European Ombudsman
Related documents
(Udfærdiget i henhold til artikel 3, stk. 7, i Den Europæiske Ombudsmands statut[1])
Ombudsmanden vurderer, at nærværende sag rejser et vigtigt principspørgsmål, dvs. spørgsmålet om, hvorvidt Kommissionen har ret til på ubestemt tid at udsætte sin behandling af klager, hvor det påstås, at en medlemsstat overtræder fællesskabsretten, med den begrundelse, at Kommissionen er ude af stand til at opnå politisk enighed om, hvordan sagen skal viderebehandles. Ombudsmanden vurderer, at, selv om Kommissionen har handlefrihed i overtrædelsesproceduren, er den forpligtet til at behandle en overtrædelsesklage inden for en rimelig tidsperiode. I nærværende sag begrænsede Kommissionen sig i det væsentlige til at udtale, (i) at den betragter klagen som "yderst politisk følsom og kontroversiel", og (ii) at en beslutning om at indlede overtrædelsesprocedurer kræver kommissærkollegiets støtte, samt at Kommissionen indtil videre ikke havde været i stand til at tage en sådan beslutning. Efter ombudsmandens mening fritager disse overvejelser ikke Kommissionen fra sin pligt til at behandle sådanne klager ordentligt. Ombudsmanden vurderer derfor, at sagen bør fremlægges for Europa-Parlamentet.
Klageren plejede at udbyde sportsvæddemålstjenester i Niedersachsen (Tyskland). Klageren rapporterede i sin klage til ombudsmanden, som blev indsendt af klagerens advokat i januar 2005, at de tyske myndigheder havde beordret ham til at ophøre med at udbyde sportsvæddemålstjenester, hvilket tvang ham til at lukke sin forretning. Set ud fra klagerens synspunkt overtrådte de tyske myndigheder med denne adfærd EU-retten i almindelighed og friheden til at udbyde tjenesteydelser i særdeleshed.
Ifølge klageren indsendte hans advokat en klage over overtrædelse mod Tyskland og de tyske myndigheder til Europa-Kommissionens repræsentation i Berlin den 20. februar 2004. Stadig ifølge klageren fik han efterfølgende som svar på en forespørgsel at vide, at klagen hverken var blevet behandlet eller sendt videre til Bruxelles. Klagerens advokat sendte derefter klagen direkte til Kommissionen, hvor den blev registreret under referencenummer 2004/4463.
I et brev af 30. november 2004 forhørte klagerens advokat sig hos Kommissionen om undersøgelsens tilstand. Ifølge klageren forblev dette brev ubesvaret.
I sin klage til ombudsmanden hævdede klageren i det væsentlige, at Kommissionen ikke havde behandlet hans overtrædelsesklage ordentligt. Han hævdede, at det hastede meget med en hurtig reaktion fra Kommissionen, da han pådrog sig tab, fordi han ikke var i stand til at drive sin forretning.
I sin udtalelse havde Kommissionen følgende kommentarer i korte træk:
På det tidspunkt, hvor Kommissionen sendte sin udtalelse (juni 2005), havde den modtaget syv klager mod Tyskland, som vedrørte spilletjenester (2003/4350, 2003/5288, 2004/4054, 2004/4463, 2004/4899, 2004/4685 og 2005/4017). Disse klager vedrørte nationale restriktioner for organisering af spilletjenester, kommerciel kommunikation vedrørende udbud og etablering af sådanne tjenester.
Den første klage fra en udbyder af sportsvæddemålstjenester blev registreret i april 2003. Kommissionen havde ikke taget beslutning om at indlede en overtrædelsesprocedure, da en afgørelse fra Europa-Domstolen i en lignende sag om Italien var blevet betragtet som nøglen til vurderingen af denne restriktion. Domstolens afgørelse af 6. november 2003 i sag C-243/01 (Gambelli o.a.)[2] havde givet Kommissionen nogle retningslinjer til at vurdere sådanne klager.
I lyset af Domstolens retspraksis havde Kommissionen vurderet berettigelsen for og proportionaliteten i et antal nationale forbud mod sportsvæddemålstjenester. Et brev med en åbningsskrivelse var blevet sendt til Danmark den 30. marts 2004 i en sag, der omhandlede sportsvæddemålstjenester.
