# Den Europæiske Ombudsmands afgørelse om afslutning af undersøgelsen af klage 2477/2011/RT over Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor
- Forfatter: Den Europæiske Ombudsmand
- Dato: 2013-02-13T00:01+01:00[Europe/Paris]
- [URL](https://www.ombudsman.europa.eu/da/decision/da/12448)
---
> Klageren, der er slovensk statsborger, opnåede ikke det krævede antal point ved assessmentcentrets prøver i en EPSO-udvælgelsesprøve for oversættere med slovensk som deres hovedsprog. Han klagede til Ombudsmanden over, at EPSO havde tilsidesat princippet om ligebehandling af ansøgerne, fordi nogle ansøgere, som var hans kolleger, og som deltog i prøverne i assessmentcentret efter den første dag i udvælgelsesprøven, på forhånd kendte spørgsmålene i prøverne. Han nedlagde påstand om, at EPSO skulle give de ansøgere, der havde aflagt prøverne i assessmentcentret på udvælgelsesprøvens første dag, og som ikke bestod prøverne, mulighed for at aflægge dem på ny.
> 
> I sin udtalelse bemærkede EPSO den særlige karakter af prøverne i generelle kompetencer, som ikke evaluerer ansøgernes kundskaber, men har til formål at vurdere deres kompetencer, evner og personlige evner. Den gav endvidere en detaljeret redegørelse for hver test, der blev anvendt i assessmentcentret. EPSO var af den opfattelse, at et forudgående kendskab til spørgsmålene, såfremt et sådant kendskab forelå, var irrelevant for resultatet af udvælgelsesprøven og ikke tilsidesatte princippet om ligebehandling af ansøgerne. For at udelukke muligheden for, at ansøgerne effektivt kunne udveksle oplysninger, anvendte EPSO imidlertid forskellige emner til to af de pågældende prøver.
> 
> Ombudsmanden fandt EPSO's forklaring rimelig og fandt ikke, at princippet om ligebehandling af ansøgerne var blevet tilsidesat. Han foreslog imidlertid, at EPSO kunne træffe nogle praktiske foranstaltninger for at undgå at skabe det indtryk, at nogle ansøgere har en fordel, fordi de har flere oplysninger om indholdet af prøverne i assessmentcentret end andre ansøgere. Han foreslog, at i situationer, hvor EPSO kan forudse, at nogle ansøgere, som er kolleger og/eller kender hinanden, og derfor kan dele oplysninger om prøverne, kan EPSO om muligt opfordre disse ansøgere til at aflægge prøverne samme dag. Han afsluttede derfor sagen med en yderligere bemærkning.
> 
Baggrunden for klagen
---------------------

**1.** Klageren, der er slovensksproget oversætter i GD for Oversættelse, deltog i den almindelige udvælgelsesprøve EPSO/AD/187/10. Denne udvælgelsesprøve blev afholdt med henblik på at opstille en reserveliste til ansættelse af oversættere med slovensk som deres hovedsprog. Han bestod adgangsprøverne og blev indbudt til at deltage i assessmentcentrets prøver.

**2.** Den 27. april 2011 meddelte Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (i det følgende benævnt "EPSO") klageren, at han ikke havde opnået det nødvendige antal point ved assessmentcentret. EPSO kunne således ikke opføre hans navn på reservelisten over beståede ansøgere til ovennævnte udvælgelsesprøve.

**3.** Den 25. juli 2011 indgav klageren en klage i henhold til vedtægtens artikel 90, stk. 2, i form af en klage over EPSO's ovennævnte afgørelse. Klageren påpegede, at ansøgerne skulle besvare lignende spørgsmål i forbindelse med prøverne i assessmentcentret. Ansøgere, der bestod prøverne i assessmentcentret efter den første dag i udvælgelsesprøven, kunne derfor få kendskab til de spørgsmål, der blev stillet under prøverne på den første dag. Efter klagerens opfattelse var dette en overtrædelse af princippet om ligebehandling af ansøgerne.

**4.** Den 7. december 2011 afviste EPSO klagerens klage. Klageren henvendte sig således til Ombudsmanden.

Undersøgelsens genstand
-----------------------

**5.** I sin klage til Ombudsmanden fremsatte klageren følgende påstand og påstand.

**Påstand**

EPSO har tilsidesat princippet om ligebehandling af ansøgerne til den almindelige udvælgelsesprøve EPSO/AD/187/10.

