Euroopa Ombudsman
Seonduvad dokumendid
06-03-2006
Den 19. november 2003 besluttede Den Europæiske Ombudsmand at indlede en undersøgelse på eget initiativ om de foranstaltninger, som Europa-Kommissionen havde gennemført for at sikre, at handicappede ikke blev forskelsbehandlet i deres forbindelser med institutionen.
Ombudsmanden anmodede Kommissionen om at oplyse ham om a) de foranstaltninger, den havde truffet eller agtede at træffe med henblik på at sikre, at handicappede ikke blev forskelsbehandlet i deres forbindelser med institutionen, samt b) tidsplanen for vedtagelsen af disse foranstaltninger.
For at iværksætte en bred høring om dette spørgsmål offentliggjorde Ombudsmanden alle dokumenter af relevans for undersøgelsen på sit websted. De nationale ombudsmænd blev også underrettet og hørt om dette initiativ.
Kommissionen sendte sin udtalelse til Ombudsmanden den 3. marts 2004. Denne udtalelse blev også lagt ud på Ombudsmandens websted.
Med denne anmodning om yderligere oplysninger følger Ombudsmanden op på ovennævnte undersøgelse. Anmodningen bygger på de bidrag, der er modtaget fra nationale ombudsmænd i medlemsstaterne, offentligheden og de ngo'er, der deltog i høringen og/eller reagerede på Kommissionens svar.
Det er med udgangspunkt i deres reaktioner, at Ombudsmanden nu anmoder Kommissionen om yderligere oplysninger om visse spørgsmål vedrørende handicappedes forbindelser med institutionen, både hvad angår deltagere i udvælgelsesprøver, ansatte, pårørende til ansatte og borgere, der søger oplysninger. Spørgsmålene omfatter følgende emner (tallene i parentes henviser til de afsnit i Ombudsmandens skrivelse, hvori der anmodes om yderligere oplysninger):
Kommissionen har udstukket retningslinjer for, hvordan tjenestegrenene kan vurdere, om en foranstaltning, der skal fremme integrationen af handicappede, kan anses for at udgøre en uforholdsmæssig stor byrde. Den har vedtaget gennemførelsesbestemmelser til personalevedtægtens artikel 1d, stk. 4, der blev offentliggjort den 20. juni 2004 (Meddelelser fra Administrationen nr. 69-2004 (jf. bilag I)). Gennemførelsesbestemmelserne omhandler bl.a. spørgsmålet om ansættelse af handicappede, handicap, der pådrages i løbet af tjenestemandens karriere, rimelige tilpasninger og urimelig belastning.
I punkt 3 i kodeksen for god praksis i forbindelse med beskæftigelse af mennesker med handicap - arbejdsrelaterede tilpasninger - hedder det, at "hvad der er en uforholdsmæssig stor byrde for EU-institutionerne skal afgøres på grundlag af meget strenge kriterier" (jf. bilag II). I overensstemmelse med dette princip fastsættes det i artikel 12 i gennemførelsesbestemmelserne, at:
"Rimelige tilpasninger kan anses for at udgøre en urimelig belastning for institutionen, når udgifterne hertil udgør et større beløb, end hvad institutionen med rimelighed kan forventes at betale."
I artikel 8 i gennemførelsesbestemmelserne gives følgende eksempler på rimelige tilpasninger:
Når det vurderes, om det vil udgøre en uforholdsmæssig stor byrde at foretage rimelige tilpasninger, bør der ifølge artikel 13 i gennemførelsesbestemmelserne tages hensyn til følgende:
Den fulde ordlyd af Meddelelser fra Administrationen nr. 69-2004 kan læses på http://www.cc.cec/guide/publications/infoadm/2004/ia04069_en.html.
Disse gennemførelsesbestemmelser giver sammen med personalevedtægten klare retningslinjer for, hvilke rimelige tilpasninger tjenestegrenene bør foretage for handicappede.