Men på sine møder den 13. oktober og 14. december 2004 havde Kommissionen besluttet at udsætte beslutningerne om at indlede overtrædelsesprocedurer i sager, der omhandlede restriktioner af nogenlunde samme karakter som de sager, som klageren havde rejst i sin overtrædelsesklage i sager, der vedrørte Tyskland (2003/4350), Italien (2003/4616) og Nederlandene (2002/5443). Disse klager ventede på yderligere undersøgelser.
Klagerens overtrædelsesklage var blevet modtaget den 26. april 2004. Ved brev af 27. maj 2004 havde Kommissionen oplyst klagerens advokat om, at klagen var blevet registreret.
I en fax dateret 30. november 2004 havde klageren bedt om en kopi af Kommissionens korrespondance med de tyske myndigheder. Kommissionen havde på det tidspunkt endnu ikke haft kontakt med de tyske myndigheder vedrørende sportsvæddemålstjenester i almindelighed eller i forbindelse med en konkret sag.
Kommissionen undersøgte stadig aktivt specifikke sider af klagerens overtrædelsesklage. Den 30. maj 2005 havde den sendt et brev til klagerens advokat, hvor den havde forklaret situationen og bedt klageren om at fremskaffe en kopi af sin bookmakers tilladelse.
Med hensyn til klagerens krav om, at Kommissionen skulle handle hurtigt, skulle det bemærkes, at Kommissionen ikke havde myndighed til hverken at gribe ind og standse handlinger eller at forhindre nogen efterforskning af kriminalsager, som var indledt af en medlemsstat.
Kommissionen havde i sin "Meddelelse til Europa-Parlamentet og Den Europæiske Ombudsmand om relationer til klageren med hensyn til overtrædelse af fællesskabsretten" (KOM(2002) 141 endelig, EFT 2002 C 244, s. 5) angivet, at den som hovedregel ville foreslå en undersøgelse af klager med henblik på at nå frem til en beslutning om at udstede en åbningsskrivelse eller at lukke sagen inden for højst ét år fra den dato, hvor klagen blev registreret. Kommissionen forestillede sig dog alligevel den mulighed, at denne regel ikke kunne overholdes. Dette ville især være tilfældet i den sag, hvor Kommissionen blev konfronteret med sager, der indebar en vanskelig vurdering af berettigelsen og proportionaliteten af den pågældende nationale foranstaltning, ud fra hensynet til den offentlige orden. Dette var situationen i nærværende sag. Under sådanne omstændigheder havde Kommissionen forpligtet sig til "at informere klageren skriftligt". Dette var gjort i nærværende sag ved brev af 30. maj 2005.
Kommissionen indsendte en kopi af sit brev af 30. maj 2005. I dette brev henviste Kommissionen til klagerens overtrædelsesklage, som var blevet indgivet den 5. april 2004, og til yderligere breve fra klageren eller dennes advokat af 15. juni 2004, 30. november 2004 og 18. april 2005. Kommissionen meddelte, at den var i færd med "intensivt" at behandle klagerens klage og andre klager vedrørende sportsvæddemålstjenester i Tyskland. Med hensyn til tidsplanen stod der i brevet, "at på grund af de særlige proceduremæssige tidsfrister for undersøgelser, som skal gennemføres af Kommissionen i forbindelse med overtrædelser af EF-traktaten, kan det formentlig ikke forventes, at Kommissionen tager stilling til sagen inden for nærmeste fremtid."
Klageren bemærkede, at Kommissionens udtalelse var forkert og ufuldstændig med hensyn til datoer i betragtning af, at han allerede havde indgivet sin klage til Kommissionens repræsentation i Berlin den 20. februar 2004. Ifølge klageren var denne klage hverken blevet behandlet eller videreformidlet. Det var kun gennem en telefonsamtale med repræsentationen, at klagerens advokat havde fundet ud af, at klagen stadig var i Berlin. Fra klagerens synspunkt var der gået kostbar tid til spilde. Klageren bemærkede desuden, at han ikke kunne se, hvordan Kommissionen havde tænkt sig at fortsætte behandlingen, og hvornår den endelig ville bede Tyskland om en udtalelse.
Klageren indgav kopier af to breve, der var adresseret til Kommissionen den 5. april 2004 og den 4. juli 2005. I sit brev til Kommissionen af 5. april 2004 henviste klagerens advokat til det faktum, at han allerede havde indsendt klagen til Kommissionens repræsentation i Berlin den 20. februar 2004.
