# Den Europæiske Ombudsmands afgørelse om klage 659/2000/GG over Det Europæiske Universitetsinstitut
- Forfatter: Den Europæiske Ombudsmand
- Dato: null
- [URL](https://www.ombudsman.europa.eu/da/decision/da/1416)
---
Strasbourg, den 24. november 2000

Kære   
Y. Den 28. marts 2000 indgav De en klage til Den Europæiske Ombudsmand over Det Europæiske Universitetsinstitut ("EUI") vedrørende afslaget på Deres ansøgning om at deltage i ph.d.-uddannelsen ved EUI (klage 428/2000). Denne klage blev afvist med den begrundelse, at der ikke var blevet rettet passende administrative henvendelser til EUI, jf. artikel 2, stk. 4, i Ombudsmandens statut.   
Den 15. maj 2000 fornyede De Deres klage efter at have rettet administrative henvendelser til EUI.   
Den 12. juli 2000 videresendte jeg klagen til EUI med henblik på dennes bemærkninger.   
EUI sendte sin udtalelse om din klage den 31. august 2000, og jeg videresendte den til dig den 9. oktober 2000 med en opfordring til at fremsætte bemærkninger, hvis du ønsker det. Den 6. november modtog jeg Deres bemærkninger til EUI's udtalelse.   
Jeg skriver nu for at fortælle Dem resultatet af de undersøgelser, der er foretaget.   

