Manglende overholdelse af en retlig forpligtelse til at fremsende en videnskabelig vurdering til Europa-Parlamentet og Rådet

Kalbos :  bg.es.cs.da.de.et.el.en.fr.ga.it.lv.lt.hu.mt.nl.pl.pt.ro.sk.sl.fi.sv
  • Byla :  0427/2011/MHZ
    Atidaryta 2011-03-09 - Sprendimas 2011-11-22
  • Susijusi institucija :  Europos Bendrijų Komisija
  • Teisės sritis (sritys) :  Žuvininkystė
  • Netinkamo administravimo rūšys: a) pažeidimai arba b) pareigų pažeidimai, susiję su toliau nurodytomis sritimis :  Teisėtumas (neteisingas esminių ir/arba procedūrinių taisyklių taikymas) [ETAEK 4 straipsnis]
  • Tema (temos) :  Institucijų, politikos klausimai
a fisherman
Autorius:
Autorių teisės: Stocklib © Maxim Petrichuk

Sammendrag af afgørelse om klage 427/2011/MHZ over Europa-Kommissionen

I henhold til forordning (EC) 2187/2005 om bevarelse af fiskeressourcerne i Østersøen, Bælterne og Øresund gennem tekniske foranstaltninger skal Kommissionen senest den 1. januar 2008 sørge for, at der gennemføres en videnskabelig vurdering af virkningerne af brugen af specielt hildingsgarn, toggegarn og indfiltringsgarn på hvaler, og at resultaterne heraf sendes til Europa-Parlamentet og Rådet.

Kommissionen bad et videnskabeligt institut om at gennemføre en sådan vurdering, men dette institut var ikke i stand til at gøre dette på grund af mangel på relevante rapporter om utilsigtede fangster af hvaler. Disse rapporter skulle have været fremsendt af medlemsstaterne til Kommissionen i henhold til en anden forordning.

I 2009 vedtog Kommissionen en meddelelse, i hvilken den over for Parlamentet og Rådet tilkendegav, at gennemførelsen af den videnskabelige vurdering ikke var mulig. Klageren, der er polsk fisker, argumenterede, at Kommissionen som følge heraf havde undladt at overholde sin forpligtelse i henhold til forordning 2187/2005. Klageren henvendte sig derfor til Ombudsmanden.

Under Ombudsmandens undersøgelse begrundede Kommissionen ikke, hvorfor den ikke havde benyttet alle de midler, den havde til rådighed for at sikre national overholdelse af den anden forordning og således udstyre det videnskabelige institut med de data, der var nødvendige for den krævede vurdering i henhold til forordning 2187/2005. Ombudsmanden fandt, at denne undladelse udgjorde et tilfælde af fejl eller forsømmelser. Han fremsatte en kritisk bemærkning om, at Kommissionen havde undladt at påvise, at det var objektivt umuligt for den at opfylde forpligtelsen til at sørge for senest den 1. januar 2008 at gennemføre en videnskabelig vurdering af virkningerne af brugen af specielt hildingsgarn, toggegarn og indfiltringsgarn på hvaler.