- DA Dansk
Maskinoversættelser kan indeholde fejl, der potentielt gør teksten mindre klar og nøjagtig. Ombudsmanden påtager sig intet ansvar for eventuelle afvigelser. For de mest pålidelige oplysninger og den største retssikkerhed henvises der til originalversionen på engelsk, som der er linket til ovenfor.
Læs mere i vores sprog- og oversættelsespolitik.
Afgørelse i sag 175/2021/DL om, hvordan Europa-Kommissionen sikrer gennemsigtighed i forhold til det team, der er ansvarligt for at forhandle "avancerede indkøbsaftaler" med medicinalvirksomheder om vacciner mod covid-19
Afgørelse
Sag 175/2021/DL - Indledt den Fredag | 29 januar 2021 - Afgørelse af Mandag | 22 marts 2021 - Den vedrørte institution Europa-Kommissionen ( Ingen fejl eller forsømmelser fundet ) - Land Belgien
Sagen vedrørte Europa-Kommissionens afslag på at offentliggøre navnene på det team af eksperter, der er involveret i forhandlingerne om aftaler på vegne af EU-medlemsstaterne med medicinalvirksomheder om indkøb af vacciner mod covid-19.
Ombudsmanden fandt, at Kommissionens afslag på at offentliggøre navnene var i overensstemmelse med EU's databeskyttelseslovgivning, og afsluttede derfor undersøgelsen, hvor der ikke blev konstateret fejl eller forsømmelser.
Hun beklagede imidlertid, at Kommissionen nægtede at videregive nogen som helst oplysninger om eksperterne, f.eks. hvilken national forvaltning de tilhører. Større gennemsigtighed med hensyn til forhandlingsteamet vil bidrage til at sikre reel ansvarlighed i forhandlingsprocessen for covid-19-vacciner.
Hun foreslår derfor kraftigt Kommissionen, at i det mindste listen over syv medlemsstater, der er repræsenteret i forhandlingsteamet, nu offentliggøres.
Baggrunden for klagen
1. For at bidrage til håndteringen af covid-19-pandemien har Europa-Kommissionen udviklet en vaccinestrategi [1] for at sikre sikre og effektive vacciner til Europa og resten af verden. I strategien fastsættes det, at Kommissionen for at støtte virksomheder i hurtig udvikling og produktion af en vaccine skal indgå aftaler med individuelle vaccineproducenter på vegne af medlemsstaterne. Til gengæld for retten til at købe et bestemt antal vaccinedoser inden for en given tidsramme og til en given pris vil en del af vaccineproducenternes startomkostninger blive finansieret via nødhjælpsinstrumentet [2]. De kontrakter, der indgås mellem Kommissionen og de medicinalvirksomheder, der sikrer denne procedure, kaldes »avancerede købsaftaler«. Kommissionen koordinerer et team, der omfatter eksperter fra EU-medlemsstaternes nationale administrationer, som har forhandlet disse APA'er med de relevante medicinalvirksomheder.
2. I september 2020 indgav klageren, et medlem af Europa-Parlamentet, en anmodning om aktindsigt [3] i 1) "den kontrakt, som Kommissionen forhandlede og underskrev med medicinalvirksomheden AstraZeneca om indkøb af en vaccine mod covid-19 for alle EU's medlemsstater" og 2) "navnene på de personer, der forhandlede på vegne af EU's medlemsstater".
3. Kommissionen forlængede fristen for at træffe afgørelse om anmodningen [4] og traf endelig sin oprindelige afgørelse i oktober 2020. Den identificerede et dokument som værende omfattet af den første del af anmodningen, nemlig den APA, der var undertegnet med AstraZeneca (en af de medicinalvirksomheder, der udvikler vacciner). Kommissionen afslog imidlertid at give aktindsigt med den begrundelse, at udbredelsen kunne være til skade for beskyttelsen af AstraZenecas forretningsmæssige interesser [5]. Kommissionen behandlede den anden del af anmodningen som en »anmodning om oplysninger«[6]. Kommissionen hævdede, at den ikke kunne offentliggøre navnene, da dette ville være til skade for beskyttelsen af de berørte personers personoplysninger [7]. Den sagde, at deres identitet skal beskyttes for at bevare deres uafhængighed og beskytte dem mod utilbørligt ydre pres og indflydelse. Den oplyste imidlertid navnet på den ekspert, der forhandlede på Kommissionens vegne.
4. Klageren var utilfreds med svaret og anmodede Kommissionen om at tage sin oprindelige holdning op til fornyet overvejelse ved at indgive en "genfremsat begæring".
5. Efter at have forlænget fristen én gang meddelte Kommissionen i december 2020 klageren, at den på grund af igangværende interne høringer ikke var i stand til at behandle den genfremsatte begæring inden for de fastsatte frister. Den forpligtede sig til at svare "så hurtigt som muligt".
