Kære
U. Den 27. april 2000 indgav De på vegne af et tysk Industrie- und Handelskammer en klage til Den Europæiske Ombudsmand over Europa-Kommissionen vedrørende den måde, hvorpå Kommissionen behandlede en ansøgning om ECIP-tilskud.
Den 19. maj 2000 videresendte jeg klagen til Kommissionen med henblik på dens bemærkninger.
Ved brev af 13. juni 2000 fremsendte De yderligere oplysninger vedrørende klagen.
Kommissionen fremsendte sin udtalelse om Deres klage den 12. oktober 2000. Jeg fremsendte Kommissionens udtalelse til Dem den 20. oktober 2000 med en opfordring til at fremsætte bemærkninger, hvis De ønsker det. Den 27. november 2000 sendte De mig Deres bemærkninger til Kommissionens udtalelse.
Jeg skriver nu for at informere Dem om resultaterne af de undersøgelser, der er foretaget.

Komplekset

Industrie- und Handelskammer (industri- og handelskammeret) indgav en ansøgning om et ECIP-tilskud ("EC Investment Partners") på € 48 420 til en præsentation i Kina i november 1998. Ansøgningen blev indgivet til Kommissionen via den godkendte partner, Investitionsbank Schleswig-Holstein, den 8. juli 1998.
Den 8. oktober 1998 meddelte Kommissionen Investitionsbank, at ECIP's styringskomité havde behandlet ansøgningen, og at Kommissionens tjenestegrene gik ind for den.
Sidste afsnit i Kommissionens skrivelse havde følgende ordlyd:

"Disse oplysninger foregriber ikke Kommissionens formelle godkendelse af forslaget, og dette brev udgør derfor ikke et tilsagn fra Kommissionens side. Kommissionens formelle afgørelse vil blive meddelt Dem i god tid sammen med et kontraktdokument til Deres underskrift, hvis det er relevant."

Kommissionen underskrev aldrig den kontrakt, hvori den ville have lovet at yde tilskuddet.
Klageren fremsætter følgende påstande:
(1) Kommissionen har ikke underskrevet den relevante kontrakt
(2) Kommissionen har ikke frigivet tilskuddet.

Forespørgslen

Kommissionens udtalelse
I sin udtalelse fremsatte Kommissionen følgende bemærkninger:
Det fremgik af sidste afsnit i skrivelsen af 8. oktober 1998, at denne skrivelse ikke udgjorde et tilsagn fra Kommissionens side.
Generelt undertegnede Kommissionen i hele 1999 ingen kontrakter om ECIP-finansiering, som den havde anmodet om efter den 31. december 1998. Rådets forordning (EF) nr. 213/96 af 29. januar 1996, som udgjorde retsgrundlaget for Kommissionens forvaltning af det finansielle instrument ECIP, udløb den 31. december 1999. Kommissionen besluttede ikke at foreslå Rådet og Europa-Parlamentet at forlænge gyldigheden af denne forordning. Det var nødvendigt at træffe denne beslutning som led i den overordnede rationalisering af Kommissionens politikker og reformen og forenklingen af Kommissionens tjenestegrenes finansielle forvaltningsopgaver.
Ingen ECIP-foranstaltninger kunne således vurderes, godkendes eller indgås efter den 31. december 1999. Dette gjaldt bl.a. klagerens anmodning. Kommissionen havde imidlertid foreslået en foranstaltning, der ville gøre det muligt at følge op på ECIP-aktioner, der allerede inden den 31. december 1999 var genstand for underskrevne specifikke finansieringskontrakter.
Alle interesserede parter var blevet underrettet herom skriftligt den 14. april 2000.
Klagerens bemærkninger
Klageren påpegede i sine bemærkninger, at Kommissionens holdning ud fra et juridisk synspunkt bestemt var acceptabel. Klageren understregede imidlertid, at Kommissionens fremgangsmåde gav anledning til generel bekymring. Efter talrige forsinkelser som følge af Kommissionens interne procedurer var sagsøgerne blevet underrettet om, at det pågældende program var blevet afsluttet, og at ansøgningerne derfor ikke længere kunne behandles. Klageren hævdede, at dette ikke gav ansøgerne følelsen af, at Kommissionen tog behørigt hensyn til deres legitime interesser og det arbejde, de havde investeret.