**Krav**

EPSO bør give ansøgere, der aflagde assessmentprøverne på udvælgelsesprøvens første dag, og som ikke bestod prøven i generelle kompetencer, mulighed for at aflægge prøven igen.

Undersøgelsen
-------------

**6.** Den 20. januar 2012 indledte Ombudsmanden en undersøgelse af klagen ved at anmode klageren om at præcisere visse aspekter af hans sag.

**7.** Klageren besvarede ovennævnte anmodning om præciseringer den 31. januar og den 6. februar 2012.

**8.** Den 24. februar 2012 anmodede Ombudsmanden EPSO om at afgive en udtalelse om klagerens påstand og krav.

**9.** Den 29. maj 2012 fremsendte EPSO sin udtalelse, som blev videresendt til klageren med en opfordring til at fremsætte bemærkninger. Klageren gjorde dette den 25. juli 2012. I sine bemærkninger præciserede klageren yderligere sin påstand ved at præcisere, at EPSO skulle give de tre ansøgere fra den slovenske sprogafdeling i Kommissionens GD for Oversættelse, eller i det mindste de to af dem, som tog prøverne i assessmentcentret på udvælgelsesprøvens første dag og ikke bestod dem, mulighed for at aflægge dem igen. Ombudsmanden vil behandle denne påstand nedenfor i forbindelse med klagerens påstand. Desuden fremsatte klageren i sine bemærkninger en ny påstand om, at EPSO's svar af 26. april 2012 på klagerens nye anmodning af 1. april 2012 var mangelfuldt. Som EPSO med rette påpegede i sit svar af 26. april, kan denne nye anmodning ikke antages til realitetsbehandling, fordi klageren ikke overholdt den frist, der er fastsat i vedtægtens artikel 90, stk. 2. Det følger heraf, at klageren ikke har opfyldt kravet i artikel 2, stk. 8, i Ombudsmandens statut[\[1\],](#_ftn1 ""){#_ftnref1} og denne nye påstand kan derfor ikke antages til realitetsbehandling.

Ombudsmandens analyse og konklusioner
-------------------------------------

### A. Påstået tilsidesættelse af princippet om ligebehandling af ansøgere og relaterede krav

#### Argumenter forelagt Ombudsmanden

**10.** Til støtte for sin påstand gjorde klageren gældende, at de slovenske ansøgere fra Kommissionens GD for Oversættelse, som aflagde assessmentcenterprøverne efter udvælgelsesprøvens første dag, på forhånd kendte spørgsmålene i de prøver, der havde til formål at vurdere generelle kompetencer. Dette gav dem en fordel i forhold til resten af kandidaterne.

**11.** I sin udtalelse præciserede EPSO karakteren af prøverne i assessmentcentret samt nærmere oplysninger om a) den type spørgsmål, der anvendes i prøverne, og som har til formål at vurdere generelle kompetencer, og b) de kriterier, der anvendes til at vurdere ansøgerne.

**12.** EPSO forklarede, at assessmentcentrets metode består i at vurdere adfærd gennem en standardiseret tilgang, der er baseret på rollespil, som observeres af udvælgelseskomitéens medlemmer. De tager hensyn til en foruddefineret kompetenceramme og anvender fælles mærknings- og beslutningsmetoder. Testene er udformet med henblik på at afspejle situationer svarende til dem, der kan opstå, når man arbejder i EU-institutionerne.

**13.** De kompetencer, der vurderes, defineres som en kombination af færdigheder, viden og personlige evner, som kan identificeres gennem observerbar adfærd. Hver kompetence evalueres på grundlag af adfærdsindikatorer, der kaldes "referencepunkter". Referencepunkterne angiver adfærd, der signalerer tilstedeværelsen af en færdighed. Der er fem referencepunkter for hver kompetence. Undersøgelsen af adfærd omfatter indholdet af kandidaternes udsagn samt deres verbale og ikke-verbale adfærd. Dette gøres af to medlemmer af udvælgelseskomitéen for hver prøve. Hver kompetence er markeret på en skala med ti point for hvert referencepunkt. Hver kompetence vurderes i to forskellige øvelser. Scorerne fra disse øvelser for denne kompetence kombineres derefter for at producere den endelige score.

**14.** EPSO bemærkede endvidere, at ansøgernes generelle kompetencer i forbindelse med assessmentcentret vurderes ved hjælp af tre prøver, nemlig: a) en struktureret samtale b) en gruppeøvelse og c) en mundtlig præsentation.