Budgetsituationen: I 2005 blev hele det beløb på 1 350 000 EUR, der var til rådighed under budgetposten "supplerende støtte for handicappede", brugt til at godtgøre udgifterne til de 85 eksisterende sager. Ca. halvdelen af sagerne vedrørte omkostninger forbundet med svære handicap, mens resten vedrørte godtgørelse af udgifter til uddannelse eller særlig undervisning for at opveje følgerne af et handicap. I forbindelse med budgettet for 2006 har budgetmyndigheden afsat et beløb på 1 770 000 EUR (30 % mere end i 2005). Dette er tilstrækkeligt til at dække omkostningerne til de eksisterende sager, en gennemsnitlig stigning i disse omkostninger samt ca. 15 nye sager. Dette skøn er baseret på de reaktioner, der blev modtaget efter en oplysningskampagne blandt Kommissionens medarbejdere fra 2005. Budgettet dækker således godtgørelsen af omkostningerne til de eksisterende sager på grundlag af den nuværende forordning. Der er desværre ikke tilstrækkelige midler til at godtgøre 100 % af omkostningerne til alle sagerne. Dette ville ifølge Kommissionens skøn kræve yderligere mindst 300 000 EUR. I betragtning af de budgetmæssige begrænsninger giver modtagernes personlige bidrag således mulighed for større ligebehandling og godtgørelse af alle berettigede anmodninger.
Budgetgaranti : Selv om Kommissionen ikke er retligt forpligtet til at godtgøre 100 % af de omkostninger, der er forbundet med et handicap, er den i princippet ikke modstander af en sådan godtgørelse. Som Kommissionen imidlertid gjorde opmærksom på i sit svar på klage 1391/2002, kan den ikke på egen hånd ændre ved det grundliggende faktum, at der kun er begrænsede midler til rådighed for 'supplerende støtte for handicappede'. Kommissionen vil kunne være parat til at yde en 100 % godtgørelse af omkostninger i forbindelse med handicap, hvis budgetmyndigheden kan garantere, at der er tilstrækkelige midler til rådighed, og hvis der indgås en interinstitutionel aftale om en ny udgave af ovennævnte retningslinjer, som åbner mulighed for fuld godtgørelse. Uden denne aftale og budgetgaranti og i betragtning af forpligtelserne i medfør af finansforordningerne vil godtgørelserne altid være begrænsede til de disponible midler, og Kommissionen vil fortsat fordele disse midler så retfærdigt som muligt. Set på baggrund af det nuværende budget er det Kommissionens politik ikke at benytte "først til mølle"-princippet, da dette ville skabe enorme forskelle mellem dem, der kunne modtage fuld godtgørelse, og dem, der måtte nøjes med en mindre - om nogen - godtgørelse, fordi der ikke var flere midler til rådighed.
Modtagernes personlige bidrag : Kommissionen mener ikke, at det begrænsede personlige bidrag, der er fastsat i retningslinjerne (5 % til 35 %), er socialt uretfærdigt, da modtagernes bidrag beregnes ud fra familiens skattepligtige indtægt.
Større godtgørelser : Kommissionen har gjort en enorm indsats for at øge sin støtte til handicappede. Den individuelle finansielle støtte er siden den 1. maj 2004 blevet øget betydeligt i form af større godtgørelser efter en række ændringer af de supplerende tillæg til handicappede og en væsentlig forhøjelse af de disponible midler. Mellem 2003 og 2005 steg antallet af sager med næsten 50 % (fra ca. 60 til 85 sager), og de disponible midler blev forhøjet med 130 % (fra 770 000 EUR til 1 770 000 EUR). Der blev også oprettet en ny sektor for "praktisk hjælp til handicappede" i 2004, som skal yde generel information, rådgivning og støtte.