Den 27. juli 2005 stilede ombudsmanden følgende udkast til henstilling til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 3, stk. 6, i ombudsmandens statut:
"Kommissionen bør behandle klagerens overtrædelsesklage omhyggeligt og uden unødig forsinkelse".
Dette udkast til henstilling var baseret på følgende overvejelser:
1.1 I klagen til ombudsmanden fremførte klageren, at hans overtrædelsesklage allerede var blevet sendt af hans advokat til Kommissionens repræsentation i Berlin den 20. februar 2004. Ifølge klageren fik han efterfølgende, som svar på en forespørgsel, at vide, at klagen hverken var blevet behandlet eller sendt videre til Bruxelles. Klageren indgav derpå sin klage direkte til Kommissionen ved brev af 5. april 2004.
1.2 I sin udtalelse afholdt Kommissionen sig fra at beskæftige sig med klagerens bemærkning om, at hans overtrædelsesklage allerede var blevet indgivet den 20. februar 2004, men først ikke var blevet behandlet.
1.3 Ombudsmanden bemærkede, at der i den klage, som klageren havde indgivet til ham i januar 2005, klart blev henvist til Kommissionens påståede undladelse af at behandle det brev ordentligt, som klageren hævdede at have sendt til Kommissionens repræsentation. Under disse omstændigheder kunne ombudsmanden ikke forstå, hvorfor Kommissionen ikke behandlede denne uoverensstemmelse i sin udtalelse. Men for at opklare denne uoverensstemmelse ville det være nødvendigt med yderligere forespørgsler. Sådanne yderligere forespørgsler ville uundgåeligt have resulteret i yderligere forsinkelse i en sag, som ifølge klageren hastede. I betragtning af sine konklusioner vedrørende de andre sider af sagen (se punkt 2 nedenfor) vurderede ombudsmanden derfor, at den bedste måde at fortsætte behandlingen var et udelukke ovennævnte uoverensstemmelse fra omfanget af den nærværende forespørgsel, således at han ville være i stand til at behandle sagens kerne så hurtigt som muligt. Det stod dog stadig klageren frit for at indgive nævnte uoverensstemmelse til ham igen i en separat klage.
2.1 Klageren hævdede, at Kommissionen havde undladt at behandle hans overtrædelsesklage 2004/4463 ordentligt. Han understregede, at han havde forespurgt med hensyn til situationen i et brev, som blev sendt den 30. november 2004, uden at have modtaget et svar.
2.2 Kommissionen pointerede i sin udtalelse, at på det tidspunkt, hvor den fremsendte sin udtalelse (juni 2005), havde den modtaget syv klager mod Tyskland vedrørende spilletjenester (2003/4350, 2003/5288, 2004/4054, 2004/4463, 2004/4899, 2004/4685 og 2005/4017). Kommissionen forklarede, at den havde registreret den første klage i april 2003, og at den ikke havde taget en beslutning om at indlede en overtrædelsesprocedure, da en afgørelse fra Europa-Domstolen i en lignende sag, som vedrørte Italien, var blevet betragtet som nøglen til vurderingen af denne restriktion. Ifølge Kommissionen havde Domstolens afgørelse af 6. november 2003 i sag C-243/01 (Gambelli o.a.) givet den nogle retningslinjer til vurdering af sådanne klager.
Kommissionen tilføjede, at den i lyset af Domstolens retspraksis havde vurderet berettigelsen for og proportionaliteten af et antal nationale forbud mod sportsvæddemålstjenester, samt at et brev med en åbningsskrivelse var blevet sendt til Danmark den 30. marts 2004 i en sag, der omhandlede sportsvæddemålstjenester.
Men på sine møder den 13. oktober og 14. december 2004 havde Kommissionen besluttet at udsætte beslutningerne om at indlede overtrædelsesprocedurer i sager, der omhandlede restriktioner af nogenlunde samme karakter som de sager, som klageren havde rejst i sin overtrædelsesklage i sager, der vedrørte Tyskland (2003/4350), Italien (2003/4616) og Nederlandene (2002/5443). Disse klager gennemgik nu yderligere undersøgelser.
