Baggrunden for klagen

1. Klageren er tidligere dommer ved Den Europæiske Unions Ret. Retten er sammen med Domstolen en del af Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen).

2. I juli og august 2016 indgav klageren, selv om han stadig var dommer ved Retten, 13 anmodninger om oplysninger til EU-Domstolen. Hans anmodninger vedrørte: EU-Domstolens holdning og dens drøftelser med andre EU-institutioner om visse lovgivningsmæssige spørgsmål udvikling af og omkostninger ved visse IT-applikationer ansættelsesspørgsmål nærmere oplysninger om en tvist mellem EU-Domstolen og et medlem af Domstolen vedrørende anvendelsen af EU-Domstolens adfærdskodeks for medlemmer og tidligere medlemmer af EU-Domstolen ^[1] på ham hvordan officielle chauffører ved EU-Domstolen anvendes og dommeres arbejdsrejser og eksterne aktiviteter.

3. Da EU-Domstolen svarede den 13. oktober 2016, var klageren ikke længere dommer. Som følge heraf meddelte EU-Domstolen ham, at den ikke kunne give ham de oplysninger, han havde anmodet om. Den mindede ham om tidligere dommeres forpligtelser til at respektere tavshedspligten i forbindelse med EU-Domstolens rådslagninger og afstemninger, til at udvise integritet og tilbageholdenhed og til at afholde sig fra at fremsætte offentlige bemærkninger, der kan skade EU-Domstolens omdømme.

4. Mellem december 2016 og november 2017 indgav klageren fire begæringer om aktindsigt ^[2] (anmodning I-IV nedenfor) i overensstemmelse med EU-Domstolens gældende regler om aktindsigt ^[3] (EU-Domstolens regler om aktindsigt).

5. Den 14. december 2016 anmodede klageren om aktindsigt i en række dokumenter (anmodning I), herunder: dokumenter vedrørende vedtagelsen af adfærdskodeksen dokumenter og oplysninger vedrørende en eventuel udnævnelse af en person til en ledende stilling i EU-Domstolen og arbejdsrejser, der involverer brug af EU-Domstolens officielle chauffører. EU-Domstolen gav i sidste ende delvis aktindsigt i disse dokumenter.

6. Den 27. januar 2017 anmodede klageren om aktindsigt i dokumenter, der var blevet udvekslet mellem den tidligere formand for EU-Domstolen og de tyske myndigheder mellem 2011 og 2015, og en liste over alle de dokumenter, som den tidligere formand havde sendt til EU's regeringer (anmodning II). EU-Domstolen anførte, at den ikke fandt nogen dokumenter, der blev udvekslet mellem den tidligere formand for EU-Domstolen og de tyske myndigheder, og at den ønskede liste ikke fandtes. Klageren anfægtede EU-Domstolens afgørelser vedrørende anmodning I og II ved Retten ^[4].

7. Den 22. marts 2017 anmodede klageren om aktindsigt i 13 sæt dokumenter (anmodning III). Disse omfattede dokumenter: i forbindelse med et forslag om at fordoble antallet af dommere ved Retten vedrørende udviklingen af en IT-applikation ("formændenes websted") for så vidt angår ansættelse af en direktør om henvisning af en sag til "udvalget vedrørende adfærdskodeksen" om brugen af officielle chauffører ved EU-Domstolen og vedrørende reformen af Retten og medlemmernes godkendte arbejdsrejser og eksterne aktiviteter.

8. I sidste ende gav EU-Domstolen klageren delvis aktindsigt og videregav 190 dokumenter, der var omfattet af hans anmodning (som beløb sig til 1 686 sider).

9. Den 17. august 2017 fremsatte klageren en anmodning om aktindsigt (anmodning IV) vedrørende 12 sæt dokumenter. Disse omfattede: listen over skrivelser mellem den tidligere formand for EU-Domstolen og EU-institutionerne i hans embedsperiode »udtrædelsesgodtgørelse« for en overordnet ansat, dennes løn og nærmere oplysninger om det arbejde, han har udført årsagerne til udnævnelsen af et bestyrelsesmedlem specifikke godkendelser af rejseanmodninger for officielle chauffører de anmodninger, som EU-Domstolen har modtaget om aktindsigt i dokumenter, der ikke vedrører lovgivningsprocedurer og 75 af hans egne memoranda og 25 relaterede dokumenter.

10. EU-Domstolen gav i sidste ende delvis aktindsigt i denne anmodning og videregav 557 dokumenter (svarende til 2 960 sider).

11. Klageren var utilfreds og henvendte sig til Ombudsmanden den 14. november 2017. Han indgav en ajourført udgave af sin klage den 20. marts 2018.

12. I sin klage gav klageren ikke blot udtryk for sin bekymring over, hvordan EU-Domstolen behandlede hans anmodninger om aktindsigt, men også over, hvordan EU-Domstolen havde ændret adfærdskodeksen for medlemmer og tidligere medlemmer. Efter hans opfattelse havde EU-Domstolen overtrådt forskellige regler ved at udvide kodeksens anvendelsesområde til at omfatte udenretslige spørgsmål.

Undersøgelsen

13. Ombudsmanden indledte en undersøgelse af klagerens bekymringer over, at EU-Domstolen: (A) udvidede sin adfærdskodeks for medlemmer og tidligere medlemmer til ikke blot at omfatte retlige, men også administrative spørgsmål; og B) behandlede klagerens begæringer III og IV om aktindsigt forkert ^[5].

14. I løbet af undersøgelsen mødtes Ombudsmandens undersøgelseshold med EU-Domstolen og inspicerede den relevante sag ^[6]. Ombudsmanden behandlede endvidere EU-Domstolens svar efter rapporten om inspektionsmødet ^[7] og klagerens bemærkninger.

A. Udvidelse af adfærdskodeksen til at omfatte administrative spørgsmål

Argumenter forelagt Ombudsmanden

15. Klageren gjorde gældende, at adfærdskodeksen, der blev vedtaget i 2016, gik videre end statutten for Domstolen ^{[9] ved at anføre, at "medlemsstaterne skal overholde deres pligt til at udøve skønsbeføjelser i forbindelse med behandlingen af retslige og administrative spørgsmål"[8].} Vedtægten fastsætter medlemmernes pligt til at bevare "hemmeligheden i forbindelse med Domstolens rådslagninger og afstemninger"^[10]. Efter klagerens opfattelse henviser denne bestemmelse kun til retslige forhandlinger og ikke til administrative spørgsmål. Han hævdede, at en udvidelse af adfærdskodeksens anvendelsesområde også var i strid med reglerne om gennemsigtighed, retten til god forvaltning, retten til at henvende sig til Ombudsmanden, ytringsfriheden og beskyttelsen af whistleblowere.

16. I sit svar til Ombudsmanden satte EU-Domstolen spørgsmålstegn ved, om Ombudsmanden kunne undersøge adfærdskodeksen. Den bemærkede, at Ombudsmanden ikke har beføjelse til at undersøge EU-Domstolen, når den handler i sin retslige rolle. ^[11] For EU-Domstolen definerer kodeksen de forpligtelser, der påhviler nuværende og tidligere medlemmer af EU-Domstolen. Disse er uløseligt forbundet med medlemmernes retslige funktioner. Vedtagelsen af adfærdskodeksen er derfor omfattet af begrebet »judiciel virksomhed«. Den anførte endvidere, at spørgsmålet om, hvorvidt vedtagelsen af adfærdskodeksen er en "judiciel aktivitet", i øjeblikket verserer for Retten (inden for rammerne af klagerens annullationssøgsmål til prøvelse af EU-Domstolens afgørelser om afslag på hans anmodning I og II).

17. Under alle omstændigheder var ingen af klagerens argumenter ifølge EU-Domstolen velbegrundede. For EU-Domstolen udvidede adfærdskodeksen ikke anvendelsesområdet for bestemmelserne om medlemmernes pligt til at udvise diskretion for at omfatte administrative spørgsmål. Faktisk omfattede den tidligere adfærdskodeks, som pålagde medlemmerne at afholde sig fra at fremsætte offentlige erklæringer, der kunne skade Revisionsrettens omdømme ^[12], også administrative spørgsmål.

