattes overordnede og underskrives af to bedømmere. Den første bedømmer er kontorchefen i lønklasse A3-A4 eller direktøren i lønklasse A-2, som den ansatte er ansvarlig over for. Han udpeges i overensstemmelse med tjenestegrenenes struktur og den personalekategori, der skal bedømmes. Den endelige bedømmer er generaldirektøren eller en af ham udpeget direktør. I den foreliggende sag var C. blevet udpeget som klagerens overordnede og som første bedømmer, og L., direktør i det relevante generaldirektorat, som den endelige bedømmer. Disse udpegelser var således blevet gennemført i overensstemmelse med de gældende regler. For så vidt angår klagerens påstande mod hans kontorchef, havde Parlamentets tjenestegrene faktisk udarbejdet en rapport om funktionen af og arbejdsmetoderne i afdelingen for borgernes post. Konklusionerne i denne rapport vedrørte imidlertid på ingen måde påståede tilfælde af fejl eller forsømmelser fra klagerens overordnedes side. Europa-Parlamentets Præsidium vedtog den 8. marts 1999 "Almindelige gennemførelsesbestemmelser til vedtægtens artikel 43". Det fremgår af s. 6 i disse regler, at både den standardformular, der skal anvendes til bedømmelsesrapporter, og "Vejledning vedrørende udarbejdelsesproceduren" var vedlagt som bilag. "Vejledning om forfremmelser og karriereplanlægning" blev ligeledes vedtaget af præsidiet den 8. marts 1999. Både "Almindelige gennemførelsesbestemmelser til vedtægtens artikel 43" og "Vejledning vedrørende forfremmelser og karriereplanlægning" var blevet rundsendt til personalet ved et notat fra Europa-Parlamentets generalsekretær af 24. marts 1999. De "almindelige gennemførelsesbestemmelser til vedtægtens artikel 43" henviser klart til udtalelsen fra Vedtægtsudvalget og høringen af Personaleudvalget. Vedtægtsudvalget afgav positiv udtalelse (171/99) om udkastet ved skrivelse af 3. februar 1999. Det var rigtigt, at dette udvalg ikke var blevet anmodet om at afgive udtalelse om "Instrukser vedrørende forfremmelser og karriereplanlægning". Vedtægtens artikel 110 kræver imidlertid kun høring af Vedtægtsudvalget for så vidt angår de almindelige gennemførelsesbestemmelser til denne vedtægt. Det fulgte *modsætningsvis* heraf, at denne procedure ikke finder anvendelse på andre typer interne regler. Endvidere fastsætter artikel 45, stk. 4, sidste punktum, klart følgende regel: "Hver institution vedtager om nødvendigt almindelige gennemførelsesbestemmelser til stk. 3 og 4 i overensstemmelse med artikel 110." Forfremmelse af tjenestemænd er dog omfattet af artikel 45, stk. 1 og 2. Det fulgte *modsætningsvis* heraf, at denne bestemmelse gjorde det muligt for fællesskabsinstitutionerne at vedtage regler på grundlag af disse stykker uden at skulle følge den procedure, der er fastsat i vedtægtens artikel 110. Under alle omstændigheder var Europa-Parlamentets personaleudvalg blevet hørt, inden Præsidiet havde vedtaget sin afgørelse af 8. marts 1999, som anført i præamblen til "Vejledning om forfremmelser og karriereplanlægning". *Klagerens bemærkninger* I sine bemærkninger gav klageren udtryk for, at Parlamentet kunne have udpeget en anden person som første bedømmer. I betragtning af de begivenheder, der er beskrevet i klagen, blev det udelukket, at den umiddelbart overordnede også skulle være den første bedømmer. Klageren foreslog, at Ombudsmanden nu skulle konsultere den særberetning, der var blevet udarbejdet af Parlamentets relevante tjenestegrene. Ifølge klageren var den standardformular, der skulle anvendes til bedømmelsesrapporter og "Vejledning vedrørende udarbejdelsesproceduren", ikke vedlagt afgørelsen om "Almindelige gennemførelsesbestemmelser til vedtægtens artikel 43", som Europa-Parlamentets Præsidium havde vedtaget den 8. marts 1999. Klageren mente, at Parlamentets fortolkning af vedtægtens artikel 45 og 110 var ukorrekt. Efter hans opfattelse burde Vedtægtsudvalget have været hørt. Artikel 110 var en generel bestemmelse, der henviste til hele vedtægten. Artikel 45, stk. 4, gav ikke mulighed for *en modsætningsslutning,* da denne bestemmelse først for nylig var blevet indført i vedtægten. "Vejledningen vedrørende forfremmelser og karriereplanlægning" må under alle omstændigheder anses for ugyldig, da den ikke var i overensstemmelse med vedtægtens artikel 45, men indførte et helt nyt element, der var uforeneligt med denne. Afgørelsen ---------- **1 Europa-Parlamentets afgørelse om de forfremmelsespoint, der skal tildeles klageren for 1997 og 1998** 1.1 Klageren fik tildelt et forfremmelsespoint (ud af højst tre) for 1997 og 1998 hver. Han har gjort gældende, at denne afgørelse var fejlagtig, eftersom den var blevet truffet på grundlag af en bedømmelsesrapport for den relevante periode, der havde været behæftet med uregelmæssigheder. 