Ny meddelelse i 2006 : I 2006 vil Kommissionen sandsynligvis fremlægge en ny meddelelse om støtte til handicappede. Den skal forbedre og øge støtten til forældre med et handicappet barn. Meddelelsen bygger på en grundig analyse af handicappede børns behov og skal løse nogle af de vigtigste problemer, herunder forældrenes største bekymring angående det handicappede barns pleje efter forældrenes død.
Hvad angår udvælgelsesprøverne er der med hensyn til de konkrete procedurer, navnlig ved De Europæiske Fællesskabers Personaleudvælgelseskontor (EPSO), truffet en række praktiske foranstaltninger alt efter det pågældende handicap, som skal gøre det lettere for handicappede ansøgere at deltage i de forskellige prøver.
I meddelelserne om udvælgelsesprøver forsikres ansøgerne om, at:
"EU-institutionerne fører en aktiv ligestillingspolitik og godkender ansøgningerne uden forskelsbehandling på grund af køn, race, hudfarve, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder, seksuel orientering, civilstand eller familiemæssig situation".
I meddelelserne oplyses handicappede ansøgere desuden om følgende:
"Handicappede ansøgere, som ikke er i stand til at indsende tilmeldelsesskemaet elektronisk, kan - helst med fax - anmode om at få tilsendt en papirudgave af skemaet, som i udfyldt og underskrevet stand indsendes anbefalet senest ved tilmeldelsesfristens udløb (poststemplet er afgørende for rettidig fremsendelse). Al korrespondance med EPSO vil derefter foregå pr. post. De skal sammen med tilmeldelsesskemaet indsende en attest fra de kompetente myndigheder, som bevidner deres handicap, og de bedes på et særskilt ark papir redegøre for, hvilke forholdsregler der ifølge dem bør træffes for at lette deres deltagelse i prøverne".
I "vejledningen til ansøgere", der offentliggøres sammen med meddelelsen om udvælgelsesprøven, gøres ansøgerne igen opmærksomme på, at de kan anmode om, at der tages særlige hensyn til deres handicap. Ifølge bilag 2 til vejledningen, der handler om, hvordan det elektroniske tilmeldelsesskema skal udfyldes, skal handicappede ansøgere gøre følgende:
"Angiv "JA", hvis der er tale om et handicap, som vil kunne forårsage problemer i forbindelse med prøverne ". Dette vil gøre det muligt for EPSO i så vid udstrækning som muligt at træffe de nødvendige foranstaltninger".
Endelig henviser EPSO på sit websted direkte til princippet om lige muligheder, hvilket der lægges stor vægt på. Det samme gælder for alle de annoncer, der indrykkes i pressen om nye udvælgelsesprøver.
"Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor arbejder efter det princip, at organisationen skal afspejle det samfund, den betjener. Stillinger i EU-institutionerne kan søges af alle EU-borgere, som opfylder kriterierne, uanset køn, alder, nationalitet, race, religiøs overbevisning og seksuel orientering. I den udstrækning, det er praktisk muligt, tages der særlige hensyn til handicappede, så de kan deltage i almindelige udvælgelsesprøver på lige fod med andre ansøgere. Desuden hjælper vi beståede ansøgere med handicap til at blive integreret i arbejdsmiljøet. Forskelsbehandling tolereres ikke i EU-institutionerne. Selv om vi følger det overordnede princip om udvælgelse efter merit, sigter vi mod at opnå en passende geografisk balance blandt personalet og har desuden iværksat politikker, der skal øge antallet af kvinder i ledende stillinger. EU-institutionerne går ind for mangfoldighed i bredest mulig forstand".
Der vil i praksis allerede være truffet en række forholdsregler, når udvælgelsesprøverne tilrettelægges. Dette sker på ansøgernes egen anmodning og ud fra deres oplysninger om, hvad de anser for nødvendigt for at kunne deltage i prøverne.
EPSO kan for at imødekomme disse anmodninger indbyde handicappede ansøgere til at aflægge prøven på særskilte steder.