18. EU-Domstolen fastslog endvidere, at pligten til at udvise diskretion afspejler det grundlæggende princip om respekt for retsstatsprincippet og behovet for at beskytte EU-Domstolens autoritet og uafhængighed ^[13]. Den fastslog, at hvis et nuværende eller tidligere medlem offentligt kritiserer, hvordan EU-Domstolen fungerer, underminerer de dens autoritet. På grund af den høje anseelse, som medlemmerne af EU-Domstolen nyder, vil offentligheden og medierne være mindre tilbøjelige til at sætte spørgsmålstegn ved rigtigheden af deres kritik. EU-Domstolen, som er bundet af pligten til at udøve et skøn for at sikre sin uafhængighed, kan ikke reagere direkte på en sådan kritik. Den tilføjede, at en lignende pligt til at udvise diskretion også gælder for (tidligere) dommere ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (ECHR)^[14].

19. Når det er sagt, understregede EU-Domstolen, at pligten til at udøve skøn ikke forhindrer (tidligere) medlemmer i at indberette eventuelle ulovligheder vedrørende EU-Domstolen. De skal dog gøre dette ved hjælp af de mekanismer, der er fastsat i EU-traktaterne og EU-lovgivningen. det vil sige, afhængigt af spørgsmålenes art, ved at henvende sig til Den Europæiske Ombudsmand, Europa-Parlamentet, Den Europæiske Revisionsret (ECA) eller Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF).

20. I sine bemærkninger anfægtede klageren EU-Domstolens holdning om, at nuværende eller tidligere medlemmer ikke må kritisere Domstolen offentligt. Han gjorde gældende, at EU-Domstolens henvisning til Menneskerettighedsdomstolens regler, som kræver, at dommere udøver skønsbeføjelser i forbindelse med retssager, var selektiv og vildledende. Han hævdede, at ytringsfriheden ifølge Menneskerettighedsdomstolen ^[15] er et væsentligt element i beskyttelsen af whistleblowere. Han sagde, at EU-Domstolen overså dette, da det ikke beskytter whistleblowere. Han understregede også, at medierne altid ville søge at fastslå sandheden og ikke blot forlade sig på enkeltpersoners, f.eks. tidligere medlemmers, offentlige udtalelser. Han hævdede også, at adfærdskodeksen udtrykkeligt bør angive, at pligten til at udøve skøn ikke forhindrer (tidligere) medlemmer i at indberette påståede ulovligheder gennem de mekanismer, der er til rådighed i henhold til EU-retten.

Ombudsmandens vurdering

21. Ombudsmanden kan ikke undersøge EU-Domstolens aktiviteter, når den udøver sin domstolsfunktion ^[16] Desuden kan Ombudsmanden ikke behandle klager, hvor de rejste spørgsmål er eller har været genstand for retssager ^[17].

22. Klageren har ikke bestridt, at spørgsmålet om, hvorvidt vedtagelsen af adfærdskodeksen udgør en »judiciel aktivitet«, er centralt for det annullationssøgsmål, han anlagde ved Retten til prøvelse af EU-Domstolens afgørelser om afslag på hans begæring om aktindsigt i dokumenter I og II ^[18].

23. Ombudsmanden kan ikke behandle klagerens argumenter om adfærdskodeksen, da dette ville betyde, at Ombudsmanden skal tage stilling til, om vedtagelsen af adfærdskodeksen udgør en "judiciel aktivitet", et spørgsmål, der i øjeblikket er genstand for retssager.

24. Når det er sagt, glæder Ombudsmanden sig over EU-Domstolens præciseringer af, at tavshedspligten ikke fratager medlemmerne deres ret til at henvende sig til Parlamentet, Ombudsmanden, Revisionsretten eller OLAF for at indberette eventuelle ulovligheder eller fejl eller forsømmelser vedrørende EU-Domstolens funktion og indre funktion. Med hensyn til klagerens bemærkning om, at kodeksen udtrykkeligt bør angive, at pligten til at udøve skøn ikke forhindrer (tidligere) medlemmer i at indberette påståede ulovligheder gennem de mekanismer, der er til rådighed i henhold til EU-retten, forventer Ombudsmanden, at nuværende og tidligere medlemmer er fortrolige med anvendelsen af sådanne mekanismer.

25. I lyset af ovenstående afslutter Ombudsmanden sin undersøgelse af dette aspekt af klagen ^[19].

B. Aktindsigt

 Indledende bemærkning

26. I sit svar anførte EU-Domstolen, at eftersom dens afgørelser om begæringer om aktindsigt III og IV ikke blev anfægtet ved Retten inden for den gældende frist, er de endelige ^[20].

27. Ombudsmandens rolle er at kontrollere, om en EU-institution, når den behandler anmodninger, har anvendt de relevante regler og den relevante retspraksis om aktindsigt på en korrekt og rimelig måde. Hvis Ombudsmanden mener, at en afgørelse om afslag på aktindsigt ikke var velbegrundet, kan hun anmode den pågældende EU-institution om at overveje at give (yderligere) aktindsigt i dokumenter gennem forslag til løsninger, henstillinger og/eller forslag. Det tilkommer den pågældende institution at afgøre, hvilke foranstaltninger der skal træffes i sådanne tilfælde. Hvis en institution, der har afslået at give aktindsigt i et dokument, efterfølgende ændrer holdning, er der ingen retlig grund til, at den ikke kunne træffe en ny afgørelse om at give aktindsigt i dokumentet. Ombudsmanden kan ikke forpligte EU's institutioner eller organer til at trække allerede trufne afgørelser tilbage. Hun kan imidlertid ^[21] vurdere sådanne afgørelser, selv efter at fristen for at indbringe dem for Retten er udløbet. Hvis hun ikke kunne, er det vanskeligt at se formålet med, at lovgiver ved siden af Domstolen har opført Ombudsmanden som en af de to klagemuligheder, der står til rådighed for utilfredse sagsøgere i EU’s regler om aktindsigt ^[22].

28. Med henblik herpå vil Ombudsmanden nedenfor undersøge klagerens argumenter om, hvordan hans to begæringer om aktindsigt (anmodning III og IV) blev behandlet, og navnlig at: a) EU-Domstolens reviderede adgangsregler begrænser gennemsigtigheden i forhold til de tidligere regler ^[23] b) EU-Domstolens begrundelse for at afslå aktindsigt varierer fra sag til sag c) EU-Domstolens svar mangler gennemsigtighed, og kun afgørelserne om hans anmodninger om prøvelse af de oprindelige afgørelser er tilstrækkeligt begrundede. d) EU-Domstolen behandler visse anmodninger om aktindsigt som anmodninger om oplysninger e) EU-Domstolen baserer sig i overdreven grad på undtagelsen om beskyttelse af personoplysninger for at nægte aktindsigt i dokumenter og f) EU-Domstolen fejlagtigt klassificerer administrative dokumenter som en del af sin judicielle virksomhed.

a) EU-Domstolens nuværende adgangsregler giver mindre gennemsigtighed

 Argumenter forelagt Ombudsmanden

29. Klageren hævdede, at EU-Domstolens nuværende adgangsregler giver mindre gennemsigtighed end de tidligere regler ^[24] og dermed er i strid med EU-traktaterne ^[25]. Efter hans opfattelse medfører de nuværende regler, at mange begæringer om aktindsigt afslås. Klageren henviste også til en nylig rapport fra Den Europæiske Revisionsret, som kritiserede, at EU-Domstolen tilbageholdt en række interne dokumenter fra Revisionsretten og dermed forhindrede den i at analysere det arbejde, der udføres af medlemmerne af EU-Domstolen ^[26].

30. I sit svar anførte EU-Domstolen, at begrundelsen for at ændre reglerne var at centralisere og strømline dens oprindelige svar på begæringer om aktindsigt ^[27]. Den bemærkede, at undtagelserne fra retten til aktindsigt i både den nuværende og den tidligere lovgivning i det væsentlige var de samme og i det væsentlige de samme som de regler om aktindsigt, der gælder for de øvrige EU-institutioner (forordning 1049/2001)^[28].

Ombudsmandens vurdering

31. Ombudsmanden er enig med EU-Domstolen i, at undtagelserne fra retten til aktindsigt i EU-Domstolens nuværende og tidligere regler om aktindsigt og forordning 1049/2001 i det væsentlige er de samme. De nuværende regler er således ikke mere restriktive end de tidligere regler. De nuværende og tidligere regler er i overensstemmelse med bestemmelserne i EU-traktaterne om aktindsigt og gennemsigtighed.

