Baggrunden for klagen

1. Denne klage vedrører afslaget på klagerens ansøgning om stillingen som kontorchef for informations- og kommunikationsteknologi i Det Europæiske Lægemiddelagentur ("EMA") (EMA/AD/322).

2. Ved brev af 14. juli 2011 meddelte EMA klageren, at hans ansøgning ikke opfyldte kravene i stillingsopslaget vedrørende erhvervserfaring. Nærmere bestemt krævede stillingsopslaget mindst 15 års erhvervserfaring efter at have opnået et eksamensbevis, der gav adgang til denne udvælgelsesprøve. EMA forklarede, at klageren opnåede en sådan grad i 2006. Klagerens første grad, som ikke opfyldte kravene i stillingsopslaget, blev tildelt ham i 2001. Det betød, at perioden mellem opnåelsen af en grad, der giver adgang til udvælgelsesprøven, og udvælgelsesprøvens slutdato var langt under 15 år.

3. Ved brev af 21. juli 2011 gjorde klageren gældende, at han ikke var bekendt med kravet om minimumserhvervserfaring, og påpegede, at kravet om 15 års erhvervserfaring under alle omstændigheder er i strid med direktiv 2000/78 [1] i EU-retten og Equality Act 2010 i engelsk ret.

4. I sit svar af 31. august 2011 bekræftede EMA, at klagerens ansøgning ikke opfyldte kravene i stillingsopslaget, fordi han ikke havde mindst 15 års erhvervserfaring. EMA fremsendte en kopi af stillingsopslaget og sit brev af 14. juli 2011 til klageren.

5. Den 17. september 2011 indgav klageren denne klage til Ombudsmanden.

Undersøgelsens genstand

6. Ombudsmanden indledte en undersøgelse af følgende påstand og påstand.

Påstand:

Ved at stille krav om mindst 15 års erhvervserfaring som betingelse for at komme i betragtning til stillingen som kontorchef for informations- og kommunikationsteknologi diskriminerede EMA indirekte på grund af alder.

Påstand:

EMA bør træffe passende afhjælpende foranstaltninger.

7. I skrivelsen om indledning af undersøgelsen bemærkede Ombudsmanden, at EMA i sine skrivelser af 14. juli og 31. august 2011 gav et klart og tilstrækkeligt detaljeret svar vedrørende årsagerne til, at det fandt, at klageren ikke opfyldte de mindstekrav til erhvervserfaring, der var fastsat i stillingsopslaget. EMA behandlede imidlertid ikke specifikt påstanden om indirekte forskelsbehandling på grund af alder. EMA behandlede navnlig ikke spørgsmålet om, hvorvidt kravet om 15 års erhvervserfaring for den pågældende stilling var objektivt begrundet.

Undersøgelsen

8. Den 29. september 2011 anmodede Ombudsmanden EMA om at afgive en udtalelse om klagerens påstand og påstand.

9. Den 15. december 2011 fremsendte EMA sin udtalelse, som blev videresendt til klageren med henblik på bemærkninger. Klageren fremsatte sine bemærkninger den 27. december 2011.

Ombudsmandens analyse og konklusioner

Indledende bemærkning

10. I sin udtalelse hævdede EMA, at klageren i sin korrespondance til EMA klagede over kravet om 15 års erhvervserfaring til stillingen. EMA anførte, at indirekte forskelsbehandling på grund af alder derfor er en ny påstand.

11. I sine bemærkninger hævdede klageren, at han havde rejst spørgsmålet om forskelsbehandling på grund af alder i sin korrespondance med EMA. Til støtte for dette argument henviste klageren til sin e-mail til EMA af 14. juli 2011, hvori han havde oplyst, at "jeg vil rådføre mig med min advokat, hvis der er tale om forskelsbehandling på grund af ansøgerens alder...".