Kommissionen forklarede, at klageren i en fax dateret 30. november 2004 havde bedt om en kopi af Kommissionens korrespondance med de tyske myndigheder. Kommissionen understregede, at den endnu ikke havde haft kontakt med de tyske myndigheder vedrørende sportsvæddemålstjenester i almindelighed eller i forbindelse med nogen konkret sag.
Ifølge Kommissionen undersøgte den stadig aktivt specifikke aspekter af klagerens overtrædelsesklage. Den 30. maj 2005 havde den sendt et brev til klagerens advokat, hvor den havde forklaret situationen og bedt klageren om at fremskaffe en kopi af sin bookmakers tilladelse.
Kommissionen bemærkede, at den i sin "Meddelelse til Europa-Parlamentet og den europæiske ombudsmand om relationer til klageren med hensyn til overtrædelser af fællesskabsretten" (KOM(2002) 141 endelig, EFT 2002 C 244, s. 5), havde angivet, at den som hovedregel ville foreslå en undersøgelse af klager med henblik på at nå frem til en beslutning om at udstede en åbningsskrivelse eller at lukke sagen inden for højst ét år fra den dato, hvor klagen blev registreret. Ifølge Kommissionen udelukkede dette dog ikke muligheden for, at dens undersøgelse kunne tage længere tid end det. Kommissionen bemærkede, at dette navnlig ville være tilfældet i den sag, hvor den blev konfronteret med sager, der indebar en vanskelig vurdering af berettigelsen for og proportionaliteten af den pågældende nationale foranstaltning, ud fra hensynet til den offentlige orden. Ifølge Kommissionen var dette situationen i nærværende sag. Kommissionen bemærkede, at den havde forpligtet sig til "at informere klageren skriftligt" under sådanne omstændigheder. Ifølge Kommissionen var dette gjort i nærværende sag ved brevet af 30. maj 2005.
2.3 Det er god forvaltningsskik at besvare breve fra borgere inden for en rimelig tidsperiode. I nærværende sag havde Kommissionen svaret på klagerens brev af 30. november 2004 den 30. maj 2005, dvs. seks måneder efter det var blevet sendt. Ombudsmanden bemærkede, at der ikke blev givet nogen forklaring eller undskyldning for denne betydelige forsinkelse. At Kommissionen havde undladt at svare på klagerens brev af 30. november 2004 inden for en rimelig tidsperiode, udgjorde således et tilfælde af dårlig sagsbehandling.
2.4 Ombudsmanden bemærkede, at Kommissionen, i sin "Meddelelse" af 2002 havde forpligtet sig til at undersøge klager med henblik på at nå frem til en beslutning om at udstede en åbningsskrivelse eller at lukke sagen inden for højst ét år fra den dato, hvor klagen blev registreret. Det fremgik klart af ordvalget i Meddelelsen ("som regel"), at dette ikke udelukkede muligheden for, at en forespørgsel kunne tage længere tid end ét år i tilfælde, hvor der var vægtige grunde, især hvor en klage medførte vanskelige eller komplicerede spørgsmål. Som Kommissionen rigtigt havde bemærket, fremgik det af "Meddelelsen" af 2002, at klageren skulle informeres skriftligt i sådanne tilfælde.
Ombudsmanden vurderede dog, at hvis det skal give mening at give oplysninger til en klager i sådanne tilfælde, skal grundene til, at behandlingen af klagen vil tage mere end ét år, i det mindste forklares.
I brevet til klageren af 30. maj 2005 havde Kommissionen dog blot fremført, "at på grund af særlige proceduremæssige tidsfrister for undersøgelser, som skal gennemføres af Kommissionen i forbindelse med overtrædelser af EF-traktaten, kan det formentlig ikke forventes, at Kommissionen tager stilling til sagen inden for nærmeste fremtid."
Set fra ombudsmandens synspunkt var denne 'forklaring' umiskendeligt utilstrækkelig i betragtning af, at den ikke henviste til nogen særlige forhold, som kunne berettige, at Kommissionen undersøgelse overskred den periode på ét år, der ifølge "Meddelelsen" fra 2002 "som regel" skulle overholdes. At Kommissionen undlod at angive tilstrækkelige grunde til, at den ikke var i stand til at afslutte sin undersøgelse af klagerens overtrædelsesklage inden for ét år efter klagens registrering, udgjorde således et tilfælde af dårlig sagsbehandling.