32. Desuden har klageren ikke fremført noget overbevisende argument til støtte for sin påstand om, at EU-Domstolen anvender de nuværende regler til systematisk at afslå anmodninger om aktindsigt og dermed begrænser gennemsigtigheden.

33. Revisionsrettens beretning, som klageren nævner, er heller ikke relevant i denne henseende. I rapporten anføres det, at Revisionsretten ikke kunne vurdere indvirkningen af faktorer såsom retssagernes kompleksitet på EU-Domstolens sagsbehandlingsproces, da visse dokumenter, der blev udvekslet mellem dommere og generaladvokater om verserende sager, ikke blev videregivet til Revisionsretten. EU-Domstolen tilbageholdt aktindsigt i disse dokumenter for at respektere tavshedspligten om sine forhandlinger i overensstemmelse med de undtagelser, der er fastsat i de gældende regler.

b) Inkonsekvent begrundelse for afslag på aktindsigt

Argumenter forelagt Ombudsmanden

34. Klageren hævdede, at EU-Domstolen regelmæssigt ændrer sine begrundelser for at afslå at give aktindsigt i dokumenter. Han henviste til de forskellige grunde, som EU-Domstolen gav, da den afslog at videregive et af sine notater til en anden person, sammenlignet med de grunde, der blev givet som svar på hans anmodning om aktindsigt i det samme dokument. Han henviste også til, at han modtog dokumenter om rejsetilladelser til chauffører i henhold til hans anmodning I, men i første omgang ikke som svar på hans anmodning IV (selv om EU-Domstolen efterfølgende videregav disse dokumenter). Desuden satte EU-Domstolen oprindeligt spørgsmålstegn ved, om hans anmodning IV kunne antages til realitetsbehandling, men accepterede den efterfølgende. Endelig anførte han, at han tidligere havde modtaget dokumenter, hvori medlemmernes bemærkninger vedrørende lovgivningsmæssige og administrative spørgsmål ikke var udeladt, mens lignende bemærkninger var udeladt i andre tilfælde ^[29].

35. Som svar herpå hævdede EU-Domstolen, at Ombudsmandens undersøgelse kun vedrører klagerens anmodninger om aktindsigt og ikke anmodninger fra andre personer. Under alle omstændigheder havde den nægtet aktindsigt i både klagerens og den anden persons anmodning med samme begrundelse, idet der blev givet yderligere begrundelser for at afspejle de særlige forhold, der gør sig gældende for hver enkelt anmodning. Med hensyn til anmodningerne om adgang til rejsegodkendelserne hævdede EU-Domstolen, at dens afgørelse om anmodning I er genstand for verserende retssager og dermed ikke er omfattet af Ombudsmandens undersøgelse. Under alle omstændigheder er det uløseligt forbundet med proceduren i to faser for behandling af begæringer om aktindsigt i dokumenter, at afgørelsen og/eller begrundelsen i begge faser (indledende svar, afgørelse om fornyet prøvelse) kan være forskellige. Desuden vedrører dens begrundelse for ikke at videregive medlemmernes bemærkninger anvendelsesområdet for EU-Domstolens adgangsregler, som er genstand for klagerens sag ved Retten. Under alle omstændigheder indebærer det forhold, at visse passager i et dokument fejlagtigt ikke er blevet redigeret, ikke, at tilsvarende passager i andre dokumenter skal udleveres uden redigeringer.

Ombudsmandens vurdering

36. Begæringer om aktindsigt fra andre personer falder uden for denne undersøgelses anvendelsesområde. Ombudsmanden undersøger hvert enkelt afslag på aktindsigt i et dokument på grundlag af dets egne forhold. Som sådan er hun ikke i stand til at tage hensyn til nogen af klagerens argumenter i denne sammenhæng ^[30].  

37. Som EU-Domstolen påpegede, er det uløseligt forbundet med den totrinsprocedure for begæringer om aktindsigt, at begæringer behandles på ny, og at afgørelsen og/eller den underliggende begrundelse kan variere fra den ene fase til den anden (indledende svar, afgørelse om fornyet prøvelse).

38. Endelig skal Ombudsmanden vurdere, om en afgørelse om en begæring om aktindsigt er i overensstemmelse med de gældende regler. Selv om EU-Domstolen tidligere har offentliggjort dokumenter uden redigeringer, betyder dette således ikke nødvendigvis, at det er forkert efterfølgende at redigere lignende oplysninger.

c) Manglende gennemsigtighed i svarene på anmodninger om aktindsigt

Argumenter forelagt Ombudsmanden

39. Klageren hævdede, at EU-Domstolen ikke giver nogen meningsfuld forklaring i sine oprindelige svar på anmodninger om aktindsigt, men kun i sine efterfølgende afgørelser om behandling af anmodninger (såkaldte "bekræftende afgørelser"). Personer, der anmoder om aktindsigt, kan således kun anfægte EU-Domstolens begrundelse ved at indbringe en bekostelig og langvarig sag for Retten til prøvelse af en afgørelse om fornyet prøvelse.

40. Han tilføjer, at EU-Domstolens svar ikke er gennemsigtige, da de ikke indeholder en liste over alle de dokumenter, den er i besiddelse af, med angivelse af, hvilke af dem der kan videregives, og hvilke der ikke kan. Han henviste navnlig til EU-Domstolens oprindelige svar på hans anmodning om aktindsigt i hans notater. Han henviste også til, at EU-Domstolen oprindeligt nægtede ham aktindsigt i et notat fra den tidligere præsident vedrørende udnævnelsen af en direktør, hvilket først skete efter dens gennemgang efter mediedækningen af spørgsmålet.

41. Endelig påpegede klageren, at EU-Domstolen endnu ikke har meddelt ham følgeskrivelsen og de forberedende retsakter til et ikkeunderskrevet, udateret og uregistreret dokument, som EU-Domstolen har sendt til Parlamentet og Rådet (del af anmodning III).

42. I sit svar afviste EU-Domstolen, at den kun begrunder sine afgørelser, når den gennemgår anmodninger. Den gentog sit synspunkt om, at ændringer i begrundelsen og/eller dens afgørelser er uløseligt forbundet med den totrinsprocedure, der finder anvendelse på begæringer om aktindsigt.

43. Med hensyn til klagerens anmodning III bemærkede EU-Domstolen, at den oprindeligt havde fremlagt 189 dokumenter og efterfølgende et yderligere dokument efter at have gennemgået sin oprindelige afgørelse. Selv om den gav mere detaljerede forklaringer i sin afgørelse om fornyet undersøgelse, betyder det ikke, at begrundelsen var "sen". Med hensyn til anmodning IV sagde EU-Domstolen, at den i både sit oprindelige svar og sin afgørelse om fornyet prøvelse gav en detaljeret begrundelse for sit afslag på aktindsigt i visse dokumenter.

44. EU-Domstolen anførte endvidere, at klageren selv havde fremlagt en detaljeret liste over de dokumenter, som han ønskede aktindsigt i, i sin begæring IV. EU-Domstolen gav afslag på aktindsigt i disse dokumenter og forklarede klart årsagerne hertil. Det er derfor uklart, hvilken type liste eller yderligere forklaringer EU-Domstolen kunne have givet klageren.

45. EU-Domstolen anførte, at den oprindeligt havde fremlagt flere dokumenter vedrørende udnævnelsen af et bestyrelsesmedlem, inden den efterfølgende offentliggjorde den tidligere formands notat.

Ombudsmandens vurdering

46. Som anført ovenfor er den omstændighed, at EU-Domstolens ræsonnement kan variere i forbindelse med prøvelsen, uløseligt forbundet med den totrinsprocedure, der finder anvendelse på aktindsigtssager. Der er intet, der tyder på, at EU-Domstolen bevidst undlader at give tilstrækkelige forklaringer i sine oprindelige svar og kun gør det, hvis en sagsøger anmoder om, at dens oprindelige afgørelse tages op til fornyet overvejelse.

47. Klagerens argument om listen over dokumenter (anmodning IV) er ubegrundet. Som EU-Domstolen anførte, fremlagde klageren selv en liste over alle de dokumenter, som han ønskede aktindsigt i. Desuden gav EU-Domstolen klare forklaringer på, hvorfor der blev givet afslag på aktindsigt i disse dokumenter. nemlig at de vedrørte dens judicielle virksomhed og derfor faldt uden for anvendelsesområdet for EU-Domstolens adgangsregler.

