Kontoret for Harmonisering i det Indre Markeds sprogpolitik vedrørende dets websted og dets korrespondance med borgere

Tilgængelige sprog :  bg.es.cs.da.de.et.el.en.fr.ga.it.lv.lt.hu.mt.nl.pl.pt.ro.sk.sl.fi.sv
  • Sag :  2413/2010/MHZ
    Indledt den 15-12-2010 - Afgørelse af 13-12-2011
  • Berørte institution(er) :  Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)
  • Retsområde(r) :  Generelle, institutionelle og finansielle spørgsmål
  • Former for påståede fejl eller forsømmelser - i) overtrædelser eller ii) manglende overholdelse af forpligtelser i forbindelse med :  Lovformelighed (inkorrekt anvendelse af materielle og/eller proceduremæssige regler), og hjemmel [Artikel 4 EKGF],Ikke-forskelsbehandling [Artikel 5 EKGF],Besvarelse af skrivelser på borgerens sprog og angivelse af den kompetente tjenestemand [Artikel 13 og 14 EKGF]
  • Emne(r) :  Institutionelle og politiske spørgsmål
Books
Forfatter:
Copyrigt: Stocklib © Oleksiy Mark

Sammendrag af afgørelse om klage 2413/2010/MHZ over Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked

Klageren, en polsk statsborger, gjorde gældende, at Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (OHIM) besvarede hans brev, der var skrevet på polsk, på engelsk, og at OHIM's websted kun var tilgængeligt på OHIM's arbejdssprog (engelsk, fransk, tysk, spansk og italiensk). Han fandt dette ulovligt og henvendte sig til Ombudsmanden.

Ombudsmanden indledte en undersøgelse, og det lykkedes ham at få OHIM til at ændre sin sprogpolitik. Han var ikke enig i OHIM's oprindelige opfattelse, at grundforordningen for OHIM sammen med dommen i Kik-sagen udgør retsgrundlaget for dets praksis med kun at anvende engelsk, fransk, tysk, spansk og italiensk på dets websted. Desuden kunne han ikke udelukke, at denne praksis ville stille juridiske og fysiske personer, der kommer fra andre medlemsstater end Tyskland, Frankrig, Det Forenede Kongerige, Italien og Spanien, ringere i forhold til personer, der stammer fra disse lande. Han understregede, at når en borger første gang besøger OHIM's websted, ville vedkommende finde det meget lettere at navigere på webstedet, hvis alle sprogudgaverne var tilgængelige. Han gjorde gældende, at god forvaltningsskik kræver, at EU's institutioner, organer, kontorer og agenturer i videst muligt omfang stiller oplysninger til rådighed for borgerne på deres eget sprog. Han anførte endvidere, at administrativ bekvemmelighed ikke er et gyldigt argument for, at en EU-forvaltning, der råder over de fornødne tekniske og menneskelige ressourcer, ikke gør sine websteder tilgængelige på alle EU-sprog.

Som et resultat af Ombudsmandens undersøgelse indførte OHIM vigtige ændringer. For det første besluttede det at modtage skriftlige forespørgsler fra alle borgere i EU på et hvilket som helst af de sprog, der er nævnt i EU-traktatens artikel 55, stk. 1, og at give et svar på det samme sprog. For det andet accepterede det Ombudsmandens forslag til en mindelig løsning. Det gjorde således hjemmesiden tilgængelig på alle EU-sprog og forklarede sin sprogpolitik på denne hjemmeside. Ombudsmanden roste denne prisværdige holdning.