Metode til beregning af grundløn og multiplikationsfaktor, der gælder for tjenestemænd ansat inden den 1. maj 2004 og forfremmet efter dette tidspunkt

Verfügbare Sprachen :  bg.es.cs.da.de.et.el.en.fr.ga.it.lv.lt.hu.mt.nl.pl.pt.ro.sk.sl.fi.sv
  • Fall :  1329/2010/MF
    Geöffnet am 01.09.2010 - Entscheidung vom 10.11.2011
  • Betroffene Einrichtung(en) :  Europäisches Parlament
  • Rechtsgebiet(e) :  Allgemeine, institutionelle und finanzielle Fragen
  • Art der beklagten Missstände – (1) Verletzung von oder (2) Verletzung von Pflichten in Bezug auf :  Fairness [Artikel 11 EKGV]
  • Betreff :  Verwaltung und Personalstatut
Hand calculate on white background
Autor:
Copyright: Stocklib © Ivan Mikhaylov

Sammendrag af afgørelse om klage 1329/2010/MF over Europa-Parlamentet (fortrolig)

Den 1. maj 2004 blev der indført en ny karrierestruktur og en ny lønskala i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union ("personalevedtægten"). Overgangsbestemmelserne omfattede en "multiplikationsfaktor" til at fastsætte andelen af den nye lønskala, der skulle betales til hver tjenestemand ansat inden den 1. maj 2004 og forfremmet efter dette tidspunkt.

Klageren, en tjenestemand ved Parlamentet, gjorde gældende, at Parlamentet anvendte en anden metode til beregning af hans løn end den metode, der blev afvendt af Europa-Kommissionen og alle andre EU-institutioner.

I sin udtalelse om klagen anførte Parlamentet, at dets beregningsmetode var korrekt og ikke var blevet anfægtet på grundlag af nogen retsregel eller retspraksis ved EU-domstolene. Det anførte endvidere, at trods dets anderledes beregningsmetode var forskellene mellem vederlagene til tjenestemænd ved Parlamentet og vederlagene til andre EU-tjenestemænd minimale.

Ombudsmanden var enig i, at Parlamentets beregningsmetode ikke var baseret på en klart urigtig fortolkning af den pågældende bestemmelse. Han understregede imidlertid, at princippet om ensartethed i EU-forvaltningen indebærer, at alle institutionerne bør fortolke og anvende personalevedtægten på en ensartet måde. Det var derfor beklageligt, at EU-institutionerne ikke var i stand til at anvende en fælles fremgangsmåde med hensyn til den metode, der anvendes til at beregne vederlagene til tjenestemænd efter forfremmelse, trods eksistensen af forskellige interinstitutionelle organer, der er oprettes netop med det formål at sikre en ensartet anvendelse af personalevedtægten. Han fandt endvidere, at de forskellige beregningsmetoder medførte lønforskelle, som var uacceptable og i modsætning til Parlamentets opfattelse ikke kunne betragtes som minimale.

Ombudsmanden afsluttede sagen med det forslag, at EU-institutionerne vedtager en fælles metode til at beregne tjenestemændenes nye grundløn efter forfremmelse og bringer den forskellige behandling, som den foreliggende undersøgelse afdækkede, til ophør. Ombudsmanden foreslog også, at EU-institutionerne inden den næste revision af personalevedtægten indfører en mekanisme til at afdække vanskeligheder med fortolkningen af de ændrede bestemmelser og når frem til en fælles holdning tilstrækkeligt tidligt til at undgå, at der opstår forskelle i praksis.