KLAGEREN
--------

<br />

*Baggrund*   
Det Europæiske Universitetsinstitut ("EUI"), der har hjemsted i Firenze, blev oprettet i 1972 af de seks oprindelige medlemsstater i De Europæiske Fællesskaber gennem konventionen om oprettelse af et europæisk universitetsinstitut og startede sine aktiviteter i 1976. Alle de andre lande, der er tiltrådt EU, siden EUI blev grundlagt, har tiltrådt denne konvention.   
EUI ledes af en rektor (eller formand), som er ansvarlig for instituttets administration. Et højt råd bestående af repræsentanter for de lande, der har undertegnet konventionen, er ansvarligt for instituttets vigtigste vejledning. Det styrer EUI's aktiviteter og overvåger dets udvikling. En repræsentant for EU deltager i møderne i Det Høje Råd, men har ikke stemmeret. Endelig er der et akademisk råd, der har generelle beføjelser med hensyn til forskning og undervisning.   
EUI blev oprindeligt udelukkende finansieret af de kontraherende stater. Det ser ud til, at en del af EU's budget (ca. 15,5 % i 2000) i øjeblikket finansieres af EU.   
EUI står på en liste over organisationer, der beskæftiger sig med at fremme Fællesskabernes interesser, og som er udarbejdet i overensstemmelse med vedtægtens artikel 37[(1).](#(1)){#Footnote1} Alle de øvrige organer på denne liste synes at ligge inden for Ombudsmandens mandat. I henhold til den forklarende rapport om konventionen om bekæmpelse af bestikkelse, der involverer tjenestemænd ved De Europæiske Fællesskaber eller i Den Europæiske Unions medlemsstater[(2),](#(2)){#Footnote2} er EUI desuden omfattet af konventionens definition af "organer, der er oprettet i overensstemmelse med traktaterne". Efter konventionen om oprettelse af EUI har Fællesskabet erhvervet kompetencer inden for uddannelse, kultur og forskning (jf. EF-traktatens artikel 3, litra n) og q), og artikel 149, 151 og 163).   
*Klagerens sag
Klageren, der er* svensk statsborger, ansøgte om optagelse i ph.d.-uddannelsen ved EUI's Institut for Statskundskab og Samfundsvidenskab i februar 2000. Dette treårige program forbereder sig til indsendelse og forsvar af en ph.d.-afhandling. Ifølge den relevante brochure, som EUI har offentliggjort, udvælges ansøgerne i to trin. Det første trin er et valg baseret på oplysningerne i ansøgningen. Det andet trin er baseret på et kortlistet interview med fakultetet for den valgte afdeling.   
Da klagerens ansøgning blev afvist, henvendte hun sig til Den Europæiske Ombudsmand for at få hjælp (klage 428/2000). Hun hævdede, at hun havde været udsat for racediskrimination. Ved skrivelse af 5. april 2000 afviste Ombudsmanden denne klage med den begrundelse, at der ikke var blevet rettet passende administrative henvendelser til EUI, jf. artikel 2, stk. 4, i statutten for Den Europæiske Ombudsmand[(3).](#(3)){#Footnote3}   
Den 7. april 2000 skrev klageren til EUI for at spørge, hvorfor hendes ansøgning var blevet afvist. I sit svar af 4. maj 2000 meddelte dr. Frijdal, chefen for EUI's akademiske tjeneste, klageren, at han havde ledet mødet i det udvalg, der var blevet afholdt med henblik på at udvælge svenske kandidater til en samtale. Han tilføjede, at han havde kontaktet Institut for Statskundskab og Samfundsvidenskab for at få oplyst, hvorfor klageren ikke var blevet udvalgt. Dr. Frijdal konkluderede, at udvalget havde fundet ud af, at der havde været stærkere kandidater med forskningsprojekter, der var mere interessante for instituttet, og som var tættere knyttet til de enkelte professorers ekspertise. Med hensyn til klagerens påstand om, at hendes ansøgning var blevet afvist af racemæssige årsager, understregede Dr. Frijdal, at det kun var den akademiske egnethed, der var blevet taget i betragtning. Dr. Frijdal påpegede også, at de fleste ansøgere havde meget imponerende kvalifikationer, og at det forhold, at de fleste af dem ikke blev optaget, vidner om programmets meget konkurrenceprægede karakter.   
Den 15. maj 2000 henvendte klageren sig igen til Ombudsmanden for at indgive denne klage.   
Klageren hævdede, at der syntes at være en stor grad af forvirring med hensyn til udvælgelsesudvalget og de personer, der rent faktisk var ansvarlige for afgørelsen. Hun påpegede, at dr. Frijdal havde forklaret, at han var formand for dette udvalg, men derefter havde bemærket, at han havde været nødt til at kontakte Institut for Statskundskab og Samfundsvidenskab for at få kendskab til grundene til, at hun ikke var blevet udvalgt.   
Klageren hævdede, at EUI's svar tydeligvis var utilfredsstillende. Hun fremførte tre argumenter i denne forbindelse. For det første havde EUI efter hendes opfattelse anvendt det mindste formål med kriterierne til at afvise hendes ansøgning, dvs. forskningsforslagets tilstrækkelighed og relevans. Det ville have været mere hensigtsmæssigt at basere beslutningen på mere objektive kriterier som de opnåede grader eller eksamensresultater, akademiske referencer, curriculum vitae og sprogkundskaber. For det andet hævdede klageren, at hendes forskningsforslag var knyttet til ekspertisen hos mindst fem individuelle professorer, hvis navne hun gav. Endelig hævdede klageren, at kvaliteten og relevansen af forskningsforslaget var noget, der først blev vigtigt i anden runde af udvælgelsesproceduren, dvs. i forbindelse med interviewet.   
Klageren konkluderede, at hendes ansøgning ikke havde været genstand for en retfærdig procedure, og at EUI ikke havde været i stand til at give en gyldig forklaring på hendes afslag. Det fremgik, at klageren også fortsat mente, at hun havde været udsat for racediskrimination.   