12. Ombudsmanden betragter ikke EMA's argument som en indsigelse mod, at spørgsmålet om forskelsbehandling på grund af alder medtages i hans undersøgelse. Det skal under alle omstændigheder bemærkes, at klageren i sin skrivelse af 21. juli 2011 gjorde gældende, at den erhvervserfaring, der kræves til stillingen, var i strid med direktiv 2000/78 i EU-retten og Equality Act 2010 i engelsk ret. Da ovennævnte direktiv regulerer ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv og bl.a. omhandler forskelsbehandling på grund af alder, kan klagerens henvisning hertil med rimelighed forstås således, at der sættes spørgsmålstegn ved, om det relevante krav er i overensstemmelse med princippet om forbud mod forskelsbehandling på grund af alder. Det følger heraf, at klageren henledte EMA's opmærksomhed på karakteren af sin klage og således gjorde det muligt for EMA at svare i overensstemmelse hermed, inden det henvendte sig til Ombudsmanden.

13. Da de er logisk og faktuelt forbundne, vil klagerens påstand og påstand blive vurderet samlet.

A. Påstand om indirekte forskelsbehandling på grund af alder og dermed forbundne krav

Argumenter forelagt Ombudsmanden

14. Klageren gjorde i sin klage gældende, at kravet om minimumserhvervserfaring medfører indirekte forskelsbehandling på grund af alder, fordi det under omstændighederne i den foreliggende sag kun er en ansøger på 35 år eller derover, der kan opfylde dette krav. Samtidig sikrer det pågældende krav ikke et højt fagligt kompetenceniveau, fordi dette kan opnås ved hjælp af vurderingsværktøjer, der er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.

15. EMA afviste i sin udtalelse påstanden om forskelsbehandling på grund af alder. Den gjorde gældende, at niveauet for den opslåede stilling krævede, at den udvalgte ansøger havde relevant erhvervserfaring. Den forklarede, at stillingen som kontorchef er en overordnet ledelsesfunktion i agenturet, og at en kontorchef refererer direkte til agenturets administrerende direktør. Indgangsniveauet for ansættelse i EMA er AD12 for kontorchefer, som er en højere lønklasse. En sådan stilling kræver således betydelig erhvervserfaring på området, og 15 års erhvervserfaring efter opnåelse af den relevante grad afspejler et ekspertiseniveau, som er afgørende for en kontorchef i overensstemmelse med personalevedtægten og EMA's interne regler.

Ombudsmandens vurdering

16. Ombudsmanden indleder sin analyse med at bemærke, at Domstolen har fastslået, at princippet om forbud mod forskelsbehandling er et "særligt udtryk for det generelle lighedsprincip …, som er en del af Fællesskabets grundlag"[2]. Princippets grundlæggende karakter bekræftes af indføjelsen af et forbud i artikel 21, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, som har følgende ordlyd: "Enhver forskelsbehandling på grund af køn, race, farve, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder eller seksuel orientering er forbudt. [3]" Parallelt hermed giver artikel 19, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde Unionens lovgivende institutioner beføjelse til at "træffe foranstaltninger til at bekæmpe forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering ".

17. Kravet om mindst 15 års erhvervserfaring til stillingen som kontorchef ved EMA, der er fastsat i stillingsopslaget, kan i princippet udgøre forskelsbehandling på grund af alder. Dette skyldes, som klageren hævdede, at kun en ansøger, der er 35 år eller derover, kunne opfylde dette krav. Forskelsbehandling på grund af alder kan imidlertid være objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt mål, hvis midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige. På baggrund af disse betragtninger anmodede Ombudsmanden i sit brev om indledning af undersøgelsen EMA om at behandle spørgsmålet om, hvorvidt kravet om 15 års erhvervserfaring til den pågældende stilling var objektivt begrundet.

18. Ved undersøgelsen af, om de grunde, som EMA har anført i sin udtalelse, udgør en objektiv begrundelse for kravet om 15 års erhvervserfaring til stillingen som kontorchef, lader Ombudsmanden sig inspirere af direktiv 2000/78 [4], som indeholder nyttige retningslinjer for fortolkningen af princippet om forbud mod forskelsbehandling på grund af alder [5]. Det skal bemærkes, at direktiv 2000/78 ifølge Domstolens praksis kodificerede forbuddet mod enhver forskelsbehandling på grund af alder, både som et generelt princip i EU-retten og som en grundlæggende rettighed, der er nedfældet i chartrets artikel 21 [6].