2.5 Hvad angår behandlingen af overtrædelsesklagen som sådan, var det god forvaltningsskik at undersøge sådanne klager omhyggeligt og uden unødig forsinkelse. Ombudsmanden bemærkede, at Kommissionen i sin udtalelse havde hævdet, at den stadig aktivt undersøgte specifikke sider af klagerens overtrædelsesklage. Han bemærkede yderligere, at Kommissionen i sit brev til klageren af 30. maj 2005 havde bemærket, at den var i færd med "intensivt" at behandle både klagerens klage og andre klager vedrørende sportsvæddemålstjenester i Tyskland.
Efter ombudsmandens mening så det dog ikke ud til, at disse klager var understøttet af de oplysninger, der var blevet indgivet til ombudsmanden.
Det bør først bemærkes, at Kommissionen understregede, at Domstolens afgørelse af 6. november 2003 i sag C-243/01 (Gambelli o.a.) havde givet den retningslinjer til at vurdere klager som den, klageren havde indgivet til den. Denne retsafgørelse var dog allerede blevet afgivet mere end 1 ½ år, før udtalelsen blev indgivet. Det bør desuden bemærkes, at Kommissionen havde hævdet, at klagerens overtrædelsesklage konfronterede den med en sag, der indebar en vanskelig vurdering af berettigelsen for og proportionaliteten af den pågældende nationale foranstaltning, ud fra hensynet til den offentlige orden. Kommissionen bemærkede, at Kommissionen selv i sin udtalelse havde anerkendt, at den endnu ikke havde haft kontakt med de tyske myndigheder vedrørende sportsvæddemålstjenester i almindelighed eller i forbindelse med nogen konkret sag. Det var svært at se, hvordan Kommissionen kunne vurdere berettigelsen for og proportionaliteten af de relevante bestemmelser i tysk lovgivning uden som et absolut minimum at forhøre sig hos de tyske myndigheder og få oplysninger om og forklaringer på "hensynet til den offentlige orden", som disse bestemmelser er grundlagt på.
2-6 I betragtning af ovenstående vurderede ombudsmanden, at Kommissionen havde undladt at behandle klagerens overtrædelsesklage ordentligt.
Efter at have modtaget udkastet til henstilling og i overensstemmelse med artikel 3, stk. 6, i statutten for den europæiske ombudsmand sendte Kommissionen en detaljeret udtalelse den 5. januar 2006.
I sin detaljerede udtalelse havde Kommissionen følgende kommentarer:
Klageren havde ikke den påkrævede licens i Tyskland, men ønskede at udbyde sine tjenester til onlinetjenesteydere, som driver virksomhed under en licens i en anden medlemsstat (til at handle og udbyde tjenester som formidler). Mellem april 2003 og januar 2005 havde Kommissionen registreret syv klager (herunder den, som blev indgivet af klageren) mod Tyskland vedrørende væddemålstjenester. Disse klager vedrørte de samme restriktioner. Kommissionen havde derfor besluttet (den 16. marts og 2. september 2005) at behandle alle disse klager samlet.
Klager vedrørende sportsvæddemålstjenester var "yderst politisk følsomme og kontroversielle" (trods eksisterende retspraksis på dette område). Klager mod Tyskland vedrørende restriktionerne for sportsvæddemålstjenester var blevet rejst på fire interne møder om overtrædelser (den 13. oktober 2004, 14. december 2004, 16. marts 2005 og 5. juli 2005). Til dato havde Kommissionen ikke været i stand til at tage den nødvendige beslutning.
Kommissionen anerkendte og beklagede, at den havde undladt at svare på klagerens brev af 30. november 2004. Den anerkendte ligeledes, at den 'forklaring', den havde givet i sit brev af 30. maj 2005, var utilstrækkelig. Kommissionen kunne have henvist til det forhold, at den var i gang med at undersøge en række klager mod Tyskland, samt at disse klager var blevet rejst på tre interne møder om overtrædelser (den 13. oktober 2004, 14. december 2004 og 16. marts 2005). Den beklagede, at den ikke havde været i stand til at tage stilling til dette politisk følsomme spørgsmål inden for ét år fra den dato, hvor klagen var blevet registreret. Kommissionen var dog af den mening, at den tid, der skulle bruges til at behandle klagen, ikke ville blive kortere på grund af afsløringen af yderligere detaljerede oplysninger, som vedrørte interne drøftelser.