48. Det er imidlertid ikke klart, hvorfor EU-Domstolen først offentliggjorde den tidligere formands notat om udnævnelsen af et bestyrelsesmedlem, efter at klageren havde anmodet om, at dens oprindelige afgørelse blev taget op til fornyet overvejelse.

49. Med henblik på at lette procedurerne for aktindsigt mener Ombudsmanden, at EU-Domstolen i fremtiden i sine oprindelige svar kunne forsøge at fremlægge en liste over alle de relevante dokumenter, der er omfattet af en anmodning om aktindsigt. Selv om det er muligt, at der vil blive identificeret yderligere dokumenter i revisionsfasen, er det god administrativ praksis at udarbejde en liste i den indledende fase.

50. Endelig bemærker Ombudsmanden med hensyn til klagerens argument om, at EU-Domstolen endnu ikke har fremlagt dokumenter vedrørende følgeskrivelsen og de forberedende retsakter til et lovgivningsdokument, at EU-Domstolen allerede har underrettet klageren om, at der ikke findes sådanne dokumenter. Klageren har ikke fremført overbevisende argumenter for, at dette ikke er tilfældet ^[31].

d) EU-Domstolen behandler visse begæringer om aktindsigt som begæringer om oplysninger

Argumenter forelagt Ombudsmanden

51. Klageren mente, at EU-Domstolen handlede i ond tro og tilsidesatte sin forpligtelse til at bistå dem, der anmoder om aktindsigt ^[32], ved at behandle en del af hans begæring IV om aktindsigt som en begæring om oplysninger.

52. Som svar anførte EU-Domstolen, at klageren klart havde formuleret en del af sin anmodning som en anmodning om oplysninger, og at sådanne anmodninger falder uden for anvendelsesområdet for reglerne om aktindsigt. ^[33] Når det er sagt, anerkendte EU-Domstolen, at den også havde baseret sig på de gældende regler om aktindsigt for at afvise disse anmodninger om oplysninger (af databeskyttelsesgrunde). EU-Domstolen anførte også, at dette spørgsmål er omfattet af klagerens sag ved Retten.

Ombudsmandens vurdering

53. En anmodning om oplysninger, der er indeholdt i dokumenter, bør behandles som en anmodning om aktindsigt i dokumenter, der indeholder disse oplysninger ^[34].

54. Ombudsmanden er af den opfattelse, at EU-Domstolen burde have behandlet klagerens anmodninger i henhold til reglerne om aktindsigt og ikke som anmodninger om oplysninger. EU-Domstolen gav imidlertid en begrundelse for, hvorfor den, selv om den havde behandlet anmodningerne som sådan, ikke kunne udlevere de dokumenter, der indeholdt oplysningerne. Dette skyldes databeskyttelseshensyn. Desuden var nogle af dokumenterne allerede blevet offentliggjort eller var på anden måde offentligt tilgængelige.

55. Der var derfor ingen fejl eller forsømmelser i den måde, hvorpå EU-Domstolen behandlede disse anmodninger. Når det er sagt, opfordrer Ombudsmanden EU-Domstolen til i fremtiden at anlægge en mere borgervenlig tilgang, når den vurderer en anmodning om aktindsigt i dokumenter, der henviser til oplysninger i dokumenter.

e) EU-Domstolen anvender undtagelsen om beskyttelse af personoplysninger overdrevent

Argumenter forelagt Ombudsmanden

56. Klageren hævdede, at EU-Domstolen for at begrunde afslag på aktindsigt i dokumenter gør overdreven og uberettiget brug af undtagelsen for beskyttelse af personoplysninger, der er fastsat i EU-Domstolens aktindsigtsregler. Han var navnlig uenig i EU-Domstolens praksis med at redigere navnene på juridiske fuldmægtige ("référendaires") i mødereferater, som den offentliggør. Han hævdede, at alle andre EU-institutioner på deres websteder nævner navnene på personer, der beklæder lignende stillinger ^[35], og at alle EU-Domstolens juridiske medarbejdere er opført på den offentlige onlinefortegnelse over EU-tjenestemænd ^[36]. Med hensyn til afslaget på at videregive oplysninger om rejseudgifter af hensyn til databeskyttelsen bemærkede han, at Kommissionen for nylig gav fuld adgang til alle kommissærers individuelle rejseudgifter. Han argumenterede derfor for, at EU-Domstolen bør gøre det samme for medlemmernes rejseudgifter for at muliggøre en korrekt kontrol af offentlige midler. Han henviste også til afslaget på aktindsigt i dokumenter vedrørende et højtstående medlem af EU-Domstolens personales arbejde.

57. Som svar anførte EU-Domstolen, at personoplysninger betyder alle oplysninger om en identificeret eller identificerbar fysisk person ^[37]. Under visse omstændigheder kan bekræftelse af eksistensen af et dokument i sig selv være personoplysninger ^[38]. Eftersom klageren anmodede om aktindsigt i flere dokumenter vedrørende en person, som han identificerede ved navn, blev alle sådanne dokumenter klassificeret som denne persons personoplysninger. For at få disse oplysninger overført til ham skal klageren påvise, hvorfor han havde brug for dem. Videregivelsen af oplysningerne må desuden ikke skade den berørte persons legitime interesser ^[39]. Klageren har ikke i nogen af sine anmodninger påvist, hvorfor han havde brug for disse oplysninger. EU-Domstolen fastslog også, at det, der menes med personoplysninger, ikke må forveksles med det, der anses for at vedrøre privatlivet ^[40]. Desuden bemærkede EU-Domstolen, at anvendelsesområdet for undtagelsen vedrørende beskyttelse af personoplysninger er et spørgsmål, der er omfattet af klagerens sag ved Retten.

58. I sine bemærkninger hævdede klageren, at EU-domstolenes retspraksis vedrørende beskyttelse af personoplysninger er meget restriktiv. Han gjorde også gældende, at EU-Domstolens formand i sit svar på Ombudsmandens undersøgelse gik ud over sin administrative rolle ved at henvise til en dom om beskyttelse af personoplysninger, for hvilken appelfristen ikke var udløbet.

59. Klageren henviste til sine anmodninger om aktindsigt og anførte, at de ønskede oplysninger skulle være offentligt tilgængelige for at gøre det muligt at foretage en korrekt gennemgang af EU-Domstolens administrative og lovgivningsmæssige afgørelser. Det er imidlertid vanskeligt for en person, der anmoder om aktindsigt i et dokument, at give præcise begrundelser, når indholdet af dokumenterne ikke er kendt. Klageren understregede også, at databeskyttelse ikke er en absolut rettighed, men skal afvejes mod retten til gennemsigtighed, informationsfrihed og god forvaltning.

60. Klageren mente endvidere, at Kommissionen gjorde kommissærernes brug af tjenestevogne og chauffører meget gennemsigtig, mens EU-Domstolen holder disse oplysninger "helt hemmelige". Han mente også, at det var forkert af EU-Domstolen ikke at offentliggøre noget dokument om en højtstående medarbejders arbejde.

Ombudsmandens vurdering

61. Ombudsmanden kan ikke undersøge spørgsmål, der vedrører EU-Domstolens judicielle virksomhed og retspraksis ^[41], eller rejse tvivl om, hvorvidt en domstols afgørelse er velbegrundet ^[42]. Ombudsmanden er desuden ikke enig i, at det forhold, at EU-Domstolens formand i sit svar til Ombudsmanden henviste til en dom, for hvilken appelfristen ikke var udløbet, betød, at han handlede i en retslig snarere end en administrativ egenskab. Han henviste blot til den seneste dom om beskyttelse af personoplysninger i henhold til reglerne om aktindsigt. På grundlag af denne begrundelse kan ingen dom afsagt af Retten accepteres som endelig, før appelfristen er udløbet, eller hvis der er tale om en appel, når der er afsagt en dom af EU-Domstolen. Dette er imidlertid ikke tilfældet [43].

62. Ombudsmanden mener, at EU-Domstolens brede tilgang til anvendelsen af undtagelsen for beskyttelse af personoplysninger er i overensstemmelse med EU's retspraksis.  EU-retspraksis har gjort det klart, at personer, der anmoder om aktindsigt i dokumenter, der indeholder personoplysninger, skal godtgøre, at det er »nødvendigt« at få overført personoplysningerne ^[44]. Desuden prioriteres målet om gennemsigtighed ikke automatisk højere end retten til beskyttelse af personoplysninger ^[45].