**15.** Den strukturerede samtale er en individuel samtale mellem hver ansøger og udvælgelseskomitéen. Den har til formål at indsamle relevante oplysninger om ansøgerens kompetencer, navnlig om hans/hendes tidligere erfaringer. Denne øvelse, der tager ca. 50 minutter, har til formål at vurdere følgende generelle kompetencer: læring og udvikling levere kvalitet og resultater modstandsdygtighed samarbejde med andre; lederevner og kommunikation. Spørgsmålene vedrører konkrete eksempler på ansøgerens tidligere erfaring, hvor han/hun har vist ovennævnte kompetencer. Ved samtalens begyndelse fremlægger ansøgeren sin uddannelse og erhvervserfaring, således at udvælgelseskomitéen kan forstå eksemplerne.

**16.** Gruppeøvelsen er en rollespilsøvelse, hvor kandidaterne, efter at have studeret på deres egne oplysninger om et fiktivt problem, slutter sig til andre kandidater for at studere spørgsmålet sammen og nå frem til en konklusion / kollektiv beslutning. Under gruppediskussionen observeres ansøgerne af medlemmer af udvælgelseskomitéen, som ikke deltager i debatten. Denne øvelse, der tager ca. 55 minutter, har til formål at vurdere følgende generelle kompetencer: analyse og problemløsning læring og udvikling prioritering og tilrettelæggelse samarbejde med andre; og lederevner.

**17.** Den mundtlige præsentation er en individuel analyse- og præsentationsøvelse, hvor kandidaten skal udarbejde et forslag til et fiktivt arbejdsrelateret problem. Efter at have analyseret de fremlagte dokumenter fremlægger hver kandidat sine idéer om emnet. Herefter stiller udvælgelseskomitéen spørgsmål til præsentationen. Denne øvelse, der tager ca. 50 minutter, har til formål at vurdere følgende generelle kompetencer: analyse og problemløsning kommunikation levere kvalitet og resultater prioritering og modstandsdygtighed.

**18.** Som svar på Ombudsmandens specifikke spørgsmål i sin åbningsskrivelse om, hvorfor EPSO fandt, at forudgående kendskab til spørgsmålene, hvis det faktisk eksisterede, var irrelevant for resultatet af udvælgelsesprøven og ikke var i strid med princippet om ligebehandling af ansøgerne, anførte EPSO først, at en udvælgelsesprøve er en evaluering, hvor udvælgelseskomitéen skal foretage en sammenlignende vurdering af ansøgerne. Derfor skal emnerne i testene være ens. Desuden evaluerer prøverne til vurdering af generelle kompetencer ikke ansøgernes viden, men deres kompetencer, evner og personlige evner. Det betyder, at der ikke findes nogen korrekt forudbestemt løsning og/eller svar på de spørgsmål, som kan forberedes af de ansøgere, der kender spørgsmålene på forhånd.

**19.** Med hensyn til den strukturerede samtale er formålet navnlig at vurdere ansøgernes kompetencer på grundlag af deres erfaring i tidligere situationer. Da hver kandidats personlige historie er forskellig, har den omstændighed, at spørgsmålene kan være ens eller identiske, ingen indvirkning på kvaliteten af deres præstationer. Desuden er spørgsmålene personlige for at opdage eventuelle uoverensstemmelser i kandidaternes udsagn.

**20.** Med hensyn til gruppeøvelsen og den mundtlige præsentation anmodes ansøgerne om at arbejde med fiktive problemer udelukkende ved hjælp af oplysningerne i det dossier, der blev fremlagt på dagen for prøven. Desuden er filen voluminøs. Det følger heraf, at tidligere kendskab til emnet kun kan have en ubetydelig indvirkning på prøven. En af grundene til dette er, at testene vurderer adfærd og ikke viden. En anden grund til dette er mængden og kompleksiteten af oplysningerne. Desuden indeholder hver prøve nogle elementer, som ikke kan forudses på forhånd, navnlig samspillet med andre ansøgere og de personlige spørgsmål.

