• Indgiv en klage
  • Anmodning om oplysninger
60th Rome Treaty anniversarydit Europa - Portalen til europæiske og nationale offentlige tjenester på nettet

Sammendrag af Ombudsmandens afgørelse i sag nr. 454/2014/PMC om EU-Udenrigstjenestens praksis med hensyn til ulønnede praktikophold ved EU's delegationer

Tilgængelige sprog :  bg.es.cs.da.de.et.el.en.fr.ga.hr.it.lv.lt.hu.mt.nl.pl.pt.ro.sk.sl.fi.sv
  • Sag :  454/2014/PMC
    Indledt den 18-03-2014 - Henstilling om 15-02-2017 - Afgørelse af 21-09-2017
  • Berørte institution(er) :  EU-Udenrigstjenesten

Ombudsmanden har undersøgt EU-Udenrigstjenestens praksis med hensyn til at tilbyde ulønnede praktikophold ved EU's delegationer . Undersøgelsen var foranlediget af en klage fra en ung EU-borger, der havde afsluttet et ulønnet praktikophold. Hun mente, at EU-Udenrigstjenestens praksis diskriminerer unge fra mindre velstillede hjem.

Ombudsmanden var af den opfattelse, at praktikophold i EU's delegationer burde gøres tilgængelige for et så bredt udsnit af unge som muligt - og ikke kun dem, der har råd til det. Efter Ombudsmandens opfattelse kan ulønnede praktikophold føre til forskelsbehandling, eftersom der er større sandsynlighed for, at personer fra et mindre begunstiget miljø ikke har penge til at finansiere et sådant praktikophold. Ombudsmanden mente, at EU-Udenrigstjenestens praksis med hensyn til ulønnede praktikophold udgjorde et tilfælde af fejl eller forsømmelser. Hun anbefalede derfor EU-Udenrigstjenesten at betale alle sine praktikanter, herunder også praktikanter ved EU's delegationer, en passende ydelse.

Som svar på hendes anbefaling underrettede EU-Udenrigstjenesten Ombudsmanden om, at den har anmodet om finansielle midler til at aflønne sine praktikanter ved EU's delegationer, og at den i mellemtiden har sat en stopper for alle ulønnede praktikophold.

Ombudsmanden forstår ud fra EU-Udenrigstjenestens svar, at tjenesten bestræber sig på at gøre alt, hvad der står i dens magt for at aflønne praktikanter ved EU's delegationer. I følge EU-Udenrigstjenesten afhænger muligheden for at aflønne praktikanter dog i sidste instans af, om budgetmyndighederne tildeler EU-Udenrigstjenesten de nødvendige finansielle midler. Ombudsmanden afslutter derfor sagen og konkluderer, at EU-Udenrigstjenesten har accepteret hendes anbefaling.