Baggrunden for klagen

1. Klageren, der er forsker ved et finsk universitet, anmodede Kommissionen om at give ham aktindsigt i de udtalelser, som Kommissionens Juridiske Tjeneste havde afgivet om Kommissionens lovgivningssag vedrørende oprettelsen af en europæisk anklagemyndighed (EPPO). I første omgang meddelte Kommissionen ham, at der ikke var nogen skriftlige dokumenter, der var relevante for hans anmodning. Efter at have fået en bedre forståelse af klagerens anmodning identificerede den derefter ti relevante dokumenter.

2. Kommissionen gav fuld aktindsigt i et af dokumenterne, meget bred aktindsigt i yderligere to dokumenter og delvis aktindsigt i et andet dokument. Under henvisning til de gældende regler ^[1] tilbageholdt den de resterende seks dokumenter med den begrundelse, at deres udbredelse ville i) være til skade for beskyttelsen af juridisk rådgivning og ii) være til alvorlig skade for Kommissionens beslutningsproces. Det noterede sig, at forhandlingerne om dette spørgsmål stadig er i gang.

3. Klageren anfægtede den oprindelige afgørelse og gjorde navnlig gældende, at der var en mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen, fordi EPPO's spørgsmål var så relevant for offentligheden.

4. Selv om Kommissionen gav yderligere delvis aktindsigt i fire af dokumenterne og i et yderligere dokument, som blev oprettet efter det oprindelige svar, nægtede den fortsat at give aktindsigt i de resterende dokumenter. Klageren var utilfreds med denne udvikling og henvendte sig til Den Europæiske Ombudsmand. Han anfægtede Kommissionens beslutning om at tilbageholde dokumenterne og fandt, at dens dokumentforvaltningssystem ikke var egnet til at behandle begæringer om aktindsigt.

5. Ombudsmanden indledte en undersøgelse af klagen, og hendes undersøgelseshold foretog en undersøgelse af Kommissionens sagsakter.

Spørgsmålet om afslag på aktindsigt i dokumenterne

Ombudsmandens henstilling

6. Efter at have vurderet de inspicerede dokumenter og Kommissionens begrundelse for at tilbageholde dem fulgte Ombudsmanden en streng test for videregivelse af lovgivningsmæssige dokumenter baseret på princippet om, at lovgivningsprocessen bør være så tæt på borgerne som muligt, hvilket kræver en høj grad af gennemsigtighed. 

7. Selv om Ombudsmanden fandt Kommissionens afslag på at give yderligere delvis aktindsigt i nogle af dokumenterne berettiget, og der ikke var nogen mere tungtvejende offentlig interesse på tidspunktet for den bekræftende afgørelse, der kunne begrunde deres udbredelse, var hun uenig i Kommissionens argumenter for at tilbageholde alle eller dele af fem dokumenter.

8. Hun anbefalede derfor ^[2] Kommissionen at give yderligere delvis aktindsigt i tre dokumenter og fuld aktindsigt i to andre dokumenter. Hun opfordrede også Kommissionen til at tage hensyn til den relevante udvikling ^[3] siden dens bekræftende afgørelse.

9. Kommissionen afviste Ombudsmandens henstilling og fastholdt, at dens vurdering, jf. den bekræftende afgørelse,"var juridisk og faktuelt korrekt på det tidspunkt, hvor den blev truffet". Den bemærkede også, at klageren havde mulighed for at fremsætte en ny anmodning om aktindsigt.

10. Klageren udtrykte i sine bemærkninger til Ombudsmanden sin skuffelse over Kommissionens svar. Han mente, at Kommissionen "stadig er urokkelig i sin modstand mod at anvende loven korrekt og mod at fremme åbenhed i EU".

Ombudsmandens vurdering efter henstillingen

11. Ombudsmanden beklager, at Kommissionen ikke fulgte hendes henstilling om at give yderligere aktindsigt i de pågældende dokumenter.

