Klagen vedrørte Europa-Kommissionens beslutning om ikke længere at offentliggøre navnene på alle EU-ansatte, men fremover kun de øverste ledere, i sin onlinefortegnelse over EU-ansatte (Whoiswho). Klageren hævdede, at dette undergraver gennemsigtigheden og ansvarligheden.

Ombudsmanden konstaterede mangler i den måde, hvorpå Kommissionen traf afgørelse om et vigtigt spørgsmål, der påvirkede institutionens gennemsigtighed. For at afhjælpe dette fremsatte hun et løsningsforslag om, at Kommissionen gennemfører en ny beslutningsproces, der tager hensyn til både behovet for at beskytte personalet mod utilbørlig påvirkning og behovet for gennemsigtighed. Kommissionen accepterede ikke løsningsforslaget.

Ombudsmanden afsluttede sagen i betragtning af, at der ikke var grundlag for yderligere undersøgelser, men beklagede, hvordan Kommissionen havde truffet afgørelse om et så vidtrækkende spørgsmål af hensyn til institutionens gennemsigtighed.