Ikke desto mindre havde Kommissionen sendt endnu et brev til klageren, som indeholdt yderligere oplysninger vedrørende situationen. Kommissionens Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser ("DG Markt") havde oplyst klageren om, at det havde besluttet at behandle en række klager vedrørende de relevante spørgsmål samlet, og forklarede, at en beslutning om at indlede overtrædelsesprocedurer mod Tyskland krævede støtte af kommissærkollegiet. DG Markt havde også påpeget, at Kommissionen indtil videre ikke havde været i stand til at tage en sådan beslutning, samt at klagerne ventede på yderligere overvejelser.
Ingen bemærkninger blev modtaget fra klageren.
Ombudsmanden vurderer, at Kommissionens detaljerede udtalelse ikke udgør en accept af hans udkast til henstilling. Selv om Kommissionen anerkender, at den havde undladt at svare på klagerens brev af 30. november 2004 inden for en rimelig tidsperiode og at give en velbegrundet forklaring på, hvorfor undersøgelsen af sagen skulle tage mere end ét år, har Kommissionen ikke vist, at overtrædelsesklagen vil blive behandlet grundigt og uden unødig forsinkelse, som ombudsmanden har anbefalet.
I stedet har Kommissionen henvist til den omstændighed, at den betragter klager, der vedrører sportsvæddemålstjenester, for at være yderst politisk følsomme og kontroversielle. Kommissionen har også forklaret, at spørgsmålet er blevet rejst ved fire interne overtrædelsesmøder (den 13. oktober 2004, 14. december 2004, 16. marts 2005 og 5. juli 2005), men at det ikke havde været muligt at nå frem til en beslutning endnu. I et brev til klageren af 10. oktober 2005, som der blev henvist til i den detaljerede udtalelse, forklarede DG Markt desuden, at en beslutning om at indlede overtrædelsesprocedurer mod Tyskland krævede støtte fra kommissærkollegiet, og at Kommissionen indtil videre ikke havde været i stand til at tage en sådan beslutning.
Ombudsmanden påskønner Kommissionens ærlighed i at tilstå, at forsinkelsen med behandlingen af klagerens overtrædelsesklage skyldes den omstændighed, at Kommissionen af politiske grunde ser ud til at være ude af stand til at beslutte, hvordan den skal fortsætte med behandlingen af denne sag (og flere andre lignende sager). Han vurderer dog, at denne omstændighed ikke udgør en gyldig grund til ikke at behandle denne overtrædelsesklage inden for en rimelig tidsperiode.
Ombudsmanden er bevidst om, at Kommissionen har handlefrihed i overtrædelsesproceduren. Det bør dog noteres, at nærværende sag vedrører den administrative fase i proceduren. Ombudsmanden vurderer, at det er god forvaltningspraksis for Kommissionen at behandle overtrædelsesklager inden for en rimelig tidsperiode, og at Kommissionen derfor ikke har ret til på ubestemt tid at udsætte sin beslutning vedrørende en indgivet overtrædelsesklage. I nærværende sag ser det ud til, at Kommissionen har overvejet spørgsmålet på fire interne overtrædelsesmøder (den 13. oktober 2004, 14. december 2004, 16. marts 2005 og 5. juli 2005) uden at nå frem til en beslutning med hensyn til, hvordan sagen skal viderebehandles. Desuden har Kommissionen i sin detaljerede udtalelse, der blev indgivet den 5. januar 2006, ikke givet nogen indikation af, hvornår en beslutning kan forventes.
I betragtning af ovenstående gentager ombudsmanden sit udkast til henstilling til Kommissionen som følger:
Kommissionen bør behandle klagerens overtrædelsesklage omhyggeligt og uden yderligere forsinkelse.
Europa-Parlamentet kan eventuelt overveje at vedtage henstillingen som en resolution.
Strasbourg,
P. Nikiforos DIAMANDOUROS
[1] Europa-Parlamentets beslutning 94/262 af 9. marts 1994 vedrørende ombudsmandens statut og de almindelige betingelser for udøvelsen af hans hverv, EFT 1994 L 113, s. 15.
[2] Sag C-243/01 Gambelli o.a. [2003] ECR I-13031.