**21.** For at "udelukke" muligheden for, at kandidaterne effektivt kan udveksle oplysninger, anvendes der dog otte forskellige emner til gruppeøvelsen og den mundtlige præsentation. Denne praksis, der anvendes til at sikre ligebehandling, er blevet anbefalet i videnskabelige undersøgelser[\[2\].](#_ftn2 ""){#_ftnref2} EPSO har også foretaget statistiske analyser, som viser, at der ikke er nogen læringseffekt i prøveperioden, fordi ansøgerne udvekslede oplysninger. Ansøgernes resultater er stabile i hele prøveperioden[\[3\].](#_ftn3 ""){#_ftnref3}

**22.** EPSO konkluderede, at klagerens påstand om ulige behandling ikke kunne opretholdes.

**23.** I sine bemærkninger anførte klageren først, at hans klage udelukkende og klart henviste til de 11 ansøgere fra den slovenske sprogafdeling i Kommissionens GD for Oversættelse, som deltog i assessmentcenterprøverne i forbindelse med udvælgelsesprøven EPSO/AD/187/10. Desværre blev denne gruppe ikke nævnt i EPSO's udtalelse, da den altid henviste til "alle ansøgerne".

**24.** For det andet gentog klageren, at ansøgerne har en klar fordel, hvis de på forhånd ved, hvilken situation de vil komme til at stå i. Hvis ansøgerne får kendskab til prøvernes indhold, kan udvælgelseskomitéen ikke indhente objektive oplysninger. Faktisk kan kandidaterne forberede den adfærd, de vil vedtage. Navnlig hvis de oplysninger, der skal behandles, er omfattende, som EPSO påpegede i sin udtalelse, er det nyttigt at kende emnerne og spørgsmålene på forhånd. Ansøgernes kompetence påvirkes af deres viden, som styrkes efter forberedelsen.

**25.** Hvad angår gruppeøvelsen og den mundtlige præsentation anvender ansøgerne desuden uundgåeligt deres viden og alle deres kompetencer på trods af instrukserne om kun at arbejde på grundlag af oplysningerne i de fremlagte dokumenter. Klageren understregede, at adfærd, både verbal og ikke-verbal, også kan forberedes, hvis ansøgerne kender spørgsmålene på forhånd. Når en ansøger skal tale om sin personlige erfaring, kan han/hun, hvis han/hun kender spørgsmålene, vælge de dele, som udvælgelseskomitéen kan finde mere interessante. Klageren påpegede også, at udvælgelseskomitéen i modsætning til, hvad EPSO hævder, ikke har mulighed for at opdage uoverensstemmelser i ansøgernes erklæringer.

**26.** Det forhold, at resultaterne af udvælgelsesprøven var påvirket af det forudgående kendskab til spørgsmål, som nogle ansøgere havde, bevises af, at 66 % af de 11 ansøgere fra ovennævnte sprogafdeling, som ikke bestod prøverne til vurdering af generelle kompetencer, aflagde disse prøver på udvælgelsesprøvens første dag. Desuden oplever kandidater, der kender spørgsmålene på forhånd, også mindre psykologisk stress. De har også større tillid, fordi de ved, hvad udvælgelseskomitéen søger og forventer af dem. De ansøgere fra ovennævnte sprogafdeling, der deltog i prøverne i assessmentcentret efter udvælgelsesprøvens første dag, modtog \>\>en fuldstændig redegørelse for prøverne, herunder de spørgsmål, som udvælgelseskomitéen havde stillet\<\< fra de kolleger, der allerede havde deltaget i prøverne.

**27.** Under disse omstændigheder kan EPSO ikke hævde, at forudgående kendskab til spørgsmålene var irrelevant for resultatet af udvælgelsesprøven.

**28.** EPSO var desuden klar over, at ansøgerne fra den slovenske sprogafdeling i Kommissionens GD for Oversættelse kendte hinanden, og burde derfor have truffet visse foranstaltninger, f.eks. større variation i emnet for prøverne. Selv om EPSO anførte, at der var otte forskellige emner i brug, forklarede det ikke, hvor mange af dem det anvendte for ansøgerne fra ovennævnte sprogafdeling. Klageren er overbevist om, at 90 % af disse kandidater havde samme emne for gruppeøvelsen.

**29.** Klageren anfører, at EPSO's statistiske analyser, som viser, at udvekslingen af oplysninger mellem ansøgerne ikke medfører en læringseffekt i løbet af prøveperioden, ikke er relevante. I den forbindelse påpegede han, at de statistiske analyser ikke var blevet udført på en gruppe medarbejdere, der arbejdede samme sted og havde udvekslet oplysninger. Klageren insisterede endvidere på, at selv om spørgsmålene er ens, bør der være midler til at forhindre kandidater i at udveksle oplysninger.