19. I denne henseende bestemmer artikel 6, stk. 1, i direktiv 2000/78, at ulige behandling på grund af alder, såsom fastsættelse af mindstekrav til erhvervserfaring, ikke udgør forskelsbehandling, hvis den er objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt mål, herunder legitime beskæftigelses-, arbejdsmarkeds- og erhvervsuddannelsespolitiske mål. I henhold til artikel 6, stk. 1, skal midlerne til at nå dette mål være hensigtsmæssige og nødvendige. Det følger heraf, at ansættelsesmyndigheden, der handler inden for vedtægtens anvendelsesområde, på disse betingelser ikke er afskåret fra at fastsætte mindstekrav til erhvervserfaring.

20. På denne baggrund skal det bemærkes, at EMA i sin udtalelse anførte, at vedtægtens artikel 5, stk. 3, sammenholdt med artikel 1, litra d), i bilag III til vedtægten, pålægger ansættelsesmyndigheden at fastsætte den krævede grad af erhvervserfaring for hver udvælgelsesprøve. I stillingsopslaget EMA/AD/322 fastsatte EMA den krævede minimumserhvervserfaring til 15 år i overensstemmelse med personalevedtægten og EMA's almindelige gennemførelsesbestemmelser om proceduren for ansættelse og anvendelse af midlertidigt ansatte i EMEA vedrørende midlertidigt ansatte i lønklasse AD12 [7].

21. For at afgøre, om det faglige minimumskrav til stillingen som kontorchef for informations- og kommunikationsteknologi kan begrundes objektivt, skal Ombudsmanden undersøge, om kravet er i overensstemmelse med a) de relevante gældende regler og b) proportionalitetsprincippet.

22. Hvad angår litra a) skal det undersøges, om kravet om mindst 15 års erhvervserfaring for stillingen som kontorchef i stillingsopslag EMA/AD/322 er i overensstemmelse med både personalevedtægten og EMA's interne regler. Til at begynde med sidstnævntes interne regler bemærker Ombudsmanden, at de pågældende regler indeholder detaljerede regler om ansættelse af midlertidigt ansatte [8] og giver mulighed for at ansætte midlertidigt ansatte i lønklasserne AD9 til AD12 (artikel 5, stk. 2, litra a), i EMA's interne regler [9]). I den forbindelse udgør mindst 15 års erhvervserfaring en adgangsbetingelse for ansættelse i lønklasse AD11/12 [10]. Det følger heraf, at EMA ved fastsættelsen af dette krav har overholdt sine egne regler. Mere generelt bør der tages hensyn til artikel 10 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne, hvori det fastsættes, at artikel 1d, 1e, artikel 5, stk. 1, 2, 3 og 4, og artikel 7 i personalevedtægten finder tilsvarende anvendelse. EMA har påberåbt sig vedtægtens artikel 5, stk. 3, der fastsætter betingelserne for udnævnelse til forskellige ansættelsesgrupper, og som er relevant for den foreliggende sag. Denne bestemmelse nævner kun erhvervserfaring i forbindelse med ansættelsesgruppe AST. Det skal imidlertid bemærkes, at artikel 5, stk. 3, kun fastsætter minimumsbetingelserne for beskæftigelse og således ikke er til hinder for, at der kræves erhvervserfaring, når dette er påkrævet i tjenestens interesse. Efter Ombudsmandens opfattelse forekommer EMA's holdning om, at tjenestens interesse gør det nødvendigt for ansøgere, der er interesseret i stillinger i lønklasse AD 12, at have mindst 15 års erhvervserfaring, ikke urimelig.