Nedenfor følger en række eksempler på de foranstaltninger, EPSO på nuværende tidspunkt har truffet for at imødekomme forskellige former for handicap:
- Synshandicap: Dokumenter i blindeskrift; brug af større teksttype; ansøgeren kan medbringe sin egen computer, der kan læse blindeskrift; den tilsynsførende kan under prøven læse spørgsmålene og svarmulighederne højt og derefter indføre ansøgerens svar i den optisk læsbare formular; lydbånd; ekstra tid til prøven.
- Hørehandicap (helt eller delvis døve ansøgere): Mulighed for at få en plads forrest i prøvelokalet, så ansøgeren kan mundaflæse talspersonen; mulighed for at få en kopi af talspersonens tekst og få deres egen tilsynsførende til rådighed.
- Håndhandicap: Ansøgeren kan enten have en computer til sin rådighed og printe svarene ud, eller ansøgeren kan give besvarelsen mundtligt til en tilsynsførende og få den optaget på bånd.
- Kørestolsbrugere: EPSO sørger for, at ansøgeren har uhindret adgang til prøvelokalet.
- Udviklingshandicap/hjerneskader: Mulighed for ekstra tid under prøven; computer, dokumentholder og parkeringsplads til rådighed for ansøgeren; brug af ergonomisk stol.
- Personer med læsevanskeligheder: Ansøgeren får rådighed over en computer til at besvare prøven og ekstra tid hertil.
Hvad angår eventuelle beretninger om, hvilken adgang ansøgere med andre handicap end synshandicap har til ansættelsesprocedurerne, har Kommissionen og EPSO allerede for at følge op på den rundspørge om handicap, der beskrives nærmere nedenfor, foreslået at undersøge, hvordan ansættelsesmulighederne annonceres, med det formål at få flere ansøgninger fra handicappede. I den forbindelse vil spørgsmålet om, hvorvidt der skal udfærdiges beretninger om særlige handicap, blive taget op.
Det er Kommissionens opfattelse, at reglen om anonymitet gør det muligt at behandle ansøgerne lige, og at udvælgelsesprocedurerne afholdes på en måde, der sikrer størst mulig ligebehandling.
EPSO tager i den forbindelse særlige forholdsregler, der giver handicappede mulighed for at deltage i udvælgelsesprøverne.
På grundlag af resultaterne af den rundspørge, der er beskrevet nedenfor, vil Kommissionen undersøge, hvordan man kan give bedre adgang til og jævnligt ajourføre nuværende og kommende statistiske oplysninger om ansættelse af handicappede i Kommissionen under hensyntagen til bestemmelserne i forordning (EF) nr. 45/2001 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger. Kommissionen vil som led i sin indsats for at gøre de statistiske oplysninger mere pålidelige undersøge, hvordan disse oplysninger fremover bør offentliggøres.
Udvælgelsesprocedurerne, herunder de anonyme prøver og de rimelige tilpasninger, der foretages for at give adgang hertil, anses for den bedste garanti for ligebehandling i ansættelsen. Bortset fra de foranstaltninger, der vil skulle træffes for at sikre, at handicappede får mere målrettet besked om ansættelsesmulighederne, kan Kommissionen ikke se, at der på dette trin i ansættelsesproceduren er behov for at træffe yderligere positive særforanstaltninger for handicappede.
Som Kommissionen gjorde opmærksom på i sit svar på Ombudsmandens tidligere forespørgsel, informeres Generaldirektoratet for Personale og Administration (GD ADMIN) om enhver, der består en udvælgelsesprøve, og som har oplyst, at han har et handicap, der kræver særlige forholdsregler under ansættelsesproceduren. DG ADMIN træffer så de fornødne forholdsregler for hver enkelts ansættelse, og dette anses i øjeblikket for det mest fornuftige tidspunkt at træffe positive foranstaltninger på.