#### Ombudsmandens vurdering

**30.** Hovedspørgsmålet er, om forudgående kendskab til spørgsmålene påvirkede resultatet af den pågældende udvælgelsesprøve og tilsidesatte princippet om ligebehandling af ansøgerne. I den forbindelse bemærker Ombudsmanden, at EPSO ikke bestred klagerens argument om, at nogle ansøgere (f.eks. kandidaterne fra den slovenske sprogafdeling i Kommissionens GD for Oversættelse, som deltog i udvælgelsesprøven) i det mindste på forhånd kunne have haft kendskab til nogle af spørgsmålene i prøverne i assessmentcentret. EPSO fremførte, at denne viden ikke kunne have nogen indvirkning på den individuelle præstation på grund af vurderingsprøvernes særlige karakter.

**31.** På grundlag af EPSO's grundige forklaring i udtalelsen er Ombudsmanden enig med EPSO af følgende årsager.

**32.** Ombudsmanden forstår, at der udføres tre typer øvelser i assessmentcentret. Med hensyn til den strukturerede samtale er det i betragtning af denne øvelses karakter, som er baseret på og fokuseret på ansøgernes CV'er og deres baggrund, rimeligt at antage, at spørgsmålene vil blive "personaliseret og tilpasset" til hver enkelt ansøgers personlige og faglige baggrund. Formidlingen af spørgsmål på forhånd bliver således irrelevant, da de altid "justeres" for at matche den enkelte kandidats specifikke profil og/eller baggrund. Som EPSO med rette har anført, har den omstændighed, at de stillede spørgsmål er ens eller identiske, en meget begrænset (eller snarere) ubetydelig indflydelse på kvaliteten af ansøgernes præstationer, eftersom hver ansøgers personlige historie er forskellig.

**33.** Med hensyn til gruppeøvelsen gjorde klageren gældende, at nogle kandidater havde kendskab til emnet på forhånd (jf. præmis 28 ovenfor). Det ser ud til, at hver kandidats præstation i denne øvelse i høj grad afhænger af andre kandidaters reaktioner, som det med rimelighed kan antages er vanskelige, hvis ikke umulige, at forudsige.

**34.** Med hensyn til den mundtlige præsentation mener Ombudsmanden, at det er vanskeligt at forudsige, hvilke typer spørgsmål en kandidats mundtlige præsentation vil udløse.

**35.** Desuden er emnerne i både gruppeøvelsen og den mundtlige præsentation baseret på dokumenter, der gives til kandidaterne på eksamensdagen. Ombudsmanden finder det vanskeligt at tro, at disse dokumenter kunne udbredes helt uden for assessmentcentret. Han forstår også, at ansøgernes evaluering er begrænset til den måde, hvorpå de håndterer og nærmer sig emnet, under hensyntagen til de fremlagte dokumenter. Overordnet set er der fokus på at vurdere kandidaternes personlige færdigheder og adfærd og ikke deres viden.

**36.** Endelig er der ifølge EPSO flere forskellige emner, der anvendes samtidigt til disse prøver.

**37.** Under disse omstændigheder er Ombudsmanden af den opfattelse, at forudgående kendskab til spørgsmål i kompetenceprøverne, enten fordi disse oplysninger blev formidlet på forhånd, eller blot fordi en ansøger var bekendt med spørgsmålet (f.eks. på grund af sin faglige baggrund), ikke spillede en afgørende rolle i ansøgernes endelige resultater og havde en ret ubetydelig indvirkning på prøverne.

**38.** Ombudsmanden noterer sig ikke desto mindre klagerens argument om, at nogle af hans kolleger modtog en fuldstændig redegørelse for assessmentcenterprøverne fra kolleger, der bestod prøverne på udvælgelsesprøvens første dag. I den forbindelse er Ombudsmanden enig i, at det kan hjælpe ansøgerne med at forberede sig bedre, hvis de får flere oplysninger om tilrettelæggelsen af prøverne og de spørgsmål, de kan blive stillet. Den samme konklusion kan imidlertid drages for så vidt angår ansøgere, der f.eks. beslutter at deltage i private uddannelseskurser for at blive fortrolige med prøverne i assessmentcentret.