63. Ved at begrænse sin begrundelse for at have brug for oplysningerne til behovet for, at offentligheden generelt kan kontrollere EU-Domstolens administrative og lovgivningsmæssige afgørelser, har klageren ikke givet nogen konkrete grunde til at påvise "nødvendigheden" af at få personoplysningerne overført til ham.

64. Selv om de oplysninger, som en person arbejder for EU-Domstolen som juridisk medarbejder, kan og bør være offentligt tilgængelige, betyder dette ikke, at EU-Domstolen bør videregive den pågældende persons personoplysninger i forbindelse med en anmodning om aktindsigt. Den person, der anmoder om aktindsigt i de pågældende dokumenter, skal stadig påvise, at det er nødvendigt at få overført specifikke personoplysninger til dem, hvilket klageren i dette tilfælde ikke har gjort.

65. Eftersom klageren har anlagt sag ved Retten og anfægtet EU-Domstolens afgørelse om at redigere de personoplysninger i rejsegodkendelsen, som blev videregivet til ham i henhold til anmodning I, mener Ombudsmanden, at hun ikke kan tage stilling til EU-Domstolens redigeringer i henhold til anmodning IV, fordi dette spørgsmål nu også verserer for EU's retsinstanser ^[46]. Det er tilstrækkeligt at påpege, at Ombudsmanden for nylig hilste Europa-Kommissionens proaktive tilsagn om at offentliggøre oplysninger om hver kommissærs rejseudgifter hver anden måned velkommen.

66. Hvad endelig angår dokumenterne om det arbejde, der er udført af et højtstående medlem af EU-Domstolens personale ^[47], viser den omstændighed, at der er gået en bestemt periode, siden den pågældende person tiltrådte sin stilling, ikke som sådan, at det er "nødvendigt" at få overført de relaterede oplysninger i forbindelse med en anmodning om aktindsigt. Den omstændighed, at en person kan have været i en stilling i en given periode, betyder ikke, at vedkommendes ret til at få sine personoplysninger beskyttet mindskes eller ophører med at finde anvendelse. 

f) EU-Domstolen anser administrative dokumenter for at være af retslig karakter

Argumenter forelagt Ombudsmanden

67.  Klageren var uenig i EU-Domstolens opfattelse af, at medlemmernes bemærkninger om administrative og lovgivningsmæssige spørgsmål vedrører dens judicielle virksomhed. Han anførte, at gennemsigtighed i henhold til EU-traktaterne er en prioritet, og at det er afgørende for at sikre, at EU-institutionerne fungerer korrekt.

68. Som svar anførte EU-Domstolen, at klagerens argumenter var direkte knyttet til spørgsmålet om anvendelsesområdet for EU-Domstolens adgangsregler og dermed vedrører sondringen mellem EU-Domstolens retslige og administrative aktiviteter. Den bemærkede, at dette spørgsmål er omfattet af klagerens sag ved Retten, og at Ombudsmanden derfor ikke kunne undersøge det.

69. I sine bemærkninger til EU-Domstolens svar fremførte klageren, at hans sag ved Retten ikke omfatter EU-Domstolens svar på hans anmodning III og IV, som blev sendt senere. Han understregede også, at EU-Domstolens afvisning af at offentliggøre medlemmernes synspunkter om administrative eller lovgivningsmæssige spørgsmål ikke udgør en risiko for deres retlige uafhængighed.

Ombudsmandens vurdering

70. I sin sag for Retten har klageren anfægtet EU-Domstolens afslag på aktindsigt i dokumenter, der førte til vedtagelsen af adfærdskodeksen, med den begrundelse, at disse dokumenter udtrykker medlemmernes holdninger og dermed er knyttet til dens judicielle virksomhed.

71. De argumenter, som klageren har fremført i denne sag, vedrører også det generelle spørgsmål om, hvorvidt medlemmernes bemærkninger er uløseligt forbundet med deres retslige funktion og derfor falder uden for anvendelsesområdet for EU-Domstolens adgangsregler ^[48]. Da Retten vil træffe afgørelse i denne sag, vil Ombudsmanden ikke undersøge dette aspekt af klagen ^[49].

Konklusioner

På grundlag af undersøgelsen afslutter Ombudsmanden denne sag med følgende konklusioner:

Der var ingen fejl eller forsømmelser fra EU-Domstolens side med hensyn til de aspekter af klagen, der ikke var omfattet af klagerens sag ved Retten.

Ombudsmanden afslutter uden yderligere foranstaltninger de aspekter af klagen, der er omfattet af klagerens sag ved Retten.

Klageren og EU-Domstolen vil blive underrettet om denne afgørelse.

 

Emily O'Reilly

Den Europæiske Ombudsmand

Strasbourg, den 5. juni 2019

 

 

BILAG

Begæring om aktindsigt I

1. Den 14. december 2016 anmodede klageren om aktindsigt i en række dokumenter ("anmodning I"), herunder: 1) de dokumenter, der førte til vedtagelsen af adfærdskodeksen fra 2016 ^[51] 2) dokumenter og oplysninger vedrørende en eventuel udnævnelse af X til en ledende stilling i EU-Domstolen og 3) tilladelserne til arbejdsrejser ^[52], der indebar brug af EU-Domstolens officielle chauffører.

2. I betragtning af, at EU-Domstolens oprindelige afgørelse af 17. februar 2017 vedrørende hans anmodning I var delvist negativ, anmodede klageren EU-Domstolen om at prøve denne afgørelse.

3. Den 22. maj 2017 vedtog EU-Domstolen sin afgørelse (den såkaldte "bekræftende afgørelse") om klagerens anmodning om fornyet prøvelse (den såkaldte "bekræftende anmodning").

4. Den anførte, at dokumenterne vedrørende vedtagelsen af adfærdskodeksen fra 2016 (anmodning I.1) ikke vedrørte dens »administrative opgaver« (som omhandlet i artikel 15, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF)^[53] og derfor faldt uden for anvendelsesområdet for EU-Domstolens regler om aktindsigt ^[54]. EU-Domstolen fastslog, at de forpligtelser, som adfærdskodeksen pålægger nuværende og tidligere medlemmer af Domstolen, er uløseligt forbundet med udøvelsen af deres judicielle funktioner og derfor ikke er "administrative". Videregivelse af dokumenter, der udtrykker meninger til internt brug, som led i drøftelser og indledende høringer, ville desuden i alvorlig grad undergrave EU-Domstolens beslutningsproces ^[55]. Hvis sådanne dokumenter blev offentliggjort, ville medlemmerne af EU-Domstolen ikke være i stand til at give deres mening til kende uafhængigt til skade for EU-Domstolens beslutningsproces.

5. EU-Domstolen fremsendte i sin helhed en skrivelse (anmodning I.2), hvori den redegjorde for grundene til, at X var blevet udnævnt til ledende medarbejder. Den anførte, at EU-Domstolen havde indhentet samtykke fra X til denne videregivelse.

6. EU-Domstolen gav også delvis adgang til to tilladelser til arbejdsrejser (anmodning I. 3). Den anførte, at redigeringerne blev foretaget for at beskytte personoplysninger. Den bemærkede, at klageren ikke havde godtgjort, at det var nødvendigt at få overført disse personoplysninger til ham.

Begæring om aktindsigt II

7. Den 27. januar 2017 anmodede klageren om aktindsigt i dokumenter, der var blevet udvekslet mellem EU-Domstolens tidligere præsident og de tyske myndigheder mellem 2011 og 2015 (anmodning II. 1) og en liste over alle de dokumenter, som den tidligere præsident for Domstolen har sendt til medlemsstaterne under sit formandskab (anmodning II. 2).

8. Den 18. maj 2017 bekræftede EU-Domstolen efter klagerens anmodning om fornyet gennemgang af sit oprindelige svar, at den ikke havde fundet nogen dokumenter, der var udvekslet mellem den tidligere formand for EU-Domstolen og de tyske myndigheder, og at den ønskede liste ikke fandtes.

9. Den 12. juli 2017 anfægtede klageren ved Retten lovligheden af EU-Domstolens afgørelser om prøvelse af hans begæringer om aktindsigt I og II ^[56]. Han gjorde bl.a. gældende, at dokumenterne vedrørende vedtagelsen af adfærdskodeksen fra 2016 vedrører EU-Domstolens administrative opgaver og ikke dens retslige opgaver.