På grundlag af rundspørgens resultater vil Kommissionen sammen med andre relevante grupper undersøge, hvordan man kan fremme ansættelsen af handicappede i institutionen. Som led i denne undersøgelse vil det blive overvejet nærmere, hvilke positive foranstaltninger der kan vedtages for at fremme ansættelsen af handicappede. Der kan f.eks. være tale om at fastsætte et vist beskæftigelsesmål for handicappede og føre tilsyn med, at det nås. Desuden kan administrationen på baggrund af lægeundersøgelsen følge op på hvert enkelt tilfælde for at sikre, at den pågældende får de rette arbejdsopgaver og udstyr. Når der afholdes kurser i ansættelsessamtaler og forberedelse til udvælgelseskomitéer, gøres deltagerne endvidere bevidste om handicapspørgsmål.
Den 29. juni 2004 vedtog forvaltningsudvalget for Kontoret for Infrastruktur og Logistik - Bruxelles (OIB) efter en bred intern høring den seneste udgave (nr. 5) af Kommissionens håndbog for standardbygninger (i daglig tale kaldet MIT - Manuel d'Immeuble Type). Kapitel B.III. handler specifikt om handicappedes behov, herunder generelle spørgsmål om adgangsforhold, særlige parkeringspladser, mobilitet, belysning og skiltning i bygningerne, sanitære forhold og evakuering i nødsituationer.
Ud over dette særlige kapitel har håndbogen ca. 30 henvisninger til handicappedes behov. Håndbogen er i overensstemmelse med såvel belgisk lovgivning [herunder Bruxelles' 'Règlement Regional d'Urbanisme' (RRU)(1)] og EU-lovgivning på området samt med Kommissionens kodeks for god praksis i forbindelse med beskæftigelse af mennesker med handicap(2).
Der er ikke umiddelbare planer om yderligere ændringer af håndbogen. Den nuværende håndbog blev først vedtaget i midten af 2004 og lever op til dagens standarder for adgangsforhold. Desuden blev den specialist, der ifølge kodeksen for god praksis i forbindelse med beskæftigelse af mennesker med handicap skal foretage en ergonomivurdering af handicappede medarbejderes kontorer, udnævnt for nylig. Der vil naturligvis blive fulgt op på spørgsmålet på baggrund af de nye bygningsstandarder og specialistens erfaringer.
I overensstemmelse med Kommissionens kodeks for god praksis i forbindelse med beskæftigelse af mennesker med handicap er der afsat mindst to parkeringspladser for handicappede besøgende enten inden eller uden for(3) hver af Kommissionens bygninger, undtagen Berlaymont-bygningen. Alt i alt er der 114 af sådanne reserverede pladser i Kommissionen.
Adgangen til Berlaymont-bygningen er begrænset af sikkerhedsmæssige årsager. Derfor har Kommissionen bedt Bruxelles' myndigheder om at reservere parkeringspladser til handicappede på Boulevard Charlemagne, der løber langs med bygningen. I oktober 2005 gik Bruxelles' politimester med på at reservere tre handicappladser på Boulevard Charlemagne og har anmodet bygge- og anlægsafdelingen om at udføre det nødvendige arbejde.
Ud over de ovennævnte parkeringspladser, der er øremærket til handicappede besøgende, har Kommissionen også reserveret 216 parkeringspladser i sine bygninger til sit eget personale med sundhedsmæssige problemer (medarbejdere med permanente eller midlertidige handicap/sundhedsmæssige problemer). Disse parkeringspladser fordeles efter personlig anmodning på grundlag af en lægeerklæring.
Kommissionens holdning i dette spørgsmål er beskrevet på webstedet "EUROPA - Webadgang" (http://europa.eu.int/geninfo/accessibility_policy_da.htm): "For så vidt angår EUROPA-serveren har Europa-Kommissionen besluttet at give nye og ajourførte websteder konformitet til niveau A (prioritet 1)." WAI-A (Web Accessibility Initiative A) omfatter regler, der ikke blot vedrører synshæmmede, men også mennesker med andre lidelser og handicap. Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Ligestilling har desuden ansvaret for det officielle websted for Det Europæiske Handicapår på Europa-serveren: http://europa.eu.int/comm/employment_social/disability/index_en.html.
