Baggrunden for klagen

1. Klageren er ansat (midlertidigt ansat) i Det Europæiske GNSS-Agentur (GSA). Tilsynsmyndigheden forfremmede ham ikke i forbindelse med omklassificeringen ^{i 2019 [1].}

2.  Klageren indgav en administrativ klage ^[2] over denne afgørelse.  GSA’s klageudvalg afviste denne klage den 24. januar 2020 og opretholdt den oprindelige afgørelse om ikke at forfremme ham.

3. Klageren var ikke tilfreds med tilsynsmyndighedens svar eller med den måde, hvorpå den behandlede hans administrative klage, og henvendte sig til Ombudsmanden i marts 2020.

Undersøgelsen

4. Ombudsmanden indledte en undersøgelse af klagen og navnlig af, hvordan tilsynsmyndigheden behandlede klagerens administrative klage proceduremæssigt.

5. I løbet af undersøgelsen modtog Ombudsmanden GSA's svar på klagen og efterfølgende klagerens bemærkninger som svar på GSA's svar.

Argumenter forelagt Ombudsmanden

6. I sin administrative klage anførte klageren, at han siden sin ansættelse i 2014 aldrig var blevet forfremmet. Han opregnede sine resultater på arbejdspladsen, hvilket efter hans opfattelse viste, at han burde have været forfremmet. Han henviste også til "bekymrende sammenfald, f.eks. familiemæssige bånd"med hensyn til forfremmede medarbejdere.

7.  GSA’s klageudvalg behandlede og traf afgørelse om den administrative klage. Klageudvalget anførte i sin afgørelse, at et begrænset antal medarbejdere kan forfremmes, at den tid, der tilbringes i en bestemt lønklasse, ikke er et relevant vederlag for forfremmelse, og at forfremmelsesproceduren er en sammenlignende øvelse. Den redegjorde derefter for grundene til, at klagerens præstationer ikke kvalificerede ham til forfremmelse i det pågældende år. Den afviste klagerens påstand om, at familiemæssige bånd påvirkede afgørelsen om forfremmelse, som ubegrundet og ubegrundet.

8. I sin klage til Ombudsmanden hævder klageren, at der var en række procedurefejl i behandlingen af hans administrative klage, såsom: Klageudvalget var den forkerte myndighed til at vurdere hans klage, og udvalget blev nedsat, efter at han havde indgivet sin klage. han ikke havde modtaget tilstrækkelige oplysninger forud for høringen i udvalget Repræsentanten for GSA-administrationen afgav en erklæring ved begyndelsen af høringen, som klageren ikke var blevet underrettet om på forhånd, og denne person var til stede under udvalgets drøftelser.

9. Klageren hævder også, at tilsynsmyndigheden forskelsbehandlede ham på grundlag af nationalitet og på grund af, at han ikke havde "forbindelser" i tilsynsmyndigheden. Repræsentanten for GSA-administrationen nedvurderede i øvrigt under retsmødet sine arbejdsbidrag på en måde, der udgjorde chikane.

10. Endelig mener klageren, at klageudvalgets afgørelse indeholdt fejl og unøjagtigheder, men udvalget nægtede at undersøge klagerens indlæg vedrørende disse fejl og unøjagtigheder og anførte, at det ikke havde beføjelse til at revidere sine egne afgørelser.

11. I sit svar til Ombudsmanden anførte tilsynsmyndigheden, at klageren var blevet underrettet om klageudvalgets rolle og sammensætning samt proceduren for det, både mundtligt og skriftligt. Han blev også underrettet om, at han kunne ledsages af en kollega efter eget valg til høringen.

12. Tilsynsmyndigheden sagde også, at repræsentanten for tilsynsmyndighedens administration ikke var til stede under klageudvalgets drøftelser. Kun sekretæren for klageudvalget var til stede "i lyttetilstand" for at bistå klageudvalget med dets administrative og kontormæssige opgaver. Lederen af HR-afdelingen var blevet udnævnt til sekretær for klageudvalget.

13. I løbet af undersøgelsen delte tilsynsmyndigheden sin interne afgørelse om delegation af beføjelser til behandling af administrative klager med Ombudsmanden ^[3]. Tilsynsmyndigheden sagde også, at den er i færd med at udarbejde klageudvalgets forretningsorden.

Ombudsmandens vurdering

14. Der er iboende grænser for omfanget af Ombudsmandens prøvelse i sager, der vedrører EU-institutionernes interne organisation. EU-Domstolen har konsekvent anerkendt, at institutionerne har vide beføjelser med hensyn til intern organisation, herunder vide skønsbeføjelser til at træffe afgørelse om vurdering og forfremmelse af deres personale ^[4].

15. Det er generelt ikke Ombudsmandens opgave at kontrollere en institutions interne daglige foranstaltninger til tilrettelæggelse eller afgørelser om forfremmelse ^[5]. Ombudsmanden vil kun sætte spørgsmålstegn ved en afgørelse om forfremmelse, hvis der er tegn på et åbenbart urigtigt skøn. I denne sag behandlede klageudvalgets afgørelse de materielle argumenter, som klageren havde fremført i sin administrative klage, på en rimelig måde, og der er intet, der tyder på et åbenbart urigtigt skøn i forbindelse med afgørelsen om ikke at forfremme klageren i forfremmelsesåret 2019.