Afgørelsen

1 Manglende underskrivelse af kontrakt
1.1 Klageren, et tysk industri- og handelskammer, indgav en ansøgning til Kommissionen om et ECIP-tilskud ("EC Investment Partners") på € 48 420 til en præsentation i Kina i november 1998. Kommissionen underrettede den 8. oktober 1998 klageren om, at ECIP's styringskomité havde behandlet ansøgningen, og at Kommissionens tjenestegrene gik ind for den. Kontrakten blev imidlertid ikke underskrevet af Kommissionen. Klageren hævder, at Kommissionen burde have underskrevet denne kontrakt.
1.2 Kommissionen har henvist til, at det i sidste afsnit af dens skrivelse af 8. oktober 1998 var anført, at denne skrivelse ikke udgjorde et tilsagn fra Kommissionens side.
1.3 Kommissionen har også givet følgende forklaringer: Generelt undertegnede Kommissionen i hele 1999 ingen kontrakter om ECIP-finansiering, som den havde anmodet om efter den 31. december 1998. Rådets forordning (EF) nr. 213/96 af 29. januar 1996, som udgjorde retsgrundlaget for Kommissionens forvaltning af det finansielle instrument ECIP, udløb den 31. december 1999. Kommissionen besluttede ikke at foreslå Rådet og Europa-Parlamentet at forlænge gyldigheden af denne forordning. Det var nødvendigt at træffe denne beslutning som led i den overordnede rationalisering af Kommissionens politikker og reformen og forenklingen af Kommissionens tjenestegrenes finansielle forvaltningsopgaver.
1.4 Ombudsmanden er af den opfattelse, at det fremgår af sidste afsnit i skrivelsen af 8. oktober 1998, at Kommissionen ikke havde nogen retlig forpligtelse til at underskrive den pågældende kontrakt. Han mener imidlertid, at det er hensigtsmæssigt at fremsætte en yderligere bemærkning i denne forbindelse.
1.5 På grundlag af ovenstående synes der ikke at have været tale om fejl eller forsømmelser fra Kommissionens side for så vidt angår den første påstand.
2 Manglende frigivelse af tilskuddet
2.1 Klageren hævder, at Kommissionen burde have frigivet tilskuddet.
2.2 Kommissionen bestrider implicit, at den var forpligtet til at yde tilskuddet til klageren.
2.3 Ombudsmanden mener, at Kommissionen i betragtning af, at den ikke var forpligtet til at underskrive kontrakten, heller ikke kunne være forpligtet til at frigive tilskuddet.
2.4 På grundlag af ovenstående synes der ikke at have været tale om fejl eller forsømmelser fra Kommissionens side for så vidt angår den anden påstand.
3 Konklusion På
grundlag af Den Europæiske Ombudsmands undersøgelser af denne klage synes der ikke at have været tale om fejl eller forsømmelser fra Kommissionens side.
Formanden for Europa-Kommissionen vil også blive underrettet om denne afgørelse.

Yderligere bemærkninger:

Ombudsmanden bemærker, at ansøgningen om tilskud i den foreliggende sag blev indgivet i juli 1998. Men først i april 2000 blev klageren underrettet om, at dens ansøgning ikke længere kunne tages i betragtning, da den relevante forordning var udløbet ved udgangen af 1999. Ombudsmanden mener, at det ville være nyttigt, hvis Kommissionen i fremtidige sager af hensyn til god forvaltningsskik kunne holde ansøgerne underrettet om årsagerne til eventuelle forsinkelser og underrette dem så hurtigt som muligt, hvis den kommer til den konklusion, at deres ansøgninger ikke længere kan behandles.
Din oprigtige,
Jacob SÖDERMAN