Der er udarbejdet en vejledning for informationsleverandører, som er henvendt til personer, der udgiver sider på EUROPA-webstedet (koordinatorer, webmastere, kontrahenter osv.), og som vedrører redaktionelle, tekniske og grafiske spørgsmål. For at sikre, at websiderne er sammenhængende og brugervenlige, er reglerne i vejledningen(4) obligatoriske.
Ifølge vejledningen bør de sider, der skal offentliggøres på EUROPA, opfylde tilgængelighedskriterierne for niveau A. Generaldirektoraternes og tjenestegrenenes webmastere er ansvarlige for at vurdere tilgængeligheden af deres respektive websteder og for at sikre, at webstederne og ‑siderne er i overensstemmelse med vejledningen og WAI-A. Der findes en række værktøjer til at vurdere, om et websted er i overensstemmelse med de gældende tilgængelighedsstandarder. Desuden yder kontoret med ansvar for koordinering af EUROPA-webstederne i Generaldirektoratet for Kommunikation systematisk bistand til webmasterne i forbindelse med validering af websteder og -sider i forhold til WAI-A-kontrolpunkter (samt visse WAI-AA-kontrolpunkter).
EUROPA-websider, der opfylder WAI-kravene, kan med det rette brugersoftware benyttes til at printe store skrifttyper og blindeskrift samt skabe lydfiler. Problemet med et flersproget websted som EUROPA er, at ikke alle sprog kan aflæses af det pågældende hjælpesoftware. Kommissionen vil kunne forbedre de sider, der allerede opfylder WAI-kravene, ved at forsyne dem med lydfiler eller tegnsprogsfiler. Dette kan imidlertid skabe flere problemer end løsninger, da den pågældende teknik er baseret på maskinoversættelse. En automatisk oversættelse til tegnsprog vil nemlig ikke give mening, ligesom maskinoversatte tekster sjældent er af god kvalitet. En anden løsning kunne være at ansætte en tegnsprogstolk til at lave tegnsprogsfilerne. Dette synes imidlertid ikke realistisk, da der ikke findes et universelt tegnsprog (f.eks. er det franske tegnsprog ikke det samme i Belgien og i Frankrig).
En mulig løsning, der ville kræve mange ekstra ressourcer, vil være at give et link til en lydfil sammen med en indledende tekst for alle længere artikler/tekstafsnit, så handicappede hurtigt kan konstatere, om oplysningerne har interesse for dem, eller om de kan springes over. Bortset fra dette har den bedste måde, hvorpå man kan sikre tilgængeligheden af de flersprogede websteder på EUROPA-serveren, hidtil været løbende at tilføje indhold, der opfylder WAI-kravene, og kontrollere, at det allerede eksisterende indhold er tilgængeligt. Kommissionen har vedtaget et såkaldt Web Content Management System, der fremover vil kunne sikre, at alle dens sider overholder mindstekravene til tilgængelighed.
En anden mulighed er at offentliggøre 'letlæselige' dokumenter, som f.eks. de arbejdsdokumenter, Kommissionen udarbejdede i forbindelse med Den Europæiske Handicapdag i 2005.
Som Ombudsmanden selv er klar over, har Kommissionen ingen kompetence inden for uddannelsesspørgsmål og kan derfor hverken vurdere eller evaluere Europaskolernes nye program for børn med særlige undervisningsbehov. Kommissionen kan heller ikke give Europaskolerne instrukser. Alle beslutninger på dette område træffes af Det Øverste Råd for Europaskolerne, og i den forbindelse har Kommissionen kun én ud af de 29 stemmer(5). Men som medlem af dette råd og ansvarlig arbejdsgiver for et personale, der har udtrykt utilfredshed med denne service i Europaskolerne (som i vidt omfang finansieres af fællesskabsmidler), gør Kommissionen noget ved sagen og har bedt om at få foretaget en evaluering af programmet for børn med særlige undervisningsbehov.