Begæring om aktindsigt III

10.  Den 22. marts 2017 anmodede klageren om aktindsigt i 13 sæt dokumenter ("anmodning III"). Det drejer sig bl.a. ^{om [57]}

•  alle de dokumenter, der førte til udarbejdelsen af et ikke-underskrevet og udateret memorandum fra maj 2015, som EU-Domstolen forelagde for EU-institutionerne, vedrørende fordoblingen af antallet af dommere ved Retten (anmodning III.5)
•  instrukserne fra den tidligere formand for EU-Domstolen og dennes kabinet vedrørende udviklingen af en IT-applikation ("formændenes websted"), eventuelle indsigelser fra IT-direktoratet (anmodning III.6) og dokumenterne vedrørende de samlede omkostninger til webstedet "formændenes websted"(anmodning III.9)
•  dokumenter udvekslet mellem EU-Domstolens præsident, næstformand og justitssekretær og personale i Generaldirektoratet for Personale vedrørende ansættelse af en direktør (anmodning III.7)
•  alle dokumenter vedrørende henvisning af en sag til Udvalget for Adfærdskodeksen (anmodning III.8)
•  dokumenter vedrørende brugen af officielle chauffører ved EU-Domstolen (anmodning III.10) og
•  dokumenter vedrørende reformen af Retten og medlemmernes godkendte arbejdsrejser og eksterne aktiviteter (anmodning III.12).

11. Den 24. maj 2017 gav EU-Domstolen klageren aktindsigt i 189 dokumenter. Med hensyn til anmodning III.5 anførte den, at den ikke kunne identificere noget dokument. Med hensyn til anmodning III.8 gav den afslag på aktindsigt, fordi udbredelse af dokumentet ville være til skade for beskyttelsen af personoplysninger. Med hensyn til anmodning III.10 oplyste EU-Domstolen klageren om de gældende regler for brug af førere.

12. Den 23. juni 2017 indgav klageren en anmodning om en fornyet undersøgelse. Med hensyn til anmodning III.5 præciserede han, at det dokument, han havde henvist til i sin anmodning, var et usigneret notat fra maj 2015, som efter hans opfattelse havde spillet en afgørende rolle i EU-lovgivers beslutning om at fordoble antallet af dommere ved Retten. Med hensyn til anmodning III.6 anfægtede han, at de udleverede dokumenter ikke indeholdt instrukser fra den tidligere formand eller indsigelser fra IT-direktoratet vedrørende »formændenes websted «. Med hensyn til anmodning III.7 bemærkede han, at et memorandum fra den tidligere formand fra marts 2015 ikke var blandt de dokumenter, der blev offentliggjort, selv om pressen havde nævnt det. Med hensyn til anmodning III.8 anførte han, at anvendelsen af adfærdskodeksen ikke var af retslig karakter. Hvis undtagelsen om beskyttelse af personoplysninger finder anvendelse, bør EU-Domstolen anmode den person, hvis personoplysninger var berørt, om hans samtykke til videregivelse af hans personoplysninger. Med hensyn til anmodning III.9 anførte han, at de fremlagte dokumenter ikke indeholdt nogen vurdering af de samlede omkostninger til "formandens websted". Med hensyn til anmodning III.10 anførte han, at offentliggørelsen af dokumenterne vedrørende brugen af officielle chauffører var i offentlighedens interesse med henblik på at overvåge de budgetmæssige konsekvenser og chaufførernes arbejdsvilkår. Med hensyn til anmodning III.12 mente han ikke, at han havde modtaget alle de ønskede dokumenter.

13. Den 25. august 2017 svarede EU-Domstolen og bekræftede, at den ikke havde været i stand til at identificere noget dokument, der svarede til anmodning III.5, eller nogen dokumenter, bortset fra dem, der allerede var udleveret, der svarede til anmodning III.6. Med hensyn til anmodning III.7 fremlagde den memorandummet fra den tidligere præsident for EU-Domstolen af 10. marts 2015. Med hensyn til anmodning III.8 anførte den, at anvendelsen af adfærdskodeksen på et medlem var uløseligt forbundet med medlemmernes udøvelse af deres retslige opgaver, og at alle relaterede dokumenter derfor faldt uden for anvendelsesområdet for EU-Domstolens regler om aktindsigt ^[58]. Da anmodningen vedrørte en identificeret person, afviste EU-Domstolen den desuden af databeskyttelsesgrunde, idet den bemærkede, at klageren ikke havde påvist, at det var nødvendigt at overføre disse oplysninger til ham. EU-Domstolen anførte endvidere, at den allerede havde fremlagt de dokumenter, der svarer til anmodning III.9, og at anmodninger om oplysninger vedrørende de samlede omkostninger ved webstedet for "præsidenter" faldt uden for anvendelsesområdet for EU-Domstolens adgangsregler. Med hensyn til anmodning III.10 anførte EU-Domstolen, at den ikke var i besiddelse af noget dokument med en omkostningsfordelingsanalyse af brugen af officielle chauffører. EU-Domstolen gav også klageren oplysninger om, hvor i rækken af dokumenter, der allerede var udleveret til ham, han kunne finde dokumenterne vedrørende anmodning III.12.^[59]

Begæring om aktindsigt IV

14. Den 17. august 2017 fremsatte klageren en fjerde anmodning om aktindsigt ("anmodning IV"). Denne anmodning omfattede 12 sæt dokumenter, herunder: listen over skrivelser mellem den tidligere formand for EU-Domstolen og EU-institutionerne i hans embedsperiode (anmodning IV.4)^[60] "udtrædelsesgodtgørelsen" for en overordnet ansat og dennes vederlag fra EU-Domstolen (anmodning IV.5) det arbejde, som denne ledende medarbejder har udført for EU-Domstolen (anmodning IV.6) begrundelsen for udnævnelsen af en direktør (anmodning IV.7) særlige rejsetilladelser til officielle chauffører (anmodning IV.8) de anmodninger, som EU-Domstolen har modtaget om aktindsigt i dokumenter, der ikke vedrører lovgivningsprocedurer, herunder Z's anmodninger om aktindsigt i notater udarbejdet af klageren, mens han var dommer ved Retten, sammen med EU-Domstolens svar på dem (anmodning IV.10) og 75 af hans egne notater og 25 direkte relaterede dokumenter (anmodning IV.12).

15. I sine oprindelige svar af 17. og 18. oktober 2017 gav EU-Domstolen afslag på aktindsigt i alle ovennævnte dokumenter. Med hensyn til anmodning IV.12 anførte den, at klagerens notater og de direkte relaterede dokumenter faldt uden for anvendelsesområdet for EU-Domstolens aktindsigtsregler, da de ikke vedrørte "administrative opgaver", men snarere indeholdt udtalelser fra medlemmer af Domstolen, der var afgivet under udøvelsen af deres retslige funktioner ^[61].

16. Den 16. november 2017 indgav klageren en anmodning om prøvelse til EU-Domstolen og anfægtede sine svar vedrørende anmodning IV.4, IV.5, IV.6, IV.7, IV.8, IV.10 og IV.12.

17. Den 17. januar 2018 svarede EU-Domstolen klageren. Med hensyn til anmodning IV.4 anførte EU-Domstolen, at den tidligere havde underrettet klageren om, at der ikke fandtes en "liste"over skrivelser fra og til den tidligere formand. Den fandt også, at anmodning IV.5, IV.6 og IV.7 var anmodninger om oplysninger og derfor faldt uden for anvendelsesområdet for EU-Domstolens adgangsregler ^[62]. Hvis de skulle behandles som en begæring om aktindsigt, ville klageren skulle fremsætte en ny begæring om aktindsigt. Under alle omstændigheder var de relevante dokumenter i anmodning IV.5 allerede offentligt tilgængelige. Den tilføjede, at de dokumenter, der var omfattet af anmodning IV.5, IV.6 og IV.7, indeholdt personoplysninger ^[63], og at klageren ikke havde godtgjort, at det var nødvendigt at få dem overført til ham.

18. Med hensyn til anmodning IV.8 afslørede EU-Domstolen, at de rejsetilladelser, der var anmodet om, havde fjernet alle personoplysninger fra dem.