6. I januar 2021 henvendte klageren sig til Ombudsmanden i mangel af et svar.
Undersøgelsen
7. Et par dage efter at klageren henvendte sig til Ombudsmanden, offentliggjorde Kommissionen den akkrediterede parlamentariske assistent med AstraZeneca, og nogle dele blev redigeret. Ombudsmanden hilste denne udvikling velkommen. Hun indledte derfor kun en undersøgelse af Kommissionens afslag på at offentliggøre navnene på repræsentanterne for de nationale forvaltninger, der var involveret i forhandlingerne om de akkrediterede parlamentariske assistenter.
8. Ombudsmanden anmodede Kommissionen om at uddybe sit afslag på at videregive navnene og navnlig om at overveje, om det kunne være muligt at videregive visse oplysninger, såsom enkeltpersoners titler og/eller stillinger og nærmere oplysninger om den nationale forvaltning, som de tilhører. I løbet af undersøgelsen modtog Ombudsmanden Kommissionens svar og efterfølgende klagerens bemærkninger til dette svar.
Argumenter forelagt Ombudsmanden
9. Klageren hævdede, at der er en offentlig interesse i, at eksperternes navne offentliggøres. Han sagde, at gennemsigtig beslutningstagning er afgørende for et velfungerende demokrati og offentlighedens tillid. Klageren mente også, at manglende fremlæggelse af de ønskede oplysninger kunne føre til manglende tillid til vaccinen, hvilket kunne føre til en vis offentlig modvilje mod at blive vaccineret. Som sådan bør EU gøre sit yderste for at genoprette offentlighedens tillid.
10. Klageren mente endvidere, at offentliggørelsen af navnene kunne bidrage til at mindske opfattelsen af potentielle interessekonflikter.
11. Kommissionen forklarede, at et fælles forhandlingsteam fører forhandlingerne med vaccineleverandørerne. Eksperterne fra det fælles forhandlingsteam, der repræsenterer syv medlemsstater med produktionskapacitet for vacciner, udpeges af formændene for et styringsudvalg. Kommissionen er også en del af det fælles forhandlingsteam. Styringsudvalget drøfter og gennemgår alle aspekter af APA-kontrakterne, inden de underskrives [8].
12. Kommissionen anførte, at den i forbindelse med behandlingen af anmodninger om oplysninger er bundet af den europæiske kodeks for god forvaltningsskik [9], som fastsætter, at institutionerne bør beskytte personoplysninger i overensstemmelse med EU's databeskyttelsesregler [10]. Kommissionen forklarede, at den har udviklet intern administrativ praksis i denne henseende, som også er relevant for behandlingen af anmodninger om oplysninger.
13. I overensstemmelse med denne administrative praksis bør navnene på tredjeparter, som ikke er offentlige personer, der handler i deres egenskab af offentlig person, ikke offentliggøres, medmindre betingelserne i EU's databeskyttelseslovgivning for overførsel af data er opfyldt.[11] Det samme gælder tredjeparters »funktioner«, i det omfang frigivelse af disse funktioner ville gøre det muligt at identificere personerne. Da ingen af eksperterne i styringsrådet og det fælles forhandlingsteam var omfattet af kategorien »offentlige personer«, gjorde Kommissionen gældende, at den skulle kontrollere, om betingelserne for at videregive deres personoplysninger var opfyldt.
14. Kommissionen fandt, at klageren ikke fremsatte overbevisende argumenter til støtte for, at videregivelse af de ønskede personoplysninger ville være i offentlighedens interesse (første betingelse). Kommissionen gjorde også gældende, at udbredelsen ville skade de berørte personers »legitime interesser«, da der er en reel og ikkehypotetisk risiko for, at offentliggørelsen af deres identitet kan skade deres privatliv og føre til uopfordrede eksterne kontakter og pres (anden betingelse). Kommissionen gjorde derfor gældende, at de retlige betingelser ikke var opfyldt, og at den ikke var i stand til at offentliggøre de sagkyndiges navne.
15. Desuden sagde Kommissionen, at den i lyset af de igangværende forhandlinger var nødt til at beskytte eksperternes uafhængighed og beskytte dem mod unødigt pres og påvirkning udefra.
16. Kommissionen fandt, at en offentliggørelse af eksperternes titler eller en liste over de nationale forvaltninger af dem, der indgår i teamet, sandsynligvis ville gøre dem identificerbare på grundlag af oplysninger, der er offentligt tilgængelige (f.eks. organisationsdiagrammer eller fortegnelser over offentlige tjenester), hvilket ville være i strid med det mål om beskyttelse af deres privatliv, som Kommissionen søgte at nå.
Ombudsmandens vurdering
17. Ombudsmanden finder det rimeligt, at Kommissionen har behandlet klagerens anmodning som en "anmodning om oplysninger". Under alle omstændigheder bemærker hun, at den måde, hvorpå anmodningen blev klassificeret, ikke havde nogen indvirkning på det forhold, at overførslen af personoplysninger skal ske i overensstemmelse med EU's databeskyttelseslovgivning. Ombudsmanden er enig i, at navnene på eksperterne i styringsudvalget og det fælles forhandlingsteam er personoplysninger [12].