I marts 2004 blev der ved et møde i Europaskolernes pædagogiske udvalg (et udvalg under Det Øverste Råd, hvor uddannelsesspørgsmål drøftes og forberedes til forelæggelse for rådet) for første gang fremlagt statistikker om børn med særlige undervisningsbehov. Kommissionen havde bedt om at få programmet for børn med særlige undervisningsbehov evalueret af de relevante inspektører/koordinatorer, så resultaterne af evalueringen kunne indgå i den førstkommende rapport (i det efterfølgende år) om det pågældende program. Den seneste rapport om programmet adskilte sig imidlertid ikke fra den første, og derfor gentog Kommissionen sin anmodning om at få programmet evalueret på mødet i det pædagogiske udvalg i november 2005.
På baggrund af andre anmodninger fra Ombudsmanden har Kommissionen endvidere bedt Generalsekretærens kontor om at få flere oplysninger om programmets gennemførelse og har givet skriftlig besked om, hvilken slags oplysninger Europaskolerne bør indhente. Kommissionen har endnu ikke modtaget nogen oplysninger.
I slutningen af januar 2006 indgav Kommissionen en officiel anmodning til Det Øverste Råd om en evaluering af gennemførelsen af programmet for elever med særlige undervisningsbehov. En rapport om evalueringen ventes udarbejdet i løbet af det kommende skoleår.
I december 2004 foretog Kommissionen en rundspørge om handicap. Resultaterne blev analyseret og offentliggjort på Kommissionens intranet. De samlede resultater kan læses i bilag V og er sammenfattet nedenfor. Med udgangspunkt i analysen af de 3 526 besvarelser(6) blev der foreslået særlige foranstaltninger. Disse foranstaltninger er også tilgængelige på intranettet og sammenfattes endvidere nedenfor.
Det lave antal besvarelser fra handicappede ansatte (216, hvilket svarer til 6 % af respondenterne) gør det svært at drage endelige konklusioner ud fra rundspørgens resultater. Det stod således ikke klart, om besvarelserne var udtryk for, at der ikke er ret mange handicappede ansatte i Kommissionen, eller om der var tale om en lav besvarelsesprocent fra et større antal. Der bør imidlertid følges op på visse punkter, som blev fremhævet gentagne gange. Det drejer sig bl.a. om de vanskeligheder, som visse ansatte åbenbart har med at få foretaget forholdsvis enkle tilpasninger, der kan gøre arbejdet lettere for dem, som f.eks. at få hensigtsmæssige stole og skriveborde eller særligt it-udstyr. Dette bør henregnes under de "rimelige tilpasninger", som Kommissionen ifølge personalevedtægten (artikel 1d, stk. 4) er forpligtet til at foretage for handicappede medarbejdere for at bistå dem i deres officielle arbejdsopgaver. Kommissionen blev også gjort opmærksom på, at visse handicappede har problemer med at få adgang til eller komme rundt i bygningerne (genstande, der blokerer vejen, branddøre, der er for tunge, osv.).
108 respondenter mente, at man kunne tale om forskelsbehandling med hensyn til karrieremuligheder og ‑forløb. De mente, at de havde fået en mindre gunstig behandling på grund af deres handicap, hvilket havde ført til et langsommere karriereforløb, mindre interessante arbejdsopgaver eller manglende adgang til uddannelse, og på det personlige plan havde nogle af dem været udsat for nedværdigende, truende eller krænkende adfærd fra chefer og kolleger. Kommissionen har været meget optaget af de bekymringer, som personalet har givet udtryk for, og har derfor foreslået følgende foranstaltninger:
Desuden vil der i slutningen af 2006 blive taget stilling til, om der skal foretages en ny rundspørge om handicap i 2007-2008. Ud fra dens resultater vil de nuværende prioriteter kunne omdefineres, og nye prioriteter kunne fastlægges.