1.2 Europa-Parlamentet har anført, at det i mellemtiden har gennemgået såvel bedømmelsesrapporten som sin afgørelse vedrørende forfremmelsespointene. Som følge heraf fik klageren tildelt to forfremmelsespoint for både 1997 og 1998. 1.3 Ombudsmanden mener, at der i lyset af Europa-Parlamentets beslutning om at øge antallet af forfremmelsespoint kun ville være tale om fejl eller forsømmelser, hvis klageren var berettiget (som han hævder at være) til at modtage højst tre point for hvert af de to pågældende år. Efter Ombudsmandens opfattelse har klageren ikke godtgjort, at dette er tilfældet. 1.4 I sine bemærkninger gør klageren gældende, at han også bør tildeles tre forfremmelsespoint for 2000. Han synes også at foreslå, at Parlamentet forfremmer ham til lønklasse A4. Disse yderligere påstande er adskilt fra klagerens oprindelige påstande og vil derfor ikke blive undersøgt her. 1.5 På grundlag af ovenstående synes der ikke at have været tale om fejl eller forsømmelser fra Europa-Parlamentets side for så vidt angår den første påstand. **2 Europa-Parlamentets nye regler om både bedømmelsesrapporter og forfremmelser** 2.1 Klageren hævder, at Parlamentets nye regler om bedømmelsesrapporter og forfremmelser er ulovlige. 2.2 Til støtte for dette synspunkt fremfører klageren følgende argumenter: (1) Ingen af de gennemførelsesbestemmelser, der blev offentliggjort sammen med eller efter "Almindelige gennemførelsesbestemmelser til vedtægtens artikel 43 og artikel 15 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte (personalerapport)", som Europa-Parlamentets Præsidium vedtog den 8. marts 1999, fandt grundlag i sidstnævnte afgørelse eller blev vedtaget i overensstemmelse med vedtægtens artikel 110 efter høring af Vedtægtsudvalget; (2) Parlamentets nye system for bedømmelsesrapporter var i strid med legalitetsprincippet, da det ikke var tilstrækkeligt underbygget, og da det var i strid med vejledningen i bedømmelsesrapporter 1999, ifølge hvilken bedømmelser ikke skulle udtrykkes i tal; (3) Parlamentets nye system vedrørende bedømmelsesrapporter var ulovligt, da det skulle anvendes med tilbagevirkende kraft på fortiden; (4) Parlamentets nye ordning for tildeling af forfremmelsespoint var i strid med vedtægtens artikel 45, da den ikke indeholdt bestemmelser om en sammenligning af personalets fortjenester; (5) Parlamentets nye ordning vedrørende tildeling af forfremmelsespoint var ulovlig, da a) den ikke havde noget retsgrundlag, b) den tilsidesatte retssikkerhedsprincippet og forbuddet mod en forringelse af tjenestemandens stilling med tilbagevirkende kraft, c) den tilsidesatte princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og d) den tilsidesatte ligebehandlingsprincippet, eftersom der var kvoter for forfremmelsespoint for hver kategori; og 6) i betragtning af antallet af forordninger, instrukser og meddelelser manglede Parlamentets nye systemer vedrørende bedømmelsesrapporter og tildeling af forfremmelsespoint gennemsigtighed. 2.3 Europa-Parlamentet har kommenteret det første af disse argumenter. Det understreger, at både den standardformular, der skal anvendes til bedømmelsesrapporter, og "Vejledning vedrørende udarbejdelsesproceduren" er vedlagt som bilag til "Almindelige gennemførelsesbestemmelser til vedtægtens artikel 43", der blev vedtaget den 8. marts 1999. Europa-Parlamentet er endvidere af den opfattelse, at det ikke var nødvendigt at høre Vedtægtsudvalget om "Vejledning vedrørende forfremmelser og karriereplanlægning", da vedtægtens artikel 110 kun kræver høring af Vedtægtsudvalget for så vidt angår de almindelige gennemførelsesbestemmelser til denne vedtægt. Efter Parlamentets opfattelse følger det *modsætningsvis* af vedtægtens artikel 45, stk. 4, sidste punktum, at denne procedure ikke finder anvendelse på regler, der vedtages på grundlag af artikel 45, stk. 1 og 2. Under alle omstændigheder var Europa-Parlamentets personaleudvalg blevet hørt, inden Præsidiet havde vedtaget sin afgørelse af 8. marts 1999. 