Påstået manglende registrering af henvendelse om overtrædelse af EU’s miljølovgivning

Tilgængelige sprog :  bg.es.cs.da.de.et.el.en.fr.ga.it.lv.lt.hu.mt.nl.pl.pt.ro.sk.sl.fi.sv
  • Sag :  OI/3/2009/MHZ
    Indledt den 06-05-2009 - Afgørelse af 03-09-2010, 03-09-2010
  • Berørte institution(er) :  Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
  • Retsområde(r) :  Miljø- og forbrugerpolitik samt sundhedsbeskyttelse
  • Former for påståede fejl eller forsømmelser - i) overtrædelser eller ii) manglende overholdelse af forpligtelser i forbindelse med :  Lovformelighed (inkorrekt anvendelse af materielle og/eller proceduremæssige regler), og hjemmel [Artikel 4 EKGF]
  • Emne(r) :  Europa-Kommissionen som traktatens vogter: TEUF-traktatens artikel 258 (tidligere artikel 226 i EF-traktaten)
Plant
Forfatter:
Copyrigt: Stocklib ©

Sammendrag af afgørelse om undersøgelse på eget initiativ OI/3/2009/MHZ vedrørende Europa-Kommissionen

En spansk ikke-statslig miljøorganisation (ngo) meddelte Ombudsmanden, at Kommissionen tilsyneladende ikke registrerer en henvendelse, hvori der fremsættes påstand om overtrædelse af EU’s miljølovgivning, som en klage, hvis (i) klagens emneområde ikke er et højt prioriteret område, og (ii) den vedrører adgang til miljøoplysninger, når klageadgangsmekanismerne efter national lovgivning endnu ikke er udtømt. Meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Den Europæiske Ombudsmand om forbindelserne med klagere i sager om overtrædelse af fællesskabsretten (2002-meddelelsen) indeholder den grundregel, at alle henvendelser, der kan betragtes som klager, registreres i et centralt klageregister. Undtagelserne fra denne regel i meddelelsen omfatter ikke de to ovenstående undtagelser. Ombudsmanden besluttede derfor at indlede en undersøgelse af dette på eget initiativ.

Kommissionen anførte i sin udtalelse, at den ikke havde indført nye undtagelser fra ovennævnte grundregel, og at kun de seks anførte undtagelser i 2002-meddelelsen var bindende. Den forklarede, at ”prioritering” ikke vedrører registrering af henvendelser som klager, men derimod den efterfølgende administrative fase, hvor klagen allerede er registreret og behandles som en klage. Med hensyn til henvendelser om adgang til miljøoplysninger angav Kommissionen, at dens fortolkning af 2002-meddelelsen var, at denne form for henvendelser falder ind under undtagelsen ”henvendelser, der ikke indeholder nogen klagepunkter”.

Ombudsmanden fandt, at den måde, hvorpå Kommissionen beslutter at prioritere behandlingen af klager, ligger inden for dens egen skønsmargin. Han var dog betænkelig ved, at Kommissionen fortolker undtagelsen ”henvendelser, der ikke indeholder nogen klagepunkter” således, at den også omfatter henvendelser vedrørende afslag på adgang til miljøoplysninger, når den nationale klageadgangsmekanisme endnu ikke er udtømt. Han fandt, at denne fortolkning nok var for bred, og at den ikke fuldt ud tjente Kommissionens formål, som er at sikre større beskyttelse af borgernes interesser.

Ombudsmanden meddelte Kommissionen sine betænkeligheder i et særskilt brev. I sit svar anførte Kommissionen, at den ville følge Ombudsmandens opfordring til at indsnævre fortolkningen af den nuværende undtagelse, ”henvendelser, der ikke indeholder nogen klagepunkter”, i 2002-meddelelsen. Kommissionen erklærede, at denne undtagelse fremover ikke ville udgøre grundlaget for undladelsen af at registrere klager om adgang til miljøoplysninger i det nye centrale CHAP-register. Ombudsmanden afsluttede derfor sin undersøgelse på eget initiativ og konkluderede, at der ikke kunne konstateres nogen fejl eller forsømmelse fra Kommissionens side.