Den opmærksomhed, der blev skabt i forbindelse med vedtagelsen af den reviderede kodeks for god praksis og den rundspørge, der blev foretaget blandt alle Kommissionens ansatte om handicapspørgsmål, har især været med til at øge personalets kendskab til og forståelse for området. Begge begivenheder fik bred omtale. Den første begivenhed blev offentliggjort i Kommissionens interne ugeavis, "Commission en Direct", der runddeles til alle i Kommissionen, og som trykkes i mere end 50 000 eksemplarer til samtlige EU-institutioner, mens den anden blev offentliggjort ved en meddelelse fra generaldirektøren til hele Kommissionens personale.
Det næste trin i oplysningskampagnen bliver at offentliggøre resultaterne af rundspørgen på Kommissionens intranet, hvilket omfatter en analyse af besvarelserne samt de opfølgningsforanstaltninger, der er planlagt for 2006.
Personale, der skal føre ansættelsessamtaler eller deltage i udvælgelseskomitéer, følger allerede kurser på området, og i begyndelsen af 2006 vil der blive udarbejdet en vejledning i god praksis for ligebehandling (herunder af handicappede), der er rettet mod kursusdeltagerne og ledere med ansvar for ansættelse i generaldirektoraterne.
Kommissionen overvejer desuden, om der skal iværksættes særlige bevidstgørende foranstaltninger i form af kurser eller en konference/et seminar for personalet i 2006 eller 2007 i forbindelse med den årlige europæiske handicapdag den 3. december. Sådanne foranstaltninger vil afhænge af de disponible finansielle midler.
Kommissionen har fastlagt en bred, progressiv og proaktiv strategi for sin handicappolitik. Gennem den nye personalevedtægt, den reviderede kodeks for god praksis og de forskellige forholdsregler, der er truffet, er der taget hensyn til de handicappedes særlige behov i deres forbindelser med Kommissionen.
Kommissionens mål er at sikre, at princippet om ligebehandling lægges til grund for alle dens forbindelser med handicappede, og at dens ordninger på området regelmæssigt tages op til fornyet gennemgang. Med henblik herpå vil Kommissionen fortsætte sit samarbejde med specialisttjenesterne og det handicappede personales repræsentanter, navnlig inden for rammerne af den tværtjenstlige gruppe om handicapspørgsmål.
Bilagsfortegnelse
Bilag I: Kommissionens afgørelse om gennemførelse af artikel 1d, stk. 4, i personalevedtægten
Bilag II: Kommissionens afgørelse af 25. november 2003 om en revideret kodeks for god praksis i forbindelse med beskæftigelse af mennesker med handicap
Bilag III: Foreløbige retningslinjer for gennemførelsen af budgetposten 'supplerende støtte for handicappede' hvad angår velfærdsbevillinger til handicappede
Bilag IV: Retningslinjer for det personlige bidrag til omkostninger, der er forbundet med et handicap
Bilag V: Analyse af rundspørgen om handicapspørgsmål
(1) RRU er et regionalt regelsæt, der gælder for regionens område. Formålet er at forenkle og samle de nuværende bestemmelser om byudvikling for hovedstadsregionen Bruxelles.
(2) K(2003) 4362 af 18.11.2003.
(3) Udendørs parkeringspladser skal godkendes af Bruxelles' myndigheder og afhænger af deres bygge- og anlægsplaner.
(4) http://europa.eu.int/comm/ipg/index_en.htm.
(5) Rådet består af repræsentanter for de 25 medlemsstater, Kommissionen, forældreforeningerne, Det Europæiske Patentkontor (for spørgsmål vedrørende Europaskolen i München) og lærerpersonalet.
(6) Kommissionen beskæftiger et personale på ca. 25 000 faste og midlertidige medarbejdere.