23. Med hensyn til litra b) mener Ombudsmanden, at gode og velfungerende EU-institutioner, -organer, -kontorer eller -agenturer er en forudsætning for at fremme en administrativ servicekultur. For at nå dette mål skal EU-institutionerne være i stand til at sikre ansættelse af personale af højeste standard med hensyn til kvalifikationer, indsats og integritet som anerkendt i personalevedtægten. Dette udgør et legitimt mål, som EU-institutionerne til enhver tid, navnlig i den foreliggende sag, skal forfølge i ansættelsesfasen. I denne forbindelse skal EU-institutionerne imidlertid tage behørigt hensyn til proportionalitetsprincippet, dvs. sikre, at eventuelle ansættelsesbetingelser er egnede til at nå det pågældende mål og ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at nå det. I den foreliggende sag forklarede EMA, at en kontorchef indtager en ledende rolle i EMA's institutionelle struktur, rapporterer direkte til den administrerende direktør og varetager ledende funktioner. EMA begrundede, at en stilling med en sådan anciennitet kræver betydelig erhvervserfaring, og at en erhvervserfaring på 15 år, som bekræftet af lønklassen ved ansættelse, der blev fastsat til AD 12, svarer til det krævede ekspertiseniveau. Ombudsmanden mener, at EMA fremlagde rimelige argumenter til støtte for sin holdning om, at kravet om 15 års erhvervserfaring for denne ledende stilling inden for dets institutionelle struktur er forholdsmæssigt.

24. I betragtning af ovenstående konkluderer Ombudsmanden, at kravet om mindst 15 års erhvervserfaring for stillingen som kontorchef i stillingsopslag EMA/AD/322 er objektivt begrundet og ikke udgør et tilfælde af indirekte forskelsbehandling på grund af alder.

25. I lyset af ovenstående betragtninger var der ingen fejl eller forsømmelser fra EMA's side i forbindelse med klagerens påstand. Da klagerens påstand ikke kan tages til følge, kan hans påstand heller ikke tages til følge.

C. Forslag til afgørelse

På grundlag af sin undersøgelse af denne klage afslutter Ombudsmanden den med følgende konklusion:

Der var ingen fejl eller forsømmelser fra EMA's side i forbindelse med klagerens påstand.

Klageren og EMA vil blive underrettet om denne afgørelse.

P. Nikiforos Diamandouros

Udfærdiget i Strasbourg, den 26. juni 2012

[1] Rådets direktiv 2000/78/EF af 27.11.2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (EFT L 303, s. 16).

[2] Sag C-17/05, Cadman, Sml. 2006 I, s. 9583, præmis 28. Udtrykket anvendes med mindre variationer i hele Domstolens praksis, begyndende med dom af 15.7.1977, forenede sager 117/76 og 16/77, Ruckdeschel, Sml. s. 1753, præmis 7.

[3] Det bemærkes, at vedtægtens artikel 1, litra d), nr. 1), er affattet på samme måde.

[4] Rådets direktiv 2000/78/EF af 27.11.2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (EFT L 303, s. 16).

[5] Sag C-388/07, Age Concern England, Sml. 2009 I, s. 1569.

[6] Forenede sager C-297/10 og C-298/10, Hennigs, dom af 8. september 2011, endnu ikke offentliggjort i Samling af Afgørelser. Se også sag C-555/07, Kücükdeveci, Sml. 2010 I, s. 365, præmis 21.

[7] Artikel 5, stk. 3, i de almindelige gennemførelsesbestemmelser vedrørende proceduren for ansættelse og anvendelse af midlertidigt ansatte i EMEA.

[8] Betragtning 1 i præamblen til de almindelige gennemførelsesbestemmelser vedrørende proceduren for ansættelse og anvendelse af midlertidigt ansatte i EMEA.

[9] Artikel 5, stk. 2, litra a), i de almindelige gennemførelsesbestemmelser vedrørende proceduren for ansættelse og anvendelse af midlertidigt ansatte i EMEA.

[10] Artikel 5, stk. 3, i de almindelige gennemførelsesbestemmelser vedrørende proceduren for ansættelse og anvendelse af midlertidigt ansatte i EMEA.