**39.** Ombudsmanden er endvidere enig med klageren i, at forudgående kendskab til spørgsmålene og/eller detaljerne vedrørende tilrettelæggelsen af prøverne kan sætte de "informerede" ansøgere i en mindre stressende situation. Dette er imidlertid en subjektiv faktor, og dens indvirkning på hver kandidats præstation er fortsat vanskelig at bestemme. Under alle omstændigheder er den frivillige udveksling af oplysninger mellem ansøgerne et resultat af et personligt valg af ansøgere og kan ikke bebrejdes EPSO.

**40.** I lyset af ovenstående mener Ombudsmanden, at når en ansøger deler oplysninger med en anden på grundlag af hans/hendes erindring af spørgsmålene, kan dette ikke have en klar indvirkning på sidstnævntes resultater i assessmentcentrets prøver. Som følge heraf kan personer, der aflægger prøverne i assessmentcentret den første dag, og personer, der aflægger disse prøver den følgende dag, ikke behandles forskelligt, fordi de alle har de samme chancer for at bestå prøverne i assessmentcentret[\[4\].](#_ftn4 ""){#_ftnref4} EPSO har således ikke tilsidesat ligebehandlingsprincippet. I betragtning af, at klagerens påstand i den foreliggende sag bør afvises, konkluderer Ombudsmanden, at hans påstand også bør afvises.

**41.** Ikke desto mindre ønsker Ombudsmanden at dele følgende overvejelser med EPSO. Ud over at sikre, at princippet om ligestilling mellem ansøgere, der deltager i prøverne i assessmentcentret, overholdes fuldt ud, kunne EPSO overveje at træffe nogle praktiske foranstaltninger for at undgå at skabe det indtryk, at nogle ansøgere har en fordel, fordi de har flere oplysninger om indholdet af prøverne i assessmentcentret end andre ansøgere. I situationer, hvor EPSO kan forudse, at et vist antal ansøgere, som er kolleger og/eller kender hinanden, og som derfor kan udveksle oplysninger om prøverne, kan EPSO om muligt opfordre disse ansøgere til at aflægge prøverne samme dag.

### B. Konklusioner

På grundlag af sin undersøgelse af denne klage afslutter Ombudsmanden den med følgende konklusion:

**Der har ikke været tilfælde af fejl eller forsømmelser.**

Klageren og EPSO vil blive underrettet om denne afgørelse.

Yderligere bemærkning
---------------------

{#FR43/2012}

**EPSO kunne overveje at træffe nogle praktiske foranstaltninger for at undgå at give indtryk af, at nogle ansøgere har en fordel, fordi de har flere oplysninger om indholdet af prøverne i assessmentcentret end andre ansøgere. I** **situationer, hvor EPSO kan forudse, at et vist antal ansøgere, som er kolleger og/eller kender hinanden, og som derfor kan udveksle oplysninger om prøverne, kan EPSO om muligt opfordre disse ansøgere** **til at aflægge prøverne samme dag.**

P. Nikiforos Diamandouros

Udfærdiget i Strasbourg, den 17. december 2012

*** ** * ** ***

[\[1\]](#_ftnref1 ""){#_ftn1} Artikel 2, stk. 8, i Ombudsmandens statut har følgende ordlyd: *"Der kan ikke indgives klage til ombudsmanden vedrørende arbejdsforholdene mellem fællesskabsinstitutionerne og -organerne og deres tjenestemænd og øvrige ansatte, medmindre den pågældende har udtømt alle muligheder for at indgive interne administrative anmodninger og klager, navnlig de procedurer, der er omhandlet i artikel 90, stk. 1 og 2, i personalevedtægten, og svarfristerne for den myndighed, der således har indgivet andragendet, er udløbet."*

[\[2\]](#_ftnref2 ""){#_ftn2} EPSO gav eksempler på sådanne videnskabelige undersøgelser.

[\[3\]](#_ftnref3 ""){#_ftn3} EPSO henviste til resultaterne af den statistiske analyse, der blev foretaget i denne forbindelse for den generelle AD-udvælgelsesprøve i 2011 (bestående af 840 ansøgere).

[\[4\]](#_ftnref4 ""){#_ftn4} I denne forbindelse minder Ombudsmanden om fast retspraksis, ifølge hvilken princippet om ligebehandling tilsidesættes, når to kategorier af personer, hvis retlige og faktiske omstændigheder ikke viser nogen væsentlig forskel, behandles forskelligt; Sag T-211/95, *Petit-Laurent mod Kommissionen,* Sml. Pers. I-A, s. 21, og II, s. 57, præmis 56.