Meddelelse til brugere

Línguas disponíveis :  bg.es.cs.da.de.et.el.en.fr.ga.it.lv.lt.hu.mt.nl.pl.pt.ro.sk.sl.fi.sv

Oplysningerne på dette websted er omfattet af en særlig politik for:
- beskyttelse af personoplysninger,
- beskyttelse af ophavsret og
- fejl og udeladelser.

Beskyttelse af personoplysninger

Alle personoplysninger, der indsamles af ombudsmanden, skal behandles i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 45/2001 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger.

På nuværende tidspunkt skal brugeren kun angive sine personoplysninger på webstedet i forbindelse med to tjenester:

(1) Hvis en bruger ønsker at indsende en elektronisk meddelelse til institutionen, kan han/hun gøre dette ved hjælp af en onlineformular. Heri skal brugeren oplyse efternavn, fornavn og e-mailadresse. Når brugeren har sendt formularen, videresendes den via e-mail til den ansvarlige person eller tjeneste ved Ombudsmandens kontor. De oplysninger, der opgives i formularen, registreres ikke i nogen database på Ombudsmandens websted og er heller ikke tilgængelige for ombudsmanden og hans personale udover i ovennævnte e-mail.

(2) Hvis en bruger ønsker at indsende en klage til Ombudsmanden ved hjælp af den elektroniske klageformular, skal han/hun først oprette en brugerkonto. Brugeren skal opgive en gyldig e-mailadresse og vælge et password. Når kontoen er aktiveret, kan brugeren udarbejde et udkast til klagen, ændre i tidligere udkast, indgive en ny klage eller se klager, som han/hun allerede har indgivet. Oplysningerne om brugerkontoen samt indholdet af alle de klager, som brugeren har udfærdiget, lagres i en database, Det er kun brugerne selv, der har adgang til klagerne i databasen ved hjælp af det password, de har valgt. Ombudsmanden og hans personale har hverken adgang til brugerens password eller klagerne i databasen. Når en bruger indgiver en klage, sender databasen automatisk en elektronisk meddelelse, som videresendes til den ansvarlige tjeneste ved Ombudsmandsinstitutionen

De indsamlede oplysninger anvendes kun til det tiltænkte og tydeligt angivne formål. Den registrerede har ret til indsigt i og til berigtigelse af personoplysninger vedrørende den registrerede selv, som er ukorrekte eller ufuldstændige. Har den registrerede forespørgsler om behandlingen af personoplysninger, der vedrører ham/hende, skal de rettes til den registeransvarlige. Den registrerede kan til enhver tid henvende sig til Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse.

Ombudsmandens websted indeholder somme tider links til andre internetsteder. Da ombudsmanden ikke kontrollerer de pågældende internetsteder, anbefales det at tjekke deres politik for beskyttelse af privatlivets fred.

Ophavsret

© Den Europæiske Union, 1995-2013

Eftertryk er tilladt med kildeangivelse, hvis ikke andet er anført.

Hvor forudgående tilladelse kræves til gengivelse eller brug af tekst- og multimediesekvenser (lyd, billeder, software osv.), erstatter denne tilladelse ovenstående generelle tilladelse og skal klart anføre eventuelle begrænsninger i brugen.

Fejl og mangler

Den Europæiske Ombudsmand har med dette websted til hensigt at lette offentlighedens adgang til information om selve institutionen og dens aktiviteter.

Det tilstræbes, at oplysningerne er så fuldstændige, korrekte og ajourførte som muligt. Eventuelle fejl, som vi gøres opmærksom på, vil blive rettet så hurtigt som muligt.

Der gøres alt for så vidt muligt at undgå driftsforstyrrelser som følge af tekniske problemer på webstedet.

Den Europæiske Ombudsmand kan ikke garantere, at oplysninger fra eksterne kilder på dette websted er korrekte eller ajourførte. Oplysningerne på dette websted henviser undertiden til eksterne websteder, som Den Europæiske Ombudsmand ikke har nogen kontrol over og ikke kan påtage sig ansvaret for.