Klageren udtrykte bekymring over, at en tidligere ansat i Europa-Kommissionen var flyttet til et job i et tværnationalt selskab. Klageren var navnlig bekymret over, at flytningen gav anledning til interessekonflikter, og at Kommissionen måske ikke havde vurderet disse korrekt, før den godkendte den "efterfølgende aktivitet". Før den tidligere medarbejder overgik til stillingen i selskabet, havde han forladt Kommissionen for at blive ansat i et globalt advokatfirma.

Ombudsmanden fandt, at Kommissionen i forbindelse med godkendelsen af den første flytning til advokatfirmaet havde vedtaget foranstaltninger til at mindske den risiko, som den tidligere ansatte, der arbejdede med sager eller sager, der ville være relevante for dette job, udgjorde. Kommissionens beslutning om at godkende flytningen omfattede også flere restriktioner såsom et forbud mod at arbejde med sager, der faldt ind under deres ansvarsområde, mens de var i drift, samt med direkte relaterede sager. For at hjælpe den tidligere ansatte med at identificere disse tilfælde fremlagde Kommissionen en liste, som den også ajourførte, efter at den ansatte var taget af sted.

Med hensyn til den tidligere medarbejders efterfølgende flytning til det tværnationale selskab fandt Ombudsmanden, at Kommissionen havde anlagt en solid tilgang til vurderingen af, om konkurrencesager, der ikke var opført på listen, ikke desto mindre kunne føre til en interessekonflikt.

Som følge heraf afsluttede Ombudsmanden undersøgelsen og konkluderede, at der ikke var tale om fejl eller forsømmelser.