16. Med hensyn til klagerens argument om, at der var proceduremæssige mangler i den måde, hvorpå tilsynsmyndigheden behandlede hans administrative klage, bemærker Ombudsmanden, at klageudvalget i henhold til tilsynsmyndighedens interne regler var den rette myndighed til at vurdere og træffe afgørelse om klagerens administrative klage ^[6] Det forhold, at klageudvalgets sammensætning blev fastlagt, efter at klageren havde indgivet sin administrative klage, er ikke problematisk, så længe ingen af udvalgets medlemmer befandt sig i en interessekonflikt i forhold til klageren. Klageren har ikke fremsat sådanne betænkeligheder.

17. Klageren begrunder ingen betænkeligheder med hensyn til chefen for GSA's HR-afdeling, der fungerer som sekretær for klageudvalget. Der er heller ikke noget, der tyder på, at hun blandede sig i klageudvalgets drøftelser.

18. Når det er sagt, har Ombudsmanden tillid til, at tilsynsmyndigheden fremover vil vedtage en klar forretningsorden for klageudvalget, eventuelt baseret på bedste praksis, der er udviklet og delt inden for netværket af EU-agenturer. En sådan forretningsorden kan også angive, hvem der kan udnævnes til sekretær for klageudvalget, under hensyntagen til, om chefen for HR-afdelingen er den person, der er bedst egnet til at udføre disse opgaver, henset til denne persons fremtrædende stilling i GSA.

19. Ombudsmanden bemærker endvidere, at klageren under den administrative procedure havde mulighed for at fremlægge sine synspunkter og argumenter, både mundtligt og skriftligt, og at en kollega efter eget valg ledsagede ham under høringen. Ombudsmanden finder det rimeligt, at også GSA's administration fik mulighed for at fremlægge sine synspunkter under høringen. I forbindelse med Ombudsmandens undersøgelse sagde tilsynsmyndigheden, at repræsentanten for administrationen ikke var til stede under udvalgets drøftelser. Klageren har ikke fremført noget argument, der kan rejse tvivl om GSA's erklæring.

20. Klageren har ikke fremlagt oplysninger, der tyder på, at GSA diskriminerede ham, eller at afgørelser om forfremmelser var baseret på »forbindelser«.^[7] Med hensyn til klagerens argument om, at hans arbejdsbidrag blev nedgjort, viser de foreliggende oplysninger, at GSA-administrationens hensigt var at forklare klageudvalget, hvorfor klageren ikke var blevet forfremmet. Selv om klageren måske ikke er enig i det, der blev fremført, mener Ombudsmanden, at oplysningerne i klageudvalgets afgørelse ikke går ud over, hvad der kan anses for rimeligt i den givne sammenhæng.

21. Ombudsmanden finder det også rimeligt, at klageudvalget ikke tager sine egne afgørelser op til fornyet overvejelse.

22. Efter at have vurderet de omfattende argumenter, som klageren har fremført, identificerer Ombudsmanden ingen proceduremæssige mangler, der kan have haft indvirkning på vurderingen af den administrative klage og resultatet af denne vurdering. Fremover vil vedtagelsen af en klar forretningsorden for klageudvalget øge gennemsigtigheden og tilliden til dets behandling af administrative klager.

Konklusion

På grundlag af undersøgelsen afslutter Ombudsmanden denne sag med følgende konklusion ^[8]:

Der var ingen fejl eller forsømmelser fra Det Europæiske GNSS-Agenturs side.

Klageren og tilsynsmyndigheden vil blive underrettet om denne afgørelse.

Tina Nilsson
Chef for Afdelingen for Sagsbehandling

Strasbourg, den 18. december 2020

[1] »Promotion« vil blive anvendt overalt i stedet for det tekniske udtryk »omklassificering«.

[2] Artikel 90, stk. 2, i vedtægten for tjenestemænd og artikel 46 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Det Europæiske Atomenergifællesskab har følgende ordlyd: http://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX%3A01962R0031-20140501

[3] Bestyrelsens afgørelse af 24. september 2015 om delegation af de beføjelser, som personalevedtægten tillægger ansættelsesmyndigheden, og som ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte tillægger den myndighed, der har kompetence til at indgå ansættelseskontrakter, til den administrerende direktør for Det Europæiske GNSS-Agentur, artikel 1, stk. 3, vedrørende delegation af beføjelser i tilsynsmyndigheden til at behandle klager i henhold til personalevedtægtens artikel 90, stk. 2.

[4] F.eks. dom afsagt af Retten i Første Instans den 22. oktober 2002, Plugradt mod Den Europæiske Centralbank, forenede sager T-178/00 og T-341/00, http://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?text=&docid=47813&pageIndex=0&doclang=EN&mode=lst&dir=&occ=first&part=1&cid=9033770, og også Rettens dom af 1. november 2020, T-260/09 P, OHMI mod Dos Santos, http://curia.europa.eu/juris/liste.jsf?language=en&num=T-260/09%20P.

[5] Tilsvarende i afgørelse i 1401/2017/PB og 1558/2017/PB: https://www.ombudsman.europa.eu/en/decision/en/114157

[6] Se fodnote 3 ovenfor.

[7] Der var heller ingen konkrete oplysninger om, at afgørelsen om forfremmelser også blev truffet på grundlag af betragtninger såsom »familiemæssige bånd« i den administrative klage.

[8] Denne klage er blevet behandlet i henhold til delegeret sagsbehandling i overensstemmelse med artikel 11 i Den Europæiske Ombudsmands afgørelse om vedtagelse af gennemførelsesbestemmelser.