19. Med hensyn til anmodning IV.10 videregav EU-Domstolen de anmodninger om aktindsigt i dokumenter, for hvilke den havde indhentet samtykke fra ansøgeren, samtidig med at den redigerede alle personoplysninger, og EU-Domstolens svar . Den afviste imidlertid at offentliggøre Z's anmodninger og EU-Domstolens svar herpå på grundlag af databeskyttelseshensyn. For EU-Domstolen ville Z’s samtykke ikke have været tilstrækkeligt til at tilsidesætte databeskyttelsesreglerne ^[64].

20. Med hensyn til anmodning IV.12 anførte EU-Domstolen, at eftersom klageren allerede havde kopier af sine egne memoranda, var hans anmodning faktisk en anmodning til EU-Domstolen om at give ham mulighed for at offentliggøre disse memoranda. En sådan anmodning var omfattet af anvendelsesområdet for EU-Domstolens statut ^[65], som kræver, at medlemmerne under og efter deres embedsperiode udviser hæderlighed og tilbageholdenhed ^[66]. Den henviste også til, at tidligere medlemmer i henhold til adfærdskodeksen fra 2016 fortsat er bundet af deres pligt til integritet, værdighed, loyalitet og diskretion og bør afholde sig fra enhver udtalelse, der kan skade Revisionsrettens omdømme ^[67]. Den bemærkede, at statutten indeholder specifikke regler om medlemmerne af EU-Domstolens adfærd og derfor har forrang for EU-Domstolens adgangsregler. Desuden vedrørte de pågældende memoranda og relaterede dokumenter Domstolens judicielle virksomhed og faldt dermed uden for anvendelsesområdet for EU-Domstolens regler om aktindsigt ^[68]. For EU-Domstolen bidrager udelukkelsen fra gennemsigtighedsreglerne af dokumenter, der udtrykker medlemmernes individuelle holdninger i spørgsmål, der vedrører udøvelsen af deres funktioner eller Revisionsrettens funktion, til deres uafhængighed og dermed til beskyttelsen af retssager. Desuden ville udbredelsen af de pågældende dokumenter, der anvendes som led i drøftelser og indledende høringer i EU-Domstolen, også være til skade for EU-Domstolens beslutningsproces [69]^.

 

[1] Adfærdskodeks for medlemmer og tidligere medlemmer af Den Europæiske Unions Domstol 2016/C 483/01: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/PDF/?uri=EUT:C:2016:483:FULL&from=FR.

[2] Nærmere oplysninger om disse anmodninger og om, hvordan EU-Domstolen behandlede anmodningerne, findes i bilaget nedenfor.

[3] Den Europæiske Unions Domstols afgørelse af 11. oktober 2016 om aktindsigt i dokumenter, som Den Europæiske Unions Domstol er i besiddelse af under udøvelsen af sine administrative funktioner (2016/C 445/03): http://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/HTML/?uri=CELEX:32016D1130%2801%29&from=EN.

[4] Sag T-433/17, Dehousse mod EU-Domstolen: http://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?text=&docid=194304&pageIndex=0&doclang=EN&mode=lst&dir=&occ=first&part=1&cid=9041309.

[5] Se Ombudsmandens brev, der informerer klageren om omfanget af hendes undersøgelse: https://www.ombudsman.europa.eu/pdf/en/104332.

[6] Se ombudsmandens rapport fra inspektionsmødet: https://www.ombudsman.europa.eu/pdf/en/107584.

[7] EU-Domstolens svar findes på: https://www.ombudsman.europa.eu/pdf/en/106452.

[8] Artikel 7, stk. 2, i den nuværende adfærdskodeks.

[9] Statutten for Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolens statut): https://curia.europa.eu/jcms/upload/docs/application/pdf/2016-08/tra-doc-en-div-c-0000-2016-201606984-05_00.pdf.

[10] Artikel 2 i EU-Domstolens statut.

[11] I overensstemmelse med artikel 228, stk. 1, i TEUF.

[12] Jf. artikel 1, stk. 3, i den tidligere adfærdskodeks.

[13] Kravet om domstolenes uafhængighed vedrører desuden den grundlæggende ret til en retfærdig rettergang. Se sag C-216/18, LM, præmis 63 og den deri nævnte retspraksis: http://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?text=&docid=204384&pageIndex=0&doclang=EN&mode=lst&dir=&occ=first&part=1&cid=2587481.

[14] Jf. punkt VI "Ytringsfrihed" i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols resolution om retsetik: https://www.echr.coe.int/Documents/Resolution_Judicial_Ethics_ENG.pdf.

[15] Han henviste til domme afsagt af Menneskerettighedsdomstolen i sagen Guja mod Moldova (https://hudoc.echr.coe.int/eng#{"languageisocode":["ENG"],"appno":["14277/04"],"documentcollectionid2":["GRANDCHAMBER"],"itemid":["001-85016"]}), ansøgning nr. 14277/04, og i sagen Heinisch mod Tyskland, ansøgning nr. 28274/08 (https://hudoc.echr.coe.int/eng#{"fulltext":["heinisch v germany"],"itemid":["001-105777"]}).

[16] Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), artikel 228, stk. 1, første afsnit.

[17] I overensstemmelse med artikel 228, stk. 1, andet afsnit, i TEUF.

[18] Sag T-433/17, Dehousse mod Den Europæiske Unions Domstol: http://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?text=&docid=194304&pageIndex=0&doclang=EN&mode=lst&dir=&occ=first&part=1&cid=9041309. Det fremgår klart af retsmøderapporten i denne sag, at dette spørgsmål er blevet rejst for Retten.

[19] I overensstemmelse med artikel 2, stk. 7, i Den Europæiske Ombudsmands statut (https://www.ombudsman.europa.eu/en/legal-basis/statute/en) og artikel 6, stk. 4, i Den Europæiske Ombudsmands gennemførelsesbestemmelser (https://www.ombudsman.europa.eu/en/legal-basis/implementing-provisions/en).

[20] EU-Domstolen henviste til retspraksis vedrørende den retlige status for afgørelser om aktindsigt: C-188/92, TWD Textilwerke Deggendorf, præmis 25, og C-135/16 (http://curia.europa.eu/juris/showPdf.jsf?text=&docid=98496&pageIndex=0&doclang=EN&mode=lst&dir=&occ=first&part=1&cid=2600219), Georgsmarienhütte m.fl., præmis 14 og 15 ( http://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?text=&docid=204381&pageIndex=0&doclang=EN&mode=lst&dir=&occ=first&part=1&cid=2600273).

[21] Artikel 7, stk. 2, i EU-Domstolens regler om aktindsigt og artikel 8, stk. 1, i forordning 1049/2001.

[22] Artikel 8, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1049/2001.

[23] Den Europæiske Unions Domstols afgørelse af 11. december 2012 om aktindsigt i dokumenter, som Den Europæiske Unions Domstol er i besiddelse af under udøvelsen af sine administrative funktioner: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX%3A32013D0209(02).

[24] Den Europæiske Unions Domstols afgørelse af 11. december 2012 om aktindsigt i dokumenter, som Den Europæiske Unions Domstol er i besiddelse af under udøvelsen af sine administrative funktioner: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX%3A32013D0209(02).

[25] Navnlig artikel 15 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, som fastsætter, at beslutninger skal træffes så tæt på borgerne som muligt og på en gennemsigtig måde.

[26] Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 14/2017: Resultatgennemgang af sagsbehandlingen ved Den Europæiske Unions Domstol, https://www.eca.europa.eu/en/Pages/DocItem.aspx?did=42128  

[27] Jf. artikel 8 i begge afgørelser.

[28] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/ALL/?uri=CELEX%3A32001R1049.

[29] Klageren henviste til et notat fra en generaladvokat om EU-Domstolens holdning til en lovgivningsprocedure, som han hævdede, at EU-Domstolen ikke ville offentliggøre. Han bemærkede også, at EU-Domstolen havde fremlagt en rapport fra et udvalg om den lovgivningsmæssige reform af EU's domstole, mens den efterfølgende nægtede at fremlægge Rettens holdning til den samme reform. Han var også uenig i EU-Domstolens afslag på at offentliggøre en rapport om dens forvaltning, som var blevet vedtaget af Rettens plenarforsamling.

[30] Denne konklusion gælder for alle de argumenter, som klageren fremførte i sin klage, og som henviser til, hvordan EU-Domstolen behandlede anmodninger om aktindsigt fra andre personer. Ombudsmanden vil derfor ikke behandle hvert af disse argumenter særskilt.