12. Ombudsmanden fastholder sit synspunkt om, at Kommissionen burde have givet aktindsigt i dokumenterne som anbefalet af hende. Hun er skuffet over Kommissionens forenklede erklæring om, at dens bekræftende afgørelse var faktuelt og juridisk korrekt på det tidspunkt, hvor den blev truffet. Selv hvis dette var tilfældet, kunne Kommissionen stadig give yderligere aktindsigt, hvis det blev hensigtsmæssigt på et senere tidspunkt.

13. Ombudsmanden bemærker med bekymring, at Kommissionen ikke anvendte den passende højere standard for gennemsigtighed, der er nødvendig for den lovgivningsmæssige sag om oprettelse af EPPO. Hun er skuffet over, at Kommissionen ikke har været mere gennemsigtig og åben, navnlig i en sag som denne, der berører nye og komplekse juridiske spørgsmål. Hun er også skuffet over, at Kommissionen fortsat stoler på den juridiske korrekthed på tidspunktet for en beslutning, der blev truffet for næsten tre år siden, selv om den forhandlingsproces, der henvises til i dokumenterne, er afsluttet. Desuden er EPPO nu blevet oprettet gennem et forstærket samarbejde ^[4], selv om den endnu ikke er fuldt operationel.

14. Ombudsmanden mener, at offentlighedens interesse i oprettelsen af EPPO under hensyntagen til den relevante retlige og faktuelle udvikling vil blive behørigt tilgodeset af større gennemsigtighed og de yderligere oplysninger, hun har anbefalet. Desværre tilbageholder Kommissionen fortsat de relevante dokumenter. Ombudsmanden bekræfter derfor sin konstatering af fejl eller forsømmelser.  

Spørgsmålet om identifikation af de relevante dokumenter

15. Ombudsmanden fandt i sin henstilling, at Kommissionens personale gjorde en prisværdig indsats for at hjælpe klageren med at identificere de dokumenter, som han søgte aktindsigt i. De forsynede ham med et supplerende dokument efter det oprindelige svar, der opfyldte hans interesser og interesserne for gennemsigtighed og god forvaltning generelt. Ombudsmanden konkluderede også, at den tid, der var nødvendig for at udføre denne opgave under de særlige omstændigheder i sagen, var berettiget i denne sag.

16. Klageren gav udtryk for sin skuffelse over, at Ombudsmanden ikke havde foretaget yderligere undersøgelser af Kommissionens dokumentforvaltningssystem, som han mener er utilstrækkeligt til at fremme en hurtig behandling af anmodninger om aktindsigt. Han opfordrede derfor Ombudsmanden til på eget initiativ at indlede en undersøgelse af det bredere dokumentforvaltningsspørgsmål. Ombudsmanden noterer sig klagerens bekymringer og kan vende tilbage til dette overordnede spørgsmål i fremtiden.

Konklusion

På grundlag af undersøgelsen afslutter Ombudsmanden denne sag med følgende konklusion:

Ombudsmanden er ikke tilfreds med Kommissionens svar på hendes henstilling. I betragtning af Kommissionens fortsatte afslag på at give yderligere aktindsigt i de ønskede dokumenter fastholder Ombudsmanden sin konstatering af fejl eller forsømmelser.

Klageren og Europa-Kommissionen vil blive underrettet om denne afgørelse.

Emily O'Reilly

Den Europæiske Ombudsmand

Strasbourg, den 4.9.2019

[1] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter, EFT (2001) L 145, s. 43, findes her: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/ALL/?uri=celex%3A32001R1049. 

[2] Den Europæiske Ombudsmands henstilling i sag 195/2017/JAP om Europa-Kommissionens afslag på aktindsigt i juridiske udtalelser om forslaget til forordning om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed, som findes her: https://www.ombudsman.europa.eu/en/recommendation/en/109961

[3] Tidens gang og den lovgivningsmæssige udvikling vedrørende EU's nye databeskyttelsesregler og EPPO's valg af forstærket samarbejde.

[4] Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1), som findes her: https://eur-lex.europa.eu/eli/reg/2017/1939/oj