18. Ved vurderingen af, om videregivelsen af eksperternes personoplysninger ville være lovlig, skal Kommissionen følge en analyse i tre faser. For det første skal den undersøge, om den anmodende part har godtgjort, at videregivelsen af personoplysningerne til ham er nødvendig til et specifikt formål i samfundets interesse. Hvis dette er tilfældet, skal Kommissionen fastslå, om overførslen kan skade de "registreredes" legitime interesser (eksperterne, i dette tilfælde). Endelig skal Kommissionen foretage en »afvejning« mellem interesserne hos den person, der anmoder om indsigt i personoplysningerne, og de registreredes legitime interesser [13].
19. Ombudsmanden er enig i, at klagerens argumenter ikke godtgør, at der er et specifikt behov i offentlighedens interesse, som ville blive opfyldt ved at få adgang til navnene på personerne.
20. Som sådan behøvede Kommissionen ikke at tage yderligere skridt til at overveje, om videregivelsen kunne have påvirket eksperternes legitime interesser. Ombudsmanden er imidlertid enig med Kommissionen i, at deres interesser kan blive skadet, navnlig i betragtning af den følsomme karakter af deres forhandlingsrolle.
21. Under disse omstændigheder finder Ombudsmanden, at Kommissionen var berettiget til at nægte at offentliggøre eksperternes navne for at beskytte deres personoplysninger. Ombudsmanden noterer sig, at navnet på den højtstående tjenestemand i Kommissionen i det fælles forhandlingsteam er offentligt.
22. Ombudsmanden er imidlertid skuffet over, at Kommissionen nægtede at frigive i det mindste nogle oplysninger vedrørende eksperterne. Ombudsmanden forstår, at Kommissionen ønskede at beskytte deres identitet, men mener, at det ville være muligt at videregive generelle oplysninger, der kunne angive, hvilken national forvaltning forhandlerne tilhørte, uden at afsløre deres identitet. En klar angivelse af, hvilken medlemsstat der er repræsenteret i det "fælles forhandlingsteam", og på hvilket niveau den nationale offentlige forvaltning er repræsenteret, vil bidrage til at øge offentlighedens tillid og sikre, at der kan være reel ansvarlighed i forbindelse med forhandlingsprocessen for indkøb af vacciner. I betragtning af den igangværende offentlige debat om APA'erne generelt og APA'en i dette tilfælde i særdeleshed vil det også være i EU's interesse, at der er mere gennemsigtighed om forhandlingerne.
Konklusion
På grundlag af undersøgelsen afslutter Ombudsmanden denne sag med følgende konklusion:
I betragtning af EU's databeskyttelseslovgivning var der ingen fejl eller forsømmelser fra Europa-Kommissionens side.
Klageren og Europa-Kommissionen vil blive underrettet om denne afgørelse.
Forslag
Ombudsmanden fastholder, at der er behov for større gennemsigtighed i forhandlingerne. Hun foreslår kraftigt, at Kommissionen offentliggør listen over syv medlemsstater, der er repræsenteret i det fælles forhandlingsteam.
Emily O'Reilly
Den Europæiske Ombudsmand
Strasbourg, den 22. marts 2021
[1] Meddelelse fra Kommissionen af 17. juni 2020, EU-strategien for covid-19-vacciner, findes på: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?qid=1597339415327&uri=CELEX:52020DC0245.
[2] Nødhjælpsinstrumentet hjælper medlemsstaterne med at reagere på coronaviruspandemien ved at imødekomme behovene på en strategisk og koordineret måde på europæisk plan. Yderligere oplysninger findes på: https://ec.europa.eu/info/live-work-travel-eu/coronavirus-response/nødhjælpsinstrument_en.
[3] I overensstemmelse med artikel 6 i forordning (EF) nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter, som findes på: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/ALL/?uri=CELEX%3A32001R1049.
[4] I overensstemmelse med artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1049/2001.
[5] I overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, første led, i forordning (EF) nr. 1049/2001.
[6] I overensstemmelse med den europæiske kodeks for god forvaltningsskik, som findes på: https://www.ombudsman.europa.eu/da/publication/en/3510.
[7] I overensstemmelse med bestemmelserne i forordning 2018/1725 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger, som findes på: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX%3A32018R1725.
[8] https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/QANDA_21_48.
[9] https://www.ombudsman.europa.eu/en/publication/en/3510.
[10] Forordning 2018/1725.
[11] De tre betingelser er nævnt i artikel 9, stk. 1, litra b), i forordning 2018/1725.
[12] Som omhandlet i artikel 3, stk. 1, i forordning 2018/1725.
[13] Artikel 9, stk. 1, litra b), i forordning 2018/1725.