[31] Som krævet i henhold til EU-retspraksis. F.eks. sag T-468/16, Verein Deutsche Sprache mod Kommissionen, præmis 35 og den deri nævnte retspraksis: http://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf;jsessionid=C6E583D2629630367B66E55C8342C568?text=&docid=201394&pageIndex=0&doclang=FR&mode=lst&dir=&occ=first&part=1&cid=3072591.

[32] I overensstemmelse med artikel 4, stk. 3, i EU-Domstolens adgangsregler.

[33] T-264/04, WWF European Policy Programme mod Rådet, T-264/04, præmis 76: http://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?text=&docid=61308&pageIndex=0&doclang=EN&mode=lst&dir=&occ=first&part=1&cid=3072746.

[34] T-264/04, WWF European Policy Programme mod Rådet, præmis 76: "Det fremgår ganske vist af dommen i sagen Rådet mod Hautala, nævnt i præmis 50 ovenfor, at Rådets afgørelse 93/731/EF af 20. december 1993 om aktindsigt i Rådets dokumenter (EFT L 340, s. 43), der gik forud for forordning nr. 1049/2001, ikke blot omfattede dokumenter, som institutionerne som sådan var i besiddelse af, men også oplysninger indeholdt i disse dokumenter (dommens præmis 23). Der kan imidlertid kun gives aktindsigt i oplysninger som omhandlet i denne dom, hvis disse oplysninger er indeholdt i dokumenter, hvilket forudsætter, at der findes sådanne dokumenter."

[35] Han nævnte navnlig Kommissionen, Europa-Parlamentet og Den Europæiske Revisionsret.

[36] http://europa.eu/whoiswho/public/.

[37] T-639/15 – T-666/15 og T-94/16, Psara m.fl. mod Parlamentet, præmis 45: http://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?text=&docid=206663&pageIndex=0&doclang=EN&mode=lst&dir=&occ=first&part=1&cid=3072973.

[38] EU-Domstolen hævdede, at Ombudsmanden havde bekræftet denne tilgang i sag 1976/2017/THH: https://www.ombudsman.europa.eu/en/decision/en/90579.

[39] Jf. T-639/15 – T-666/15 og T-94/16, Psara m.fl. mod Parlamentet, præmis 70-71 og den deri nævnte retspraksis.

[40] Jf. sag T-639/15 – T-666/15 og T-94/16, Psara m.fl. mod Parlamentet, præmis 50 og den deri nævnte retspraksis.

[41] I overensstemmelse med artikel 228, stk. 1, i TEUF.

[42] Artikel 1, stk. 3, i statutten for Den Europæiske Ombudsmand har følgende ordlyd: https://www.ombudsman.europa.eu/da/legal-basis/statute/da.

[43] I henhold til artikel 278 i TEUF har en appel til EU-Domstolen ingen opsættende virkning.

[44] Jf. i denne retning C‑28/08 P, Kommissionen mod Bavarian Lager, præmis 78, og T‑82/09 (http://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?text=&docid=84752&pageIndex=0&doclang=EN&mode=lst&dir=&occ=first&part=1&cid=3028759); Dennekamp mod Parlamentet, præmis 30 og 34: http://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?text=&docid=115062&pageIndex=0&doclang=EN&mode=lst&dir=&occ=first&part=1&cid=3028877.

[45] C-615/13 P, ClientEarth og PAN Europe mod EFSA, præmis 51 og 52: http://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf;jsessionid=0D099A9A96F3286A0D53CBF4CC422586?text=&docid=165906&pageIndex=0&doclang=EN&mode=lst&dir=&occ=first&part=1&cid=2690540. 

[46] Selv om denne sag vedrører redigering af personoplysninger, bemærker Ombudsmanden, at hun i sin afgørelse i sag 562/2017/THH og 1069/2017/THH om, hvordan Kommissionen behandlede et stort antal anmodninger om aktindsigt i dokumenter om kommissærernes rejseudgifter, glædede sig over Kommissionens proaktive tilsagn om at offentliggøre oplysninger om hver kommissærs rejseudgifter hver anden måned: https://www.ombudsman.europa.eu/en/decision/en/106536.

[47] EU-Domstolen havde bl.a. afvist anmodningen med henvisning til behovet for at beskytte personoplysninger. Under inspektionsmødet bekræftede EU-Domstolen også, at klageren fremsatte en ny anmodning om bl.a. dokumenter, der var udarbejdet af den ansatte, uden at nævne den pågældende person.

[48] Jf. punkt 5 ovenfor i denne afgørelse.

[49] I overensstemmelse med artikel 2, stk. 7, i statutten for Den Europæiske Ombudsmand og artikel 6, stk. 4, i Den Europæiske Ombudsmands gennemførelsesbestemmelser.

 

[51] Adfærdskodeks for medlemmer og tidligere medlemmer af Den Europæiske Unions Domstol 2016/C 483/01: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/PDF/?uri=EUT:C:2016:483:FULL&from=FR.

[52] Også omtalt af EU-institutionerne og EU-personalet som »missionsordrer«.

[53] I henhold til artikel 15, stk. 3, fjerde afsnit, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) er EU-Domstolen kun underlagt reglerne om retten til aktindsigt, "når den udfører administrative opgaver". Se også artikel 1, stk. 1, i afgørelsen om aktindsigt fra 2016.

[54] Den Europæiske Unions Domstols afgørelse af 11. oktober 2016 om aktindsigt i dokumenter, som Den Europæiske Unions Domstol er i besiddelse af under udøvelsen af sine administrative funktioner (2016/C 445/03): http://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/HTML/?uri=CELEX:32016D1130%2801%29&from=EN.

[55] I overensstemmelse med artikel 3, stk. 3, andet afsnit, i afgørelsen om aktindsigt fra 2016.

[56] Sag T-433/17, Dehousse mod Den Europæiske Unions Domstol: http://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?text=&docid=194304&pageIndex=0&doclang=EN&mode=lst&dir=&occ=first&part=1&cid=9041309.

[57] Den nummerering, der anvendes her, svarer til nummereringen af klagerens oprindelige anmodning til EU-Domstolen.

[58] I overensstemmelse med artikel 15, stk. 3, fjerde afsnit, i TEUF og artikel 1, stk. 1, i dens regler om aktindsigt.

[59] I henhold til anmodning III gav EU-Domstolen aktindsigt i 190 dokumenter på i alt 1 686 sider.

[60] Den nummerering, der anvendes her, svarer til den, som klageren anvendte i sin oprindelige anmodning IV.

[61] Artikel 15, stk. 3, fjerde afsnit, i TEUF.

[62] Sag T-264/04, WWF European Policy Programme mod Rådet, præmis 76: http://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf;jsessionid=02E8DE7D9EF33AC957FC048C845B95E8?text=&docid=61308&pageIndex=0&doclang=EN&mode=lst&dir=&occ=first&part=1&cid=3587075.  

[63] Artikel 2, litra a), i forordning (EF) nr. 45/2001 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=celex%3A32001R0045.

[64] Sag T-221/08, Strack mod Kommissionen, præmis 192 og den deri nævnte retspraksis: http://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?text=&docid=177121&pageIndex=0&doclang=FR&mode=lst&dir=&occ=first&part=1&cid=2690744.

[65] I overensstemmelse med artikel 4, stk. 3, i EU-Domstolens statut.

[66] Sag C-432/04, Kommissionen mod Cresson, præmis 69 og 70.

[67] Artikel 6, stk. 4, og artikel 9, stk. 1, i adfærdskodeksen fra 2016: http://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf;jsessionid=3AEA6BE050FC09F02EFDDC9D07CAD5E8?text=&docid=56462&pageIndex=0&doclang=EN&mode=lst&dir=&occ=first&part=1&cid=2514930.

[68] I overensstemmelse med artikel 15, stk. 3, fjerde afsnit, i TEUF, artikel 1, stk. 1, i EU-Domstolens adgangsregler og sag C-213/15 P, Kommissionen mod Breyer, præmis 48: http://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?text=&docid=192887&pageIndex=0&doclang=EN&mode=lst&dir=&occ=first&part=1&cid=2519816.

[69] Artikel 3, stk. 3, andet afsnit, i EU-Domstolens adgangsregler.

[70] I alt gav EU-Domstolen efter anmodning IV aktindsigt i 557 dokumenter (2 960 sider i alt).