FORESPØRGSELEN
--------------

<br />

I henhold til EF-traktatens artikel 195 har Den Europæiske Ombudsmand til opgave at undersøge tilfælde af fejl eller forsømmelser i forbindelse med handlinger foretaget af Fællesskabets institutioner og organer. I sit brev til EUI gav Ombudsmanden udtryk for den opfattelse, at der var flere argumenter, der syntes at gøre det muligt at konkludere, at EUI skulle betragtes som et fællesskabsorgan i forbindelse med Ombudsmandens mandat. Han opfordrede EUI til at kommentere dette spørgsmål. Ombudsmanden udtrykte også håb om, at EUI ville reagere på klagerens påstande.   
**Det Europæiske Universitetsinstituts udtalelse
Formanden for Det Europæiske Universitetsinstitut** meddelte Ombudsmanden, at for så vidt angår det interessante spørgsmål om, hvorvidt Det Europæiske Universitetsinstitut kunne betragtes som et fællesskabsorgan i forbindelse med Den Europæiske Ombudsmands mandat, ønskede han ikke at foreslå en holdning i mangel af en udtalelse om spørgsmålet fra instituttets styrende organ, Det Høje Råd.   
Formanden for EUI bekræftede indholdet af den skrivelse, der var blevet sendt til klageren den 4. maj 2000. Han citerede også ordlyden af nogle af reglerne i kapitel 2 (Admission) i EUI's "Academic Rules and Regulations for the Doctoral Programme". I henhold til artikel 2.5, stk. 1, i disse regler var udvælgelsen fakultetets kollektive ansvar. Artikel 2.5, stk. 3, bestemte, at hver afdeling nøje overvejede det potentielle tilsyn med ansøgeren under hensyntagen til afdelingens profil og fordelingen af tilsynet mellem dens fakulteter i hele den pågældende periode. I henhold til artikel 2.6 blev møderne i de udvalg, der var opført på den endelige liste, ledet af lederen af den akademiske tjeneste. Artikel 2, stk. 6, fastsætter også, at "afdelingerne udarbejder lister over potentielle kandidater".   
Formanden for EUI påpegede, at beslutningen om ikke at foreslå klageren til en samtale var en akademisk beslutning, som var fakultetets ansvar, og som var baseret på en sammenlignende vurdering af akademisk fortjeneste, foreslået afhandling i forhold til afdelingsprofil og afdelingskapacitet til at overvåge det foreslåede emne. EUI's procedurer gav ikke mulighed for at appellere en sådan afgørelse.   
Formanden for EUI anførte endvidere, at EUI i de 25 år, det eksisterede, aldrig var blevet beskyldt for at afvise en ansøgning af racemæssige årsager, og at han havde fuld tillid til fakultetets akademiske vurdering i denne sag. Efter hans opfattelse var klagerens ansøgning blevet behandlet i overensstemmelse med EUI's procedurer i god tro og var ikke blevet ignoreret.   
**Klagerens bemærkninger**   
I sine bemærkninger fastholdt klageren sin klage. Hun anså EUI's brev for at være en fornærmende afvisning af at afsløre nogen kendsgerninger. Efter hendes opfattelse burde EUI have henvist til antallet af svenskere af udenlandsk oprindelse, der var blevet optaget i de 25 år, hvor det eksisterede, i stedet for at basere sig på den generelle erklæring, som det havde fremsat i denne forbindelse.   