2.4 For så vidt angår klagerens første argument finder Ombudsmanden, at klageren ikke har godtgjort, at den standardformular, der skal anvendes til bedømmelsesrapporter og "Vejledning vedrørende udarbejdelsesproceduren", *ikke* var vedlagt som bilag til de "Almindelige gennemførelsesbestemmelser til vedtægtens artikel 43", der blev vedtaget den 8. marts 1999. Desuden synes den tekst, som Europa-Parlamentets generalsekretær rundsendte til personalet den 24. marts 1999, at bekræfte, at de to dokumenter var vedlagt disse bestemmelser. 2.5 Med hensyn til vedtægtens artikel 110 har Europa-Parlamentet forklaret, at det har opfyldt kravene i denne bestemmelse - høring af Personaleudvalget og Vedtægtsudvalget - for så vidt angår de "almindelige gennemførelsesbestemmelser til vedtægtens artikel 43", der blev vedtaget den 8. marts 1999, men at det mener, at denne artikel ikke finder anvendelse på regler som f.eks. "Vejledning vedrørende forfremmelser og karriereplanlægning". Ombudsmanden mener, at Europa-Parlamentets holdning er rimelig og forenelig med vedtægtens ordlyd. Det skal dog erindres, at Domstolen er den højeste instans med hensyn til fortolkningen af fællesskabsretten. 2.6 For så vidt angår de øvrige argumenter (2-6) forekommer det nyttigt at bemærke, at det forhold, at Parlamentet ikke har kommenteret dem, ikke kan betragtes som Parlamentets accept af disse argumenter. Med hensyn til realiteten er Ombudsmanden af den opfattelse, at klageren ikke har fremlagt tilstrækkelige beviser til at godtgøre sine påstande. 2.7 På grundlag af ovenstående synes der ikke at have været tale om fejl eller forsømmelser fra Europa-Parlamentets side for så vidt angår den anden påstand. **3 Europa-Parlamentets afgørelse om at udnævne klagerens kontorchef til hans første bedømmer** 3.1 Klageren hævder, at det var med urette, at Parlamentet udpegede hans overordnede som hans første bedømmer i bedømmelsesrapporten. Han hævder, at denne opførelse blev foretaget uden forudgående varsel. Efter hans opfattelse var udpegelsen endvidere ulovlig i betragtning af, at denne persons arbejde havde været genstand for en særberetning fra taskforcen "Den Interne Organisation", der blev oprettet af Europa-Parlamentets generalsekretær i begyndelsen af 1999, og som han (klageren) i vid udstrækning havde bidraget til. 3.2 Parlamentet er af den opfattelse, at udpegelsen af den umiddelbart overordnede som klagerens første bedømmer er sket i overensstemmelse med reglerne. Den hævder endvidere, at den rapport, som klageren henviser til, på ingen måde vedrørte påståede tilfælde af fejl eller forsømmelser fra klagerens overordnedes side. 3.3 Ombudsmanden mener, at udpegelsen af klagerens umiddelbart overordnede som hans første bedømmer synes at være i overensstemmelse med de gældende regler. Ifølge disse regler udpeges den kontorchef eller direktør, som den ansatte er ansvarlig over for. Set i bakspejlet ser det ud til, at det ville have været bedre, hvis Parlamentet ikke havde udpeget klagerens umiddelbart overordnede som den første bedømmer i betragtning af de problemer, som denne udpegelse skabte. Klageren har imidlertid ikke påvist, at Parlamentet på det relevante tidspunkt vidste eller var nødt til at vide, at udpegelsen af denne person ville forårsage sådanne problemer. 3.4 På grundlag af ovenstående synes der ikke at have været tale om fejl eller forsømmelser fra Europa-Parlamentets side for så vidt angår klagerens tredje påstand. **Konklusion** På grundlag af Den Europæiske Ombudsmands undersøgelser af denne klage synes der ikke at have været tale om fejl eller forsømmelser fra Europa-Parlamentets side. Ombudsmanden afslutter derfor sagen. Formanden for Europa-Parlamentet vil også blive underrettet om denne afgørelse. Din oprigtige, Jacob SÖDERMAN