Klageren anmodede Europa-Kommissionen om aktindsigt i risikovurderingsrapporten fra en stor social medievirksomhed om dens overholdelse af bestemmelserne i forordningen om digitale tjenester – årlig rapportering er en del af forpligtelserne for "meget store onlineplatforme" i henhold til forordningen. Kommissionen gav afslag på aktindsigt i dokumentet med den begrundelse, at det generelt kunne formodes, at fremlæggelse af oplysninger kunne skade den pågældende virksomheds forretningsmæssige interesser, samt en igangværende undersøgelse af virksomhedens overholdelse af forordningen om digitale tjenester. Kommissionen vurderede ikke rapporten individuelt med henblik på eventuel fremlæggelse af oplysninger.

Efter en inspektion af rapporten udsendte Ombudsmanden foreløbige konklusioner om, at det var urimeligt, at Kommissionen anvendte en generel formodning om hemmeligholdelse på en risikovurderingsrapport, der var udarbejdet i henhold til forordningen om digitale tjenester. Hun bemærkede, at de omstændigheder, hvorunder EU's domstole har anerkendt muligheden for at anvende en generel formodning, er meget forskellige fra de regler, der gælder for risikovurderingsrapporter.

Kommissionen fastholdt imidlertid sit synspunkt og tilføjede, at anvendelsen af en generel formodning også var begrundet i behovet for at beskytte en uafhængig revision af platformens overholdelse af dens forpligtelser i henhold til forordningen om digitale tjenester.

Ombudsmanden var ikke overbevist om, at dette var tilstrækkeligt til at begrunde anvendelsen af en generel formodning om hemmeligholdelse. Hun bemærkede, at selv om tidsplanen for platformens proaktive offentliggørelse af risikovurderingsrapporten er knyttet til afslutningen af den uafhængige revision, betyder det ikke, at anmodninger om aktindsigt skal afvises inden denne dato.

Ombudsmanden konkluderede, at Kommissionens anvendelse af en generel formodning om manglende fremlæggelse af risikovurderingsrapporten udgjorde fejl eller forsømmelser. Hun anbefalede, at Kommissionen foretog en individuel vurdering af dokumentet med henblik på at give den bredest mulige aktindsigt.

Kommissionen accepterede ikke Ombudsmandens henstilling. Ud over sine tidligere argumenter hævdede den endvidere, at den umuligt kunne vurdere, om rapporten indeholder kommercielt følsomme oplysninger, og at klageren forfulgte en privat snarere end en offentlig interesse i at søge aktindsigt.

Ombudsmanden beklagede Kommissionens svar. Hun fremhævede, at det er i offentlighedens interesse at kunne kontrollere, om en meget stor onlineplatform overholder sine forpligtelser i henhold til forordningen om digitale tjenester. Hun bemærkede også, at vurderingen af kommercielt følsomme oplysninger er en del af EU-institutionernes forpligtelser i henhold til EU-lovgivningen om aktindsigt. Som følge heraf afsluttede hun sagen og bekræftede sin konstatering af fejl eller forsømmelser.