AFGØRELSEN
----------

<br />

**1 Ombudsmandens kompetence**   
1.1 I henhold til EF-traktatens artikel 195 har Den Europæiske Ombudsmand til opgave at undersøge tilfælde af fejl eller forsømmelser i forbindelse med handlinger foretaget af Fællesskabets institutioner og organer.   
1.2 Det Europæiske Universitetsinstitut ("EUI") blev oprettet i 1972 af de seks oprindelige medlemsstater i De Europæiske Fællesskaber gennem konventionen om oprettelse af et europæisk universitetsinstitut og startede sine aktiviteter i 1976. Alle de andre lande, der er tiltrådt EU, siden EUI blev grundlagt, har tiltrådt denne konvention. EUI's aktiviteter ledes af et højt råd bestående af repræsentanter for de lande, der har undertegnet konventionen. En repræsentant for EU deltager i møderne i Det Høje Råd, men har ikke stemmeret. EU stiller nu en del af EUI's budget til rådighed.   
1.3 Ingen af traktaterne om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber og Den Europæiske Union definerer begrebet "fællesskabsorgan".   
1.4 Der er imidlertid en række argumenter, der taler for, at Den Europæiske Ombudsmand bør have ret til at modtage klager over tilfælde af fejl eller forsømmelser i forbindelse med EUI's aktiviteter.   
1.5 EUI figurerer på en liste over organisationer, der beskæftiger sig med at fremme Fællesskabernes interesser, og som er udarbejdet i overensstemmelse med vedtægtens artikel 37[(4).](#(4)){#Footnote4} Alle de øvrige organer på denne liste synes at ligge inden for Ombudsmandens mandat. I henhold til den forklarende rapport om konventionen om bekæmpelse af bestikkelse, der involverer tjenestemænd ved De Europæiske Fællesskaber eller i Den Europæiske Unions medlemsstater[(5),](#(5)){#Footnote5} er EUI desuden omfattet af konventionens definition af "organer, der er oprettet i overensstemmelse med traktaterne". I den forbindelse skal det også bemærkes, at Fællesskabet efter konventet om oprettelse af EUI har erhvervet kompetencer inden for uddannelse, kultur og forskning (jf. EF-traktatens artikel 3, litra n) og q), og artikel 149, 151 og 163).   
1.6 Formanden for EUI meddelte i sin udtalelse Ombudsmanden, at for så vidt angår det interessante spørgsmål om, hvorvidt EUI kunne betragtes som et fællesskabsorgan i forbindelse med Den Europæiske Ombudsmands mandat, ønskede han ikke at foreslå en holdning, da instituttets styrende organ, Det Høje Råd, ikke havde afgivet udtalelse om spørgsmålet. Ombudsmanden modtog ikke en sådan udtalelse fra Det Høje Råd.   
1.7 På baggrund af ovenstående finder Ombudsmanden, at det ikke er udelukket, at EUI kan betragtes som et fællesskabsorgan i forbindelse med Den Europæiske Ombudsmands mandat.   
**2 Manglende retfærdig rettergang**   
2.1 Klageren, der er svensk statsborger, ansøgte om at blive optaget på ph.d.-uddannelsen ved Institut for Statskundskab og Samfundsvidenskab ved EUI. Denne ansøgning blev afvist. Klageren hævder, at hendes ansøgning ikke var genstand for en retfærdig procedure. Det er imidlertid klart, at denne påstand også omfatter et angreb på berettigelsen af EUI's afgørelse.   
2.2 Det Europæiske Universitetsinstitut er af den opfattelse, at klagerens ansøgning blev behandlet i overensstemmelse med EUI's procedurer i god tro, og at det var en akademisk beslutning, der var fakultetets ansvar.   
2.3 Det fremgår både af klagerens og EUI's bemærkninger og af de dokumenter, som begge parter har fremlagt, at kandidaterne til det relevante program udvælges i to trin. Det første trin er et valg baseret på oplysningerne i ansøgningen. Det andet trin er baseret på et kortlistet interview med fakultetet for det valgte institut i Firenze.   
2.4 Ifølge EUI blev klagerens ansøgning behandlet af et udvælgelsesudvalg under forsæde af EUI's chef for den akademiske tjeneste. EUI har endvidere gjort gældende, at beslutningen om ikke at foreslå klageren til en samtale var en akademisk beslutning, som var fakultetets ansvar, og som var baseret på en sammenlignende vurdering af akademisk fortjeneste, foreslået afhandling i forhold til afdelingsprofil og afdelingskapacitet til at føre tilsyn med det foreslåede emne.   
2.5 Ombudsmanden er enig med EUI i, at afslaget på klagerens ansøgning var en akademisk afgørelse, der var fakultetets ansvar. Akademiske organer, der træffer beslutninger om optagelse af kandidater, har naturligvis en bred skønsmargen. Under sådanne omstændigheder skal ombudsmanden begrænse sin undersøgelse til spørgsmålet om, hvorvidt det pågældende organ har overskredet grænserne for sin retlige kompetence, og om de gældende procedureregler er blevet overholdt.   
2.6 Med hensyn til det proceduremæssige aspekt af klagerens påstand understreger klageren, at chefen for EUI's Akademiske Tjeneste i sit brev til hende af 4. maj 2000 meddelte hende, at han havde ledet mødet i det udvælgelsesudvalg, der var blevet afholdt med henblik på udvælgelse af svenske kandidater til en samtale, men at han også tilføjede, at han havde kontaktet Institut for Statskundskab og Samfundsvidenskab for at fastslå årsagerne til, at klageren ikke var blevet udvalgt. Klageren mener, at der syntes at være en høj grad af forvirring med hensyn til udvælgelsesudvalget og de personer, der rent faktisk var ansvarlige for afgørelsen.   
2.7 I henhold til artikel 2.5 (1) i kapitel 2 (Adgang) i EUI's "Akademiske regler og forskrifter for ph.d.-programmet" er udvælgelsen fakultetets kollektive ansvar. I artikel 2, stk. 6, i disse regler hedder det, at "afdelingerne udarbejder lister over potentielle kandidater". Det fremgår således, at afgørelsen om at indkalde ansøgere til samtaler træffes af afdelingen og ikke af udvælgelsesudvalget. Man kan dog gå ud fra, at tjenestegrenene træffer deres beslutning om, hvem der skal indkaldes til en samtale, på grundlag af resultatet af udvælgelseskomitéernes behandling af ansøgningerne. Under disse omstændigheder er det ikke overraskende, at den chef for tjenesten, der havde ledet det relevante møde i udvælgelseskomitéen, stadig var nødt til at kontakte fakultetet for at finde ud af, hvorfor klagerens ansøgning var blevet afvist. Ombudsmanden konkluderer derfor, at det ikke er blevet bevist, at EUI ikke overholdt sine procedureregler i forbindelse med behandlingen af klagerens ansøgning.   
2.8 For så vidt angår de væsentlige aspekter af denne påstand har klageren gjort gældende, at 1) EUI anvendte det mindst objektive kriterium (dvs. kvaliteten og relevansen af hendes forskningsforslag) for at afvise hendes ansøgning, at 2) hendes forskningsforslag i modsætning til, hvad EUI hævdede, hang sammen med de enkelte professorers erfaringer ved EUI, og at 3) kvaliteten og relevansen af hendes forskningsforslag først burde have fået betydning i anden runde af udvælgelsesproceduren, dvs. i forbindelse med interviewet. EUI mener, at den handlede korrekt, da den traf sin akademiske afgørelse. Denne beslutning var baseret på en sammenlignende vurdering af akademisk fortjeneste, foreslået afhandling i forhold til afdelingsprofil og afdelingskapacitet til at overvåge det foreslåede emne.   
2.9 Ombudsmanden mener, at EUI's synspunkt er rimeligt. Efter hans opfattelse kan ingen af de argumenter, som klageren har fremført, godtgøre, at EUI gik ud over grænserne for sin retlige myndighed i forbindelse med behandlingen af hendes ansøgning.   
2.10 På grundlag af ovenstående synes der ikke at have været tale om fejl eller forsømmelser fra EUI's side for så vidt angår klagerens første påstand.   
**3 Undladelse af at give en gyldig forklaring på afslaget på ansøgningen**   
3.1 Klageren hævder, at EUI ikke gav hende en gyldig forklaring på afslaget på hendes ansøgning.   
3.2 I sin udtalelse henviser EUI til det brev, som lederen af den akademiske tjeneste sendte til klageren den 4. maj 2000, og bekræfter indholdet af dette brev.   
3.3 Ombudsmanden mener, at EUI's forklaringer i brevet af 4. maj 2000 gjorde det muligt for klageren at forstå, hvorfor EUI havde afvist hendes ansøgning.   
3.4 På grundlag af ovenstående synes der ikke at have været tale om fejl eller forsømmelser fra EUI's side for så vidt angår klagerens anden påstand.   
**4 Racediskrimination**   
4.1 I sin oprindelige klage (klage 428/2000) gjorde klageren gældende, at hun havde været udsat for racediskrimination. Det fremgår, at denne påstand også er implicit i hendes foreliggende klage. Klageren har imidlertid ikke fremlagt beviser til støtte for sin påstand.   
4.2 Formanden for EUI påpeger, at det i de 25 år, det har eksisteret, aldrig er blevet beskyldt for at afvise en ansøgning af racemæssige årsager, og at han fuldt ud stoler på fakultetets akademiske vurdering i denne sag.   
4.3 Ombudsmanden mener ikke, at undersøgelsen har frembragt elementer, der kan berettige til at konkludere, at klagerens ansøgning blev afvist af andre grunde end akademiske.   
4.4 På grundlag af ovenstående synes der ikke at have været tale om fejl eller forsømmelser fra EUI's side for så vidt angår klagerens tredje påstand.   
**5 Konklusion**   
På grundlag af Den Europæiske Ombudsmands undersøgelser af denne klage synes der ikke at have været tale om fejl eller forsømmelser fra Det Europæiske Universitetsinstituts side. Ombudsmanden afslutter derfor sagen.   
Formanden for Det Europæiske Universitetsinstitut vil også blive underrettet om denne afgørelse.   
Din oprigtigt   
Jacob SÖDERMAN   

*** ** * ** ***

[(1)](#Footnote1){#(1)} Regler for opstilling af listen over organisationer til varetagelse af Fællesskabernes interesser, jf. artikel 37, stk. 1, litra b), andet led, i vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber.

[(2)](#Footnote2){#(2)} Tekst godkendt af Rådet den 3. december 1998, EFT C 391/1.

[(3)](#Footnote3){#(3)} Europa-Parlamentets afgørelse 94/262 af 9.3.1994 om ombudsmandens statut og de almindelige betingelser for udøvelsen af hans hverv (EFT L 113, s. 15).

[(4)](#Footnote4){#(4)} Regler for opstilling af listen over organisationer til varetagelse af Fællesskabernes interesser, jf. artikel 37, stk. 1, litra b), andet led, i vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber.

[(5)](#Footnote5){#(5)} Tekst godkendt af Rådet den 3. december 